Hej Arne,

du skriver til mig:



Du får lige en flig, og du skal ikke anstrenge dig med at forstå, og forstår du bare lidt er det okay. Bare en lille aha oplevelse, der gør at det dæmre for dig, hvor du skal finde mig og Paulus og de første kristne, de nye skabninger de/vi var/er i Kristus, deres genfødelse, at de blev nye mennesker, deres nye karismatiske eksistens, og deres joy og entusiasme, i Gud Væren, i og med begivenheden Kristus ind i verden ved mennesket Jesus, nøjagtig det KIRKEN som KIRKE forsøger at bære videre generation efter generation.



i Kristus væren:

kendetegnet ved:

1):

at være grebet af Ånden, Ånden er over os og driver os (vi kender det som kreativ begejstring, stor motivation omkring opgaver og arbejder og sysler, hvor vi er i kreativ flow; vi kender det som åbenbaringer og store indsigter og forklaringer og afklaringer der kommer til os (noget alle håndværker, videnskabsfolk og kunstnere kender til, at vi transcenderer eller overgår os selv i en kreativ ekstase når vi fanges og gribes i et entusiastisk eksistentiel engagement omkring et forhold hvor alle vores sjælskræfter er aktiveret)). Det er vores ånd der gribes at Ånden, Guds Ånd (eller superior spirit som Einstein benævnte forholdet)




2)

det overgår vores forstand (A)* (vanlige hverdagsagtige forstand eller fornuft (rationalitet og tænkning og ikke mindst overdrevne bekymrede livsstil), fordi her har vi Guds Fred såvel som Gud er kommet os nær, ikke som Loven (påbud og regler, og forskrifter ej heller som filosoffernes spekulation og abstrakte tanker om Gud) men på eksistentiel vis (se (B)* nederst på siden) illustreret billedligt med Gud som vor himmelske kærlige fader vi altid som Guds børn kan henvende os til direkte i bøn til enhver tid (bønslivet: suverænt direkte, gensidig tovejs kommunikerende, samtalende, forhold til Gud som vor himmelske fader, hvor vi kan bede gennem ord og gennem ånden, Guds Ånd der ransager vore hjerter (for sorger længsler og ønsker og motiver)).




(A)*:

Tillich:

"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found. Berdyaev









3):

Kristus er Guds kærlighed ind i verden, og vores i Kristus væren, er så direkte at erfare dette forhold, at møde Gud udenom Loven og udenom den græske filosofiske logos Gud diskurs (de fornemme og kloges, de aristokratiske arbejdsfrie filosoffers tale om Gud), men gennem vores suveræne direkte (altså åndelige = eksistentielle (B)*) uformidlede kommunikation og communion til Gud. Vi er Guds børn og ingen mennesker (ingen religion) kan skille os fra Guds kærlighed KRISTUS, eller vores ånd fra Guds Ånd = Livets Ånd og Livets Ånds Lovmæssigheder. Se Rom 8.

Livets Ånds Lovmæssigheder (eller Guds Ånds Lovmæssigheder) er også det vi ser i dag indenfor videnskabelig mindfulness bevægelse og folkelig New Age bevægelsen. Det er et kæmpe medicinsk sundheds videnskabelig forskningsområde, der ikke mindst er aktuelt omkring stress (posttraumatisk også) og omkring demens og ja omkring wellness og sundhed, høj livskvalitet generelt. I det lys skal eller kan Paulus med fordel læses, fx sidste halvdel af Rom 7 og hele kapitel 8. Inddrages Stephen Porges "The Polyvagal Theory" så bliver forståelsen af Livets Ånds Lovmæssigheder i Kristus på et avanceret neurobiologisk niveau såvidt ANS, vores Autonome Nervesystem.

At gå fra vores ånd under eksistensens vilkår der er domineret af sympathetic nervesystem (kamp flugt = arbejde) og til Livets Ånd (Guds Ånd) der hører under et restituerende parasympathetic nervesystem, det evolutionbiologiske nyeste parasympathetic system, smart myeliniserede vagus brain face heart system, er en transcendens afspændings refleks der kun kan foregå i helt trygge kærlige rammer.

Vi har også et ældre parasympathetic nervesystem, umyeliniseret vagus nervesystem, hvor vores forsvarsreaktion er immobilitet, handlingslammelse og meget lav stofskifte med meget lidt ilt til hjernen, det vi ser udløst i forbindelse depression.

