| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
28 
gæster og
165 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #25717 - 17/07/2018 09:44  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ups!
 Ja, han er sandelig en herlig poet, Rolf Gjedsted, og temmelig morsom. Jeg tror Benny Andersen har ham stående i reolen ved siden af Thorkild Bjørnvig og mange andre gode venner, sammen nyder de morgenkaffen:
 
 Bugtaler
 
 Jeg vågner
 og tager min krop på.
 Men det er tingene
 ved siden af,
 som jeg har samlet
 til et kor af stemmer,
 der taler.
 
 Jeg forbliver tavs
 i min krypt af sværte,
 bogstaver, tegn
 og genbrugspapir.
 Men mine læber
 og min mave
 bevæger sig lige netop
 så meget,
 at jeg en dag
 vil kunne vække de døde.
 
 - Rolf Gjedsted.
 
 *
 
 En større smule fra en yndling:
 
 Der Nürnberger Prozess
 
 Die amerikanischen Korrespondenten beschweren sich
 Über die Gleichgültigkeit der deutschen Bevölkerung,
 gegenüber
 Den Enthüllungen der Kriegsverbrechen. Wie, wenn diese
 Leute
 Über ihre Obrigkeit schon Bescheid wüßten und nur
 Auch jetzt noch nicht sähen, wie
 Die Verbrecher loswerden?
 
 *
 
 Gleichklang
 
 Bidi im Peking
 Im Allgäu Bie
 Guten, sagt er
 Morgen, sagt sie.
 
 *
 
 Der Hund
 
 Mein Gärtner sagt mir: Der Hund
 Ist kräftig und klug und gekauft
 Die Gärten zu bewachen. Sie aber
 Haben ihn erzogen zum Menchenfreund. Wofür
 Bekommt er sein Fressen?
 
 - Bertolt Brecht.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (17/07/2018 09:49)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #25722 - 18/07/2018 09:36  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
En god stærk kop morgenkaffe, så de resterende scener i avisen over en røg, bare sidde under grå maver bærende på mindet om gårsdagens regn, hvor hele genpoolen strålede af lykke; selv vippemåse på stranden må have mærket længslen efter at krybe i gummistøvlerne, bare stampe rundt i vandpytterne, som glade børn. Marker og enge har haft det ligeledes, et væld af leende grønkorn med buttede våde kinder, bare tørstige, som de gamle og nye øjne efter fodboldkampen i solen. Man er salig med regnen og vinden i ansigtet, sukker ikke efter heden lige med det samme:               
 Alligevel ankomsten
 - en hjemrejse i syv etaper
 
 En blank pels før foråret kommer
 
 Min far kom hjem og sagde at Thy
 Måske var et andet ord
 For himmel i hans erindring
 
 'Jeg vil bo på Fur i vinter
 blive i huset i dage ad gangen
 Lytte til vinden og sneen
 og soveså længe jeg kan
 
 Jeg vil leve af vand og beskøjter
 Jeg vil frygte for skørbug
 Og drømme om frugt
 Blive vild efter ost
 Som Ben Gunn
 
 Jeg vil holde mig til ilden
 Og måske få en blank pels
 Før foråret kommer
 
 Du må forstå min dreng
 At det er rejsen
 Ikke ankomsten
 Som har betydning.'
 
 *
 
 Derfor er markerne aldrg de samme
 
 Summen af farver er landskabets lære. På forskellige tider, i
 vekslende lys, spiller marker og skyer, til ære for vinden, en
 fuld kromatisk kammermusik. Døgnet består af changerende
 flader. Først grå og blå, så rødmende gyldne, endelig syngende,
 solgule felter, der gjalder mod hvidheden inde i knejsende
 søjler af lys. Mønstret er ens alle dage, men ingen dage er
 fuldkommen ens. Derfor er markerne aldrig de samme, skønt
 kornet møder vinden med den samme føjlighed. For dét må
 jeg komme hver dag og se dem. Landskabets åbenhed venter
 mig evigt, om jeg så bliver væk i 2000 år.
 
 - Bo Green Jensen.
 
 *
 
 Augustudsigt
 
 Lidt længere hen på sommeren
 er der en smal grusvej
 der går om bag hospitalet
 hvor den synes at ende i en affaldsbunke
 som ved nærmere eftersyn
 fortsætter ud i landskabet.
 Der ligger et mørkerødt hus på en bakketop
 lukket inde i sig selv som en bankbox
 hvorover cumulusskyerne bygger deres hvælv.
 Hospitalets mure er gule som morgenurin.
 Det er eftermiddag.
 Den forestående aften ligger år tilbage.
 
 *
 
 Indlysende er der ikke her tale om en politiker, men om et ærligt menneske der i regnen tager skylden på sig, som en engelsk regnfrakke der jubler mellem bygerne:
 
 Regnen
 
 Det regner.
 Og fordi det regner
 har det aldrig gjort andet end at regne.
 Det er virkeligheden
 intet andet end regn
 og alle drømme
 handler om, at det regner.
 
 Og det er ikke mindst min skyld
 at det regner.
 Det er min skyld
 fordi det er min skyld, at jeg er blevet født.
 
 Jeg er blevet født, fordi jeg har løjet
 om selve regnen:
 "Pludselig bryder solen frem
 og tænder en hvid gavl."
 har jeg engang sagt.
 
 Det er løgn.
 
 Derfor er jeg blevet født
 fordi det regner.
 
 Sådan er det.
 
 Har i så forstået
 hvordan jeg har det i regnvejr?
 
 - Henrik Nordbrandt.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #25729 - 20/07/2018 18:47  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Endelig har jeg fået fundet kniven frem og har sprættet bogen op med Borums Samtale med Ole Sarvig ... så nu er jeg klar til at lytte med som en flue på væggen i stuen hos de to :))
 
 Men her allerførst lidt fra Inger Christensens den (H)vide verden ønsker at se sig selv. Bogen som jeg næsten ikke nænner at bladre i, fordi mine sommerhedesvedende hænder og havebordet meget hurtigt sætter sine aftryk. Det er bogen, som jeg nyder i bittesmå mundfulde og næsten som en anden slags The White Album :))
 
 
 Det danske sprog taler for sig selv
 
 Jeg taler som alle slags skyer
 jeg taler som alle slags regn
 jeg strømmer af sted gennem byer
 jeg plasker fra egn til egn
 
 Jeg taler som pludrende vande
 jeg taler som vind og vejr
 jeg taler som røg af brande
 jeg taler som alle og enhver
 
 Jeg mumler fra gade til gade
 står stille som huse der gror
 Jeg falder som rene blade
 jeg falder som rene ord
 
 Jeg synger i munden på alle
 der holder mit øre på klem
 Jeg giver mit ord til alle
 der lykkeligt elsker mig frem
 
 ***
 
 Søvn
 
 Gående på taget
 svingende mellem to lygter
 i grøn luft
 gående på taget
 gennem luft som knitrer
 gennem lag efter lag
 af negativbilleder
 lag efter lag
 af glemte tiders raderinger
 fine som intet
 i grøn luft
 grove som mørt stof
 ved din indtræden
 svimlende himmelfotos
 luftige som græs
 træd ind i al fremtid
 er der intet som græs
 
 ***
 
 Position
 
 Går i et land med udsigt til regn.
 Det forvitrende lys forsøger at fastslå
 min sjæls position,
 men intet pålideligt udfald.
 Alligevel: går i et land ser
 skyer som offentlige skarnkasser
 ordne forgæves forskubbede låg,
 lag efter lag af mere tilgængeligt
 næsten tiltusket forfald.
 Men dybere højere (dette afhængigt af
 min sjæls position
 som er over eller under sky eller skarnkasse)
 svulmer et mærket stof, stiger
 noget jeg blankt kalder drøm,
 forvandler skarn og forfald og skyer
 og kører det ind i og ud af sig selv: af sted!
 Og pludselig krænger min sjæl med nyvasket skarn
 - går i land under regn
 
 position nåde.
 
 ***
 
 Kilden
 
 Fuldendt
 som en tavs forklaring
 skød en lilje frem i skoven,
 favned sin krones folder
 månens gule lys fra oven.
 
 Blændet af dens sarte stråler
 flyver aften efter aften
 mørkets blå ligustersværmer
 hen at drikke lilliesaften.
 
 Sagte
 som en tempelsanger
 nynner kilder, mens de mættes,
 som en klar og evig rislen,
 hvori mørket aldrig tættes.
 
 
 Sommervarme hilsner
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |