11. JANUAR “JESUS KALDER”
STOL PÅ MIG ved at overgive kontrollen i mine hænder. Slip taget, og erkend, at jeg er Gud.
Verden er min; jeg skabte den, og jeg styrer den.
Det, du skal gøre, er at synge din del af kærlighedens vekselsang.
Jeg spejder blandt mine børn efter modtagelighed over for mig.
Vogt den gave godt, jeg har nedlagt i dit hjerte.
Lad den vokse i lyset af mit nærvær.
Når du kommer med bønneemner, så fremlæg dine bekymringer for mig.
Tal frimodigt til mig om, hvad du har på hjerte, og tak mig så for de svar,-
jeg allerede har igangsat, længe før du kan se nogen resultater.
Når bekymringerne dukker op igen, så tak mig for de svar, som er på vej.
Hvis du bliver ved med at nævne dine bekymringer, vil du leve i stadig anspændthed.
Men takker du mig for, hvordan jeg besvarer dine bønner, vil din tankegang blive meget mere positiv.
Takkebønner hjælper dig til at være bevidst om min tilstedeværelse og mine løfter.
SL. 46,11; KoL. 4,2; 2. PET. 1,3-4