| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #26808 - 07/02/2019 10:53  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn' RM..
 Jeg var da lige ved at tro du havde opgivet ævred, selv om det jo ikke er videre nisset og derfor ikke ville ligne dig..;)
 
 Ja, den Inger Christensen & Borum; hvor man dog tit vender tilbage til deres billeder.
 Læste forleden tidlige poster og digte, lagt ind her i det mellemste, og undrede mig lidt over tiden og indtryk fra poesi, der stadig virker som første billeder lagt på; at enkelte poeter nærmest forankrer sig i os, at man tar disse med sig ud i egne forandringer, hvor imens kun en smule anden litteratur får samme indflydelse ved gensyn. Sjovt var det i øvrigt også at gense nogle af de gamle debattørers poster - apropos, efter en fest med Halfdan Rasmussen, Sonja Haugen og Piet Hein, hvor Morten Nielsen foreviger en glød der stadig brænder, trods hans tidlige død..
 
 Jeg er Cigarettens Glød
 og Jazzmusikkens Rytme,
 hurtig, let, men med en Underklang
 af Død.
 
 Jeg er Restauranters Rum
 og Dansegulve
 - Ekko af den Dans der gaar der,
 langsom med en Underklang
 af Skabelsens Rytme,
 haard og hed og stum.
 
 Jeg er Ilingen af Ild
 i jeres Nerver -
 Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
 gaar vild.
 
 Jeg er Rytmen i mig selv -
 munter - uden Lykke -
 haard og hed og stum.
 Aldrig mere Rytmen i en
 Blomsteraabnings hvide Skælv.
 
 Ikke Jordens Rytmespil
 eller Sangen gennem Kornet,
 ikke Rytmen hvortil Vaaren
 foldes ud
 og bliver til.
 
 Ikke Klodens, ikke Vækstens
 gode Rytme, der er nær og mild
 og evig stor og streng
 - jeg er Hungrens, Tidens, Dødens
 Dansemelodiers Rytme og Refræn.
 
 - Morten Nielsen.
 
 Ja hun bliver hos os, Inger Christensen, samme gør gemalen Poul Borum og en hulens masse andre fine "billedkunstnere", som sukkede de lidt endnu..;)
 
 mvh & god regndans - sagt med håb om snarlig pause, suk...
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26814 - 07/02/2019 23:38  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
En pause i regnen i samvær med Knud Sørensen ...
 Opsamlingsheat
 
 Starthullerne
 er blevet lidt slidte, cinders
 fra kanterne er drysset ned i bunden
 og bagvæggen har
 de sprøde punkter
 der sinker afsættet
 de tiendedele sekunder
 der måske
 kunne have været afgørende,
 alligevel
 er der altid noget
 der kan samles op
 en tiøre fra dengang
 sådan nogle var begyndelsen
 til en formue
 en pibeudkradser fra dengang
 det at ryge pibe
 hørte sig til
 hvis man ville skilte med
 et rolig og tænksomt udseende
 for slet ikke at tale om
 en A4 blok fra ens
 middelalder.
 Det er sådan det er
 og indimellem
 kan man forsøge
 at samle sig selv op
 når man forvilder sig
 ind i en ellers glemt fil
 i computerens indre.
 
 ***
 
 Solen
 som for nogle dage siden
 forsvandt
 stikker nu et ben ned gennem skyerne
 for at minde mig om
 at den stadig bærer rundt på
 sin eksistens
 deroppe.
 
 Kun i stilheden mellem os
 lever de ord, vi har fælles
 
 Ingen bader to gange
 i det samme ansigt
 
 Der var engang en dreng
 en dag
 kiggede han ind
 i sit enogfirsindstyvende år
 for at se
 om der nu også var en fugl
 der ventede
 derinde.
 
 Hvornår var det
 det var i går
 og vi gik ind i huset
 og sagde
 i morgen, ja
 i morgen
 
 ***
 
 Septemberaften. Vorupør
 
 Det er længe siden
 der har været et vindpust her
 det sidste
 blev sikkert opfanget
 af fyrretræerne nordvest for huset.
 Solens stråler kommer vandret til os
 og puffer varmen ind over land
 det mærkes
 på glassene, der stadig
 står kvartfyldte på bordet,
 men selv
 er vi stadig omgivet
 af en kappe af fastklæbet
 opsparet varme
 og kan forlænge denne septemberaften
 under en himmel der langsomt
 mister sin farve.
 Det er næsten idyl, det her
 kun en svartbag jamrer
 igennem fl ere horisonter.
 
 Naturligvis ved jeg
 at mit træ derude
 ikke vokser ind i himlen, for
 efterhånden som væksten
 er blevet tung
 og mest optaget af
 at lægge årring uden på årring
 er det ikke længere højden
 der øges, stammen
 har mistet lysten
 til at sende frodigheden
 til de højeste niveauer,
 men sommetider
 
 er det som om
 himlen blir utålmodig
 og fortætter sig
 i grå klumper
 der samler sig om træets top
 og så sker det
 
 får jeg lyst til
 at klatre op i himlen
 op over den gren
 som var tænkt som fæste for
 den østlige ende
 af en hængekøje, forbi
 de to spættehuller jeg kender, forbi
 resterne af allikereden,
 som i efterhånden mange år
 ikke har givet lyde fra sig, forbi
 den gren, der en majmorgen var underlag
 for en fasan,
 og længere oppe
 
 vil jeg så klatre igennem himlen
 for endelig at få at se
 hvad der er på dens anden side
 så jeg har noget konkret at berette
 når jeg kommer ned igen
 og de næste linier
 skal skrives
 
 
 Smiler til dig
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26817 - 08/02/2019 02:53  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Højsasa i natta.. Jeg holder meget af regn, at undvære lyden at dens fald på træernes blade, ville være udtrykt fattigdom. En fortællings meget smukke indgangsparti er begyndelsen af filmen Julia , hvor en kvinde i skumringen med fiskestang og sydvest, sidder i robåden og genkalder sig fortiden. Regn er umådelig stemningsskabende.  Apropos stemninger kvitteres her for Knud Sørensens "himmelstige" med et digt, der lyser som en lampe…https://www.svtplay.se/video/20872024/helt-lyriskt...fors?start=auto mvh Simon
 Redigeret af Simon (08/02/2019 02:54)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #26818 - 08/02/2019 07:32  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Godmorgen Simon  ... igen og også i dag :)) Tak for en meget skøn udsendelse med skønne billeder i lyrikkens poetiske univers. Og ja, lyden af regn er aldeles uundværlig. Man ser  lyden og hører  synet. Tag et kig og lyt her:https://www.dr.dk/radio/p2/stines-soendag/stines-soendag-2019-02-03 ... også her findes regnens liv og frodighed i både lyd og billeder. Bedste hilsner i regndansen RoseMarie |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |