Halløjsa Simon

Ja, nu fik du også lige vækket min indre julenisse med hang til snefnug og spilopper ... og ugletræer ;))

pludselige stuer med sneen væltende ned udenfor
og lorcas poet in new york på et gulv
af mørke ujævne brædder med malerklatter
langt ude på landet kun en blyant fra alting
og længe før næsten hvad som helst
men også længe efter
overklippede sætninger med tredive år mellem ordene
sort silende strøm af tid gennem kroppen
en skov af tændte juletræer til børn
og en skævt vaklende kvæstet drøm der aldrig standser

***

Jeg er som en guitar
på endeløs feedback
mens universerne bobler.

***

Jeg elsker dig i haven
hvor hatten på en pind
bevogter ærterne mod duer
Spinaten vælter ud af jorden
og kartoflen strækker tæer
det er guf
Radiserne er væk nu men persillen
har taget plads og soler sig i dild
og rosenkålen knolder
mens den folder sin hænder
og gulerødder sprudler
Løg gør gad vide hvad
imens tomaten rødmer
ved tanken om salatens bønner

***

Det hylende kaos holdes sammen
af noget der brøler sjove ord
midt inde i alt
det synger stjerner på plads
i skæve billeder
med en rå raspende ømhed
langt ude over noget jeg glemte
Det er så langt ude og så langt inde
at det kun måske er mulig fremtid
og sagtens kan have været her før
eller altid

Det minder mest om et egern
men sådan er der så meget

Peter Laugesen


Bedste hilsner i aftenlys
RoseMarie

Hej RM..

Ja det varer ikke længe, før der er sne og lidt køligere om næsen, hvad en del af os sikkert længes efter, i al fald er jeg ikke særlig begejstret for disse nærmest Alice Springs-agtige vejrforhold, det er faktisk så galt at man hvert øjeblik forventer at se kameler i landskabet..;)

Herligt at se Laugesen, der sikkert også er ved at fordampe.

mvh
Simon

Hej RM..

Lidt fra skyggen, der har større medlidenhed med hedeboerne, mens solen damper af efter en tids overarbejde:

Nu gaar jeg

Nu gaar jeg ind i Stenen,
snart er jeg Bjerg og Kulde,
kan jeg ikke aabne mit Dyb,
da maa jeg blive Laas.
Engang skal Bjergene briste,
engang skal Laasene springe,
Stenen løfte sit drømmende Øje
og underligt bryde i Sang.
Kan jeg gaa gennem Klippen,
glemme min Uro i Mørket,
vente mit Stenliv til Ende,
da skal min Laas springe op,
da skal jeg nøgen i Græsset
vende forvandlet tilbage,
da er det navnløs jeg kommer,
da er min Haand blevet Vinge,
da er jeg Ord som er stumme,
svævende Stilhed, Uskyld,
Strømme af ubevidsthed,
da er min Flodliv inde.

- Paul la Cour.

Man sku’ sidde på skyen, mens man drak sin kaffe, måske vinke til en forbigående amerikaner eller kineser, men jeg var jo nok hoppet af i en af de bredmåsede klitter deroppe, hvor rejser med havet i ører og sol på lågene næsten er en fantasi. Bare flyve i sandet med vinden fløjtende, og så en brusende tur i det altid kolde, og forfrisket vandre ind i endnu en rejse. Men snart er det tid, en tid Otto Gelsted har mærket:

Septembervandring

Nu tier Blæsten,
nu tier Regnen.
Septembers Klarhed
er over Egnen.

De pure Farver
imod mig klinger,
den ydre Verden
min Aand bevinger.

Og Skærvens Haardhed
mod Støvlehælen
gaar som en Svingkraft
igennem Sjælen.

Jeg hvæsser Tanken
paa Vejens Stene …
Men i min Sorg
er jeg lige ene.

Jeg lytter gerne
til Tingens Tale.
Men Sorgens Brand
kan den ikke svale.

Saa ren i Omrids
og uden Gaade,
saa lys er Verden
og uden Naade.

- Otto Gelsted.

mvh
Simon

Hej Simon

Lidt mere Laugesen nu hvor vi nærmer os de mørkere nætter med meteorsværme og lysskud på nattehimlen ... og så er vi godt på vej til september, som jeg elsker :))

I begyndelsens lys
før det første menneske
blev til
spillede de navnløse
på rummets strenge
og legede
med kloder
der ikke findes
i stjernekiggernes
sjælegranskernes
eller nervelægernes
kort over
det tilladte univers


Bedste hilsner
RoseMarie

Mojn' RM..

Ja, gladere blir vi i det mere udholdelige vejr, hvad man må formode også de slemme sneglebasser vil være enige i - trods alt er der mer søk i at snegle sig på en varm, rummelig våd efterårsgrund, forudsat alt altså ikke går i svamp. Det har heller ikke været let for vore bevingede venner at holde fjerposen fin, ikke uvigtigt, også de vil sætte pris på det kommende farvespil, forgængelighedens urspil.
Til gengæld, er der jo noget befriende ved synet af en vindtør myg i zikzak p.a. manglende brændstof - satans skiderikker, de åd mig i nat!
Så det skal blive helt rart med vandreture i bedre klima, der også har stor indflydelse på tænketanken. M.a.o. varer det ikke længe inden vi rigtig skal nisse os, hi hi..;)

mvh & go weekend..
Simon