(B)*:




PS:

Vigtigt at forstå er at alt hvad jeg skriver her er erfarings baseret, baseret på at vi har personlige erfaringer med disse dynamiske transcendens forhold mellem vores ånd og Guds Ånd, den kreative ofte ekstatiske dynamik og transcendens der foregår og er på spil mellem vores bevidsthed (ånd) og det ubevidste eller underbevidsthedens Ånd eller Arketyper, ideer og urbilleder = stærke motiver, fx det centrale Guds Billede (eller motiv) vi er skabte i og til.

Hej igen du..

Hold lidt igen på dampbarnet, hønsemand!
Jeg har aldrig hørt til blandt ”alle dine læsere”, som du så morsomt udtrykte dig, dengang Trosfrihed var en sjov debat og ikke en menighed.
Og jo, jeg er udmærket klar over at du dengang opfattede vore drillerier som en personlig fornærmelse, noget i stil med lægprædikantens kristusmanérer, men de var nu rettet imod den blanding af litani og realitetsforvirring du også nu præsenterer – og som stadig ikke har min interesse, jeg læser ikke den slags, beklager.

Dyrk du lidt jesuskærlighed med lægprædikanten. Eneste råd ku’ være at løbe lidt af dampen af, inden sætter dig til tastaturet! Det var alt for den 25-øre..;)

mvh & god fornøjelse
Simon

Du skriver Simon:



Her rammer du nøjagtig problemet. I min naivitet jeg troede du var seriøs når du blandede dig i ateisme debatten, og det fløj med ord og karakteristik fra dig af om lægprædikanten og hønsemands position og andre.

Jeg blev irriteret på dig fordi ingenting af det du skrev havde noget på sig. Og det er nøjagtig det samme i dag, du magter ikke opgaven, men du kan jo så nogle andre ting blot ikke den debat om ateisme og religionskritik.

Jeg blander mig ej heller i al jeres poesi eller hvad det er, fordi jeg ikke har interessen såvel som nogensinde haft min forstand eller opmærksomhed på disse forhold.

Du skulle tage at gøre det samme. Det du ikke har sat dig ind i, af de såre naturlige grunde at de ikke har din interesse, her skulle du måske vælge at være lidt mere ydmyg, i det mindste magte at gennemskue at din religionskritik fra midten af forrige århundrede ikke kan blive ved med at være aktuelt og interessant for andre at skulle høre på.

Stadig bryder jeg mig ikke om det du og Bjørn stod for, men jeg er ikke følelsesmæssigt involveret længere i jeres/din (da der nu kun er dig tilbage) destruktive debatadfærd, som dengang jeg naivt troede vi kunne ved fælles hjælp komme de værste forfølgelser og personlige intimideringer til livs.




Nå nok om det

Tingene løser sig hen af vejen,

En dag vil den gamle destruktive debatform høre op

Det kan ikke blive ved med at være interessant

At dele folk op på den måde

De bedste hilsner og også god fornøjelse til dig Simon

Der burde melde dig ud af din menighed, opløse din menighed og blive en fri mand, og begynde at bruge din gode forstand og belæsthed, store viden, lidt mere konstruktiv

Ikke nedgøre andre mennesker, okay at du giver igen, men ellers ikke unødigt nedgøre andre mennesker, om det er HansKrist eller andre

.

Hej Simon ...

Med litteraturen flyttes ganske rigtigt blikket, der ligger m.a.o. en nødvendig glemsomhed gemt heri, som i livet ellers, udenfor fortællingen: man læser ikke Dostojevskijs Idioten flere gange i træk (jf. bibellæsning osv.), for det blir man ganske enkelt idiot af! Det kan m.a.o. undre mig, at man, når man har fået en fortælling ind under huden, ikke må opleve andet – fx. livet praktiseret. Blev jeg mere tydelig her?

Jeg tror jeg forstår dig! — Ja man ville umiddelbart tro at der kom vigtigere ting ind i livet men det er jo ikke alle forundt at få det liv de higer efter - eller at have evner til at forfølge evt. jordnære behov og ønsker. Så kan det være nemmere at føle sig elsket og selv elske en imaginær gud, gudsøn — universet etc. samt det kan opfylde de sociale behov, hvis man samles med andre i en menighed — men gruppen her på T. virker nu mere som en forsamling individuelle navlepillere ... Fred være med dem! ;)

Jeg undrer mig over (mange, mange ting), bl.a. hvorfor de ikke sætter sig ordentlig ind i det som de promoverer — i sær da det med Internettet, er blevet så meget nemmere — som f.eks. den servile Thomas, med de utallige navne og pseudonymer, der m.fl. introducerede William L. Craig for Arne ... der kunne man have forventet, han havde sat sig ind i sit forbilledes syn på deres fælles idol jesus-kristus ... men nej — kun lige der, hvor han havde brug for den exceptionelle resurrection til at retfærdiggøre sin overtro, gik hans studier — Havde han studeret WLC ville han have været i stand til at besvare Arnes spørgsmål omkring teodicé-problematikken.

Dostojevskij (der får dybdepsykologer som Jes Bertelsen og hans lige til at fremstå som børnehaveklasse elever) læser man ganske rigtig ikke igen og igen. — men selv om Arne ikke kan måles med fyrst Mysjkin, som jo er så meget mere ægte både som gudssøger og menneske, så får jeg af grunde jeg skrev i forrige indlæg (til dig) associationer til vores højtstræbende mystiker —.

Ja den stakkels idiot! — Netop 'Idioten' får mig altid til at tænke på en oplevelse, jeg for mange år siden havde på Israels Plads i København (det var i forbindelse med nogle demonstrationer omkring Israel-Palæstina). På pladsen kom jeg i snak med en ung kristen (fundamentalistisk fremgik det af samtalen) mand, der havde et stort plaster over en forbinding i panden; såret i hovedet havde han fået nogle dage i forinden ved en anden demonstration (til fordel for Israel), hvor der havde været en moddemonstration hovedsalig bestående af unge fra venstrefløjen og palæstinensere ...

... en af de tilstedeværende palæstinenserne havde slået ham i hovedet med en økse ! — Jeg spurgte ham chokeret, om han havde anmeldt overfaldet til politiet — han svarede benægtende og forklarede mig at han var mere bekymret for gerningsmanden, som han mente, måtte lide af de forfærdeligste samvittighedskvaler ! ... Det rystede mig yderligere og jeg prøvede, uden held, at forklare ham, dels at palæstinenseren ikke var opdraget til skyldfølelser når han, i egen bevidsthed, stod over for en fjende, — dels om forskellen på synd og skyld i kristendom og islam —. Han kunne ikke tage det til sig — hans kristne indoktrinering var for dyb til at forstå en så anderledes tankegang —.

Når Dostojevskij nævnes, fremkaldes også altid mindelsen om 'Forbrydelse og straf' dette psykologisk studie ... hvor ens moralske kompas i allerhøjeste grad sættes på prøve — puha! ... tænker jeg også på i forbindelsen med mennesker, der udbreder sig om egen høje moral og afkræver denne af medmennesket — jf. foregående indlæg.

Kort sagt når Dostojevskij kommer på tale, myldrer det frem med personer og personlige overvejelser —. Det der kendertegner stor litteratur, er jo netop — at vi som mennesker kan spejle os i karaktererne og de får os til at sætte spørgsmålstegn ved vores egen moral og adfærd — der hvor vi så yderligere kan genkende egne tanker og overvejelser - fremført på en elegant og forståelig måde — Ja, så er det vi kommer helt op ... bliver begejstret og henført — Her kan bibler, evangelier, epistler etc. slet, slet ikke være med. —

'Det har godt nok altid været noget af et bønnemøde at debattere tro vs. viden, med gruppen af stærkt troende her. Det er ikke meget man får ud af dem, det ville være synd at sige. Du ska' nok ikke regne med at komme med i aftenbønnen...;)'

Jeg klarer mig nok endda, ... jeg er stødt på mennesker, der bruger frasen 'jeg/vi ber' for dig/ham/hende' — Jeg har altid oplevet som jeg/vi gider ikke investere tid og kræfter på/i dig/ham/hende men som gode kristne er det forventet af mig/os at være næstekærlige, så vi spiser dig af med bønner. ;)

Apiqoros

.

Fremragende Apiqoros

Hvem du så end er

At læse burde altid være en god oplevelse og det var det hele vejen igennem

Når der er noget et menneske kan så burde det konstruktivt bevare fokus herpå

Rigtig god aften til dig

De bedste hilsner HansKrist