| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23965 - 11/11/2017 23:35  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Nu vi langsomt men ganske absolut nærmer os nulpunktet, og måske derfor ka’ håbe snart at få snekastende træer at se, ku’ man jo synge Lorelei for efteråret med Heine, vandrefuglens absolutte nulpunkt:  
 Mein Herz, mein Hetz ist traurig,
 Doch lustig leuchtet der Mai;
 Ich stehe, gelehnt an der Linde,
 Hoch auf der alten Bastei.
 
 Da drunten fliesst der blaue
 Stadtgraben ind stiller Ruh’;
 Ein Knabe fährt im Kahne,
 Und angelt und Pleift dazu.
 
 Jenseits erheben sich freundlich,
 In winziger bunter Gestalt,
 Lusthäuser und Gärten und Menschen,
 Und Ochsen und Wiesen und Wald.
 
 Die Mägde bleichen Wäsche,
 Und springen im Gras herum;
 Das Mühlrad stäubt Diamanten,
 Ich höre sein fernes Gesumm’.
 
 Am alten grauen Turme
 Ein Schilderhäuschen steht;
 Ein rotgeröckter Bursche
 Dort auf und nieder geht.
 
 Et spielt mit seiner Flinte,
 Die funkelt im Sonnenrot,
 Er präsentiert und schultert –
 Ich wollt’, er schösse mich tot.
 
 - Heinrich Heine.
 
 I brev fra samme herre (1840):
 
 I grunden, hvad er dybt? Er gruben dy-
 bere end det flade spejl, der reflekterer
 den med dens dybeste dybde?
 
 *
 
 Anderledes højstemt og smukt, fra Anubis:
 
 Cypresser under natlig himmel
 
 Føl Jorden ulme under tynde Saaler,
 mens Penslen jager hvileløs af Fryd,
 og Synet som en Brændeglas samler Straaler
 fra Himmelrummet, fyldt af Lys og Lyd,
 som sorte Flammer stiger højt Cypresser
 og Stjærner raser, rykket nær, som Hjul,
 for Sjælen lagt paa haarde Skaberesser
 er intet Hjem mer, intet naadigt Skjul;
 den skuer Rummet, vældigt, uformidlet,
 den hamres sprængt i Stjærnehjulets Billed
 og straaler vildt, umenneskelig sand
 som Stjærner er; saa maler han besat
 til ør Cikadelarm den lange Nat,
 en salig, søvnløs, gudsforstyrret Mand.
 
 - Thorkild Bjørnvig.
 
 *
 
 Endnu en højsang, fra Mod & Andethed:
 
 Øjenlåget
 
 Øjenlåget er en tynd hud af bark,
 en tynd skrift står dér,
 utydelig, usikker, altrummende.
 
 *
 
 Helt solsort
 
 Halvt sne halvt regn
 helt solsort
 fordybet
 i klang
 
 Bakkens linjer
 skybuer
 hård luft
 og en stemme
 
 Det pisker mod øjnene
 fløjtende
 det er helt af tid
 og udenfor
 
 Selvkredsende
 uden selv
 halvt sne halvt regn
 helt solsort
 
 - Poul Borum
 
 mvh & nisselig søndag ;)
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (11/11/2017 23:36)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23968 - 12/11/2017 14:15  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja jeg lurer også på himlens mave, om den mon ikke er fyldt med de mest pragtfulde små fnug..;)
 
 Historien
 
 Den så så fin ud i sin pose for et par år siden
 nu er den grimt støvet til.
 ikke andet at gøre end at stikke hovedet derned
 som en hund. Den glemmer ikke. Den er ikke bange
 for sine egne spor.
 Den graver dem frem – forsigtigt som en arkæolog – og
 så pisser den på dem. Besegler dem en gang til.
 Den skal ikke have kort til automaten. Den smider ikke
 alting væk så snart batterierne er brændt ud.
 Den dyrker intet forbrug af sorte reklamehuller. Den sender
 ingen
 e-mails fra Mongoliet. Den styrter ikke
 hovedløst rundt efter ungdom mistet for evigt. Den er
 fra et andet land.
 
 *
 
 Da jeg var barn
 var alting enkelt
 Jeg tvivlede ikke
 på noget som helst
 Mennesker var
 og dyr
 og planter
 og ting som de var
 til jeg mødte tvivlen
 Det var poesien
 der viste mig den
 tror jeg nok
 Dens forstillelser
 dens affekterthed
 dens naturlige skønhed
 når den er mest
 tvivlsom og fremmed
 Det er månen
 spejlet i søen
 der er mig liv
 
 *
 
 Spændt som en hund
 der venter på mad
 
 *
 
 Jeg blir ikke ramt af sorg
 den er der hele tiden
 Jeg forsker i den hver nat
 og hvis forskel opstår
 er den glæde
 De vandre til håbe som Kingo
 de følgis og ad og med kalket ansigt
 blir klovnen hvid
 Men den nedbrændte træstub med solsort
 er altings fløjtende hjerte
 
 - Peter Laugesen.
 
 *
 
 Bekendelseslitteratur om forældre skrevet af børn, hældt på ølflasker og solgt som biodynamisk selvterapi, som rideturen på ryggen af den far der aede barnets: når han er død, vil han ikke brokke sig over en offentlig dissektion; det vigtigste er jo, trods alt, at fremvise hans organer for verden, der selv kan se hvor ærlig man kan være, for 240 kroner, som fars anstændige skygge.
 
 I Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer findes en mageløs lille historie, fyldt med liv og forældres overgivelse, Kære lille Lotus, hedder den.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23969 - 12/11/2017 16:55  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Hej Simon Jo, jeg tror også, at himlen smager herligt af snefnug :)) Hold godt øje med de små glimt af nisser M/K her og der og alle vegne, for ser vi dem, så ved vi, at sneen er på vej ... og julen også :)) Selv på sådan en grå og kold novembersøndag eftermiddag, kan man glæde sig over at møde et par levende nisseøjne ... https://www.dr.dk/tv/se/hugo-pa-bas/-/hugo-pa-bas Nisseligst RoseMarie
 Redigeret af RoseMarie (12/11/2017 16:59)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |