| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
94 
gæster og
163 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #24780 - 25/02/2018 04:04  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.:
 Nu du har været i Tepotten, smuk er den, her lidt fra den anden Andersen, der fødtes med sit vræl – den tilbageholdende unge mand, hø hø! ...
 
 På høje tid
 
 Det er på tide
 vandet koger
 jorden brænder
 verden venter
 da Alexander var på Cæsars alder
 Var han allerede Den Store
 da Cæsar var på min alder
 var han allerede færdig
 de spildte ikke tiden
 tiden spildte ikke dem
 de brugte tiden som en skjorte
 sov med den på
 spiste med den på
 blev negravet i den
 og her sidder jeg
 holder avis
 holder jul
 holder igen
 lader bedrifter gå min næse forbi
 i håbløs restance med opdagelser
 verden venter ikke
 da Mozart var fem år
 da Jesus var tolv
 da Columbus lettede anker
 da Homer
 da Rembrandt
 da Pasteur
 da Darwin
 da Dalgas
 da Vinci
 da Gama
 Damolkes
 det er på høje tid
 det er over tiden
 min hat
 min frakke
 mine cykelspænder
 det er nu eller aldrig
 
 - Benny Andersen.
 
 På vej hjem, så vi til aften de uhyggeligste betonskeletter stikke op i luften, gitre tegnet af Albert Speer-arkitekter, huse der vil blomstre som de levendes gravhøje:
 
 Husene
 
 Husene stirrer
 husene er helt faldet hen
 og stirrer tomt frem for sig
 ned ved havnen,
 stirrer skibene
 sundets jernsorte flåde.
 
 Der går en færdsel
 af cykler og sporvogne
 ved foden af husene,
 men de hører det ikke,
 de sover, disse levende,
 som vi aldrig fik vækket helt,
 som ikke hammer- og mejselslag
 vakte helt op af stenens søvn.
 
 Hvilken ufuldkommen skæbne
 for sådanne huse!
 Disse gitre!
 Disse kors- og krydsøjne,
 der stirrer blindt mod mine ruder.
 
 Som jeg
 mod dem!
 
 - Ole Sarvig.
 
 Børnenes øjne
 
 Jeg frygter børnenes øjne
 de hviler altid på mig,
 som gør de stille et regnskab op,
 de ikke er sig bevidst.
 
 Imens jeg selv forvandles,
 vendt imod andre egne,
 afhængig af mennesker og af ting,
 som børnene ikke ser –
 
 glider jeg ind i et mønster,
 hvis tråde dagligt væves
 af handlinger og af tonefald,
 jeg næppe selv ved af.
 
 Øjnene samler forråd
 til kommende årds erindring,
 mit ansigt står i et dyb af lys,
 som spejlet i blæsende vand.
 
 Jeg frygter børnenes øjne,
 jeg elsker dem højt og sørger
 ved tanken om mine forældres liv,
 som barnet aldrig så.
 
 - Tove Ditlevsen.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #24783 - 26/02/2018 05:05  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Go'morgen, Simon
 Dagen i dag må begynde lige her med den anden Andersen ... :))
 
 Morgenhymne
 
 I dag skal der leves, folkens!
 Vi er allerede i gang
 startede tidligt i morges
 vand i ansigtet
 kaffe i halsen
 et rask skænderi
 og lidt morgenavis.
 Vi mangler stadig latteren
 arbejdet
 kærligheden
 og et par måltider til
 så mere kul på, folkens!
 Nye ideer modtages gerne
 Hvad med uden forklaring
 at gi grønthandleren et kys
 eller ta frakken omvendt på
 Det skal mærkes at vi lever
 Musik må der til
 og blomster til alle
 hvem ved, en enkelt banan måske
 Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
 hold kroppen i gang så den damper
 thi hellere dampe end støve
 Skriv tredive breve og plant et træ
 efterlign et par fuglestemmer
 tillæg din kone en frygtelig last
 og tilgiv hende på stedet
 det er alt sammen tegn på liv
 Endnu er dagen spæd
 du kan nå en masse
 inden du segner livstræt om
 Brug store ord i massevis
 overdriv for en gangs skyld
 Thi kendes for ret:
 Du er dømt til at leve!
 Du må ikke kassere din skæbne
 tværtimod tage den på dig
 Fyld den ud
 som din hud!
 Bid livet i låret
 Find fremtiden frem
 Rut med planer og visdomsord
 for i dag skal der søreme leves!
 
 ***
 
 Hjem
 
 Jeg får mere og mere behov for at bo
 Bebo mit tøj mine hylder mit liv
 Slå mig ned i et digt
 Falde til i et kærtegn
 Have duften af dig som adresse
 Har stadig behov for at rejse
 Men nu noget at rejse fra og til
 Dufte
 Daggry
 Digte
 Dig.
 
 Benny Andersen
 
 ... og ordet gives videre for at kunne strømme i vinden og hvirvle i luften:
 
 
 Symptomkreds med fugle
 
 De bæres af strømme i vinden,
 de hvirvler i lyset, som ord ruller om tungen,
 cirkler om hinanden, glider sidelæns
 og går op imod vinden...
 Hvorfor udforske disse huller
 eller sindets måske endnu større afgrunde,
 det mørkt bølgende og aldrig glemte,
 der fægter og kæmper under al væren.
 
 Pia Tafdrup
 
 Morgenhilsner
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #24786 - 26/02/2018 16:30  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja, de findes desværre masser af steder, mest beton for færrest penge vil altid understøttes af mf’ere og lokalpolitikere der næppe selv vil bo i det, og samtidig afspejle indblik i udsigterne.
 Masser af landsbyer rundt om i landet, har rigtignok været igennem en forfærdelig politisk historie, i halen på afvikling af landbrug og fiskeri, så mange bymiljøer er nu nærmest afrettet, på bekostning store virksomheder osv. Suzanne Brøgger serverer en fin historie derom i sin Sølve; ka' man så se at få gjort plads på natbordet..;)
 
 For at bo i storbyen i dag, må man for at udholde det nærmest være mellem 20-40 år og med mobil i ørerne fra morgen til aften og blikket rettet mod sin iPad. Speer-arkitekter, der altid vinder gehør for ”monumenter” udenom bysamfunds vidende og ønsker, med sjove små aftaler der politisk set er temmelig komplicerede, vil nok i dag rage flest en høstblomst. Man flytter bare, og overlader hele områder til egen skæbne. Social tryghed er et rigtig morsomt begreb i nutidige politikeres munde, i mange tilfælde uden at vide hvad det indebærer, og jeg vil dertil hævde, at den ikke blir mulig, uden bl.a. fuglene…;)
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (26/02/2018 16:32)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |