Vær stille så Gud kan få lov at rører ved dig! ja du har ret Richard, vi må give plads og rum for Gud, det dur jo ikke om vi larmer og støjer der hvor Gud burde kunne komme til orde i vores liv
måske vi kan holde Gud på afstand med støj og larm og store selviscenesatte dramaer hvor vi bliver fanget ind af vores egen ulykke og selvmedlidenhed, som er det eneste vi registrerer og som vi alene er optaget af,,,
ja i så fald har vi jo ikke givet plads til Gud i vores liv, fordi vi har valgt at fylde selv det hele,,,, (måske er vi bange for at blive tiltalt, at blive trøstet og hjulpet, måske er vi bange for trøstermanden eller den kærlige moder i vores liv, måske er vi bange for Helligånden, al den kærlige healing power der findes i den sammenhæng)
ha en rigtig go dag Richard
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
du skriver Richard:
På tros af Hanskrist's lidt overvældende måde at udtrykke sig på må jeg i det store hele give ham ret,
for mange år siden, var der en fantastisk dygtig kristen debattør (over på Kristeligt Dagblads religionsdebat) ved navn Flemming Vang, han skrev flere gange næsten ordret det samme som jeg lige har citeret dig for.
vist en meget evocative provokerende skrivestil jeg har, hvilket måske koster lidt på det store kloge vejovervejede overblik fra tid til anden
men det kan også blive for irriterende støjende agiterende en stil i længden som man (en og anden mere tænkende natur) til sidst kan få nok af at skulle lægge øren til
ihvertfald har jeg været en træls HansKrist og det bor stadig i mig selv om jeg troede jeg havde aflagt nogle af disse unoder hvor jeg bliver for meget og glemmer at lytte til andre, glemmer dialogen, den gode samtale og den gode tone
Nå Tikka siger jeg skal spise brød til, at jeg skal se at få min morgenmad nu, så det gør jeg, hej hej herfra nu