| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
120 
gæster og
138 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #29778 - 01/05/2020 14:08  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.: 
 Her mellem hysteriske troende der smider dommedagsfantasier i hovedet på hverandre, er det vist på tide med lidt..
 
 Naturhistorie
 
 Naturen fryser.
 Som granen vil den hjem i din stue.
 
 Modtager daglig invitationer
 fra de glade oldinges klub,
 men lader dem uåbnet hvile i postkassen.
 
 Hvad det ligner, billedet i avisen?
 Jeg tror nok, jeg har set det før.
 
 Kender De det,
 man går ind ad den samme dør,
 som man øjeblikket forinden gik ud af
 og man er sikker på, at man hørte skridt?
 
 Allerede som kyllinger
 reagerer høns på visse attrapper.
 
 En midnat er du alene med Blågårdsgade
 og pludselig er din skygge forsvundet.
 
 En anden står du i folkemængden på en tætpakket plads
 i Recife
 og hører en blind velsigne forbandelsen
 og trække smerter som atlanterhavskabler ud af sin
 harmonika:
 'O Deus, meu coracao'.
 
 En morgen vågner et menneske i sin seng.
 Hvad er verdenshistoriens samlede forbrydelser
 imod ulideligheden i det almene?
 
 I tretten graders kulde
 er nulpunktet varmt.
 
 Året er den grusomste måned.
 
 - Peter Poulsen.
 
 Ak ja, den natur og al dens væsen, og så de kærlige troende med de storartede guddommelige fantasier, der gerne sku' gi' sig ud for at være i det mindste en smule filosofiske, om ikke andet metafysiske. Men ak, det lille virus synes at være aldeles indifferent og fortsætter bare med at være sig selv, indtil metamorfosen, mutationen med nye naturlige egenskaber. Naturen har vist ikke meget tilovers for moralske domme om den, hvor megen guddommelig kærlighed den så end iklædes..;)
 
 mvh & god weekend..
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29866 - 05/05/2020 22:26  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Anbefalet læsning: A letter to a young poet:   
 To penetrate that room is my desire,
 The extreme attic of the mind, that lies
 Just beyond the last bend in the corridor.
 Writing I do it. Phrases, poems are keys.
 Loving’s another way (but not so sure).
 A fire’s in there, I think, there’s truth at last
 Deep in a lumber chest. Sometimes I’m near,
 Bur draughts puff out the matches, and I’m lost.
 Sometimes I’m lucky, find a key to turn,
 Open an inch or two – but always then
 A bell rings, someone calls, or cries of ‘fire’
 Arrest my head when nothing’s known or seen,
 And running down the stairs again I mourn.
 
 - The Death of the Moth and Other Essays, Virginia Woolf – et møde med poeter som Coleridge, Henry James m.f., pudelæsning til de stille timer. Eller hva’ med denne herlighed, der ligefrem sætter døren på klem mellem drøm og virkelighed, der bærer mindelser om stemmebånd vådtet med vodka og cola og an aften i Saltlageret, selv om det nu ikke var herfra han dengang læste op: My Education: a book of dreams af William S. Burroughs – der tidligere samme aften var blevet interviewet af Dan Turèll, som han bestemt ikke brød sig om: „Hvem ér denne underlige mand med de sorte negle?”, kom det dæmpet fra denne excentriske cowboy.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #29953 - 09/05/2020 19:30  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ohøj til blomstrende fingre og øjne hvilende derpå..;)
 Herligt nyt til øjnene mine, med tak for Horisonten og det solbeskinnede grønne, her lidt fra solstrålen Eeva Kilpi:
 
 Denne morgen har jeg besluttet ikke at skrive
 og i stedet plante en rose.
 
 For dette behøver et menneske for at være lykkelig:
 et arbejde for at kunne forsømme det,
 soldisen for at føle det berettiget,
 og en barndom
 for derfra at kunne rodfæste en midsommerrose
 til sin alderdoms mur.
 
 En gammel husgrund, en kilde og en høg
 får mit hjerte til at sprudle, sagde min søster,
 da vi spiste hindbær på den plads hjemmet lå,
 en lys bakketop, omgivet af skov.
 En hare havde besøgt storstuen,
 en elg kammeret.
 Det var en varm aften.
 Tredive år er gået.
 
 Hvor dog mennesket elsker sin lige.
 
 - Eeva Kilpi.
 
 Og i solens stråler ligger mis og ser på fuglenes dans i græsset, ikke en muskel rør sig, mens tankerne hviler på det grønne køkken.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |