Hej RM..

Apropos glimtet:

Uglen

Tusmørke; varme Sten i Skovens Dige
imod min Hånd, og nu, et Lykkestød:
en Vinge med en Krop, mut, rundt og blød
mod Himlens Skær; saa hører jeg den Skrige:
en kort, som hvæssed een en Kniv i Vrede,
fuld af sørgmodig, grundløs, mørk Foragt,
et langt, som styrted Klangen i en Skakt,
blev Rødder, Kilder, Ild. Rubin dernede.
Een sad engang med Lytten, Spejden, Nik,
halvvoksen, majestætisk paa min Finger,
da følte jeg dens store gule Blik
undfange Fremmedhed i mit, dyb Ro,
en vild Befrielse: mit Hjærte lo,
da Fuglen løfted sine bløde Vinger.

- Thorkild Bjørnvig, Anubis 1956.

mvh
Simon

Hej i natten, Simon

Lidt mere uglesjov :))

Underlige ugle vågner midt om natten,
kigger efter månen der er blevet væk,
pudser sine briller, stirrer vredt på katten,
skriver sjove digte med usynligt blæk.

Halfdan Rasmussen

***

En mand der er ét med en mørk skov
er ikke nødvendigvis forsvundet.
I uglernes øjne for eksempel
er han ikke forsvundet

Palle Sigsgaard

Go'nunat og sov godt
Rosemarie

Hej & morn' i eftermiddagen..

Ja, den Halfdan med de skarpe øjne..;)

Rejsen til Skagen burde stå i ethvert bibliotek, i hvert fald dem der bruges, ene og alene fordi den hører til dem man nyder at genlæse, den har da også undertitlen Erindringsmotiver og historiske digressioner, der viser vej til baronessen, fam. Ancher, Krøyer, Drachmann osv. Så der er rigeligt med lys i bogen tilmed.

På et foto af sommerhuset i Gl. Skagen ses PH sammen med sin viv Inger og noget familie, huset blev bygget 1964 og har sin helt egen sjove historie som stedet hvor de to badenymfer stortrivedes, men ikke fordi Skagen var stedet man dovnede. På et andet herligt foto ses PH helt i hvidt med en af sine nære venner, dragerne, som han hyggede sig med at bygge og lege med langs vandet, og når tørsten meldte sig, tøjrede han sin flyvske ven på Hotel Traneklits flagstang mens han slukkede tørsten. Afgjort til stor inspiration for alle børnene, at se deres lidt ældre legekammerats kunstfærdige indretninger, mon ikke også der i læ af vinden blev delt ud af gode råd til selvbyggerne.

Som børn hørte og så vi jo masser til den frække nodes versefødder og kreative sind, og forstod hurtigt han i forældrenes øjne var lidt særlig, det står bestemt også lysende klart at Ole Wivel holdt af sin ven, hvis sidste strofer under svær sygdom naturligt indebærer intellektets erkendelse, idet han en aften måtte bede sin Inger om lige at læse de nyligt skrevne linjer, han kunne ikke længere huske dem:

MOD NUL

Jeg har aldrig kunnet være alene
men elsket tosomheden.
Drømmen om samværet falmer.
Vist kommer du når jeg kalder
og formilder de næste sekunder.
Men bag dig ser jeg det store mørke:
Ingensomheden.

Afslutninger på noget godt er altid trist, sange og lyrik ligger dog tit tungt i erindringen og lader sig ikke sådan flytte, som fx Rejsen til Skagen med de fine fortællinger, fotos og billeder hvor særlig Anna Anchers Vilhelm Kyhn (1903) er noget særligt, forsidebilledet med Marie Krøyer i haven ikke mindst, alt i alt billedet på litteratur der gør vore små biblioteker store, steder man falder i staver, ups! … måske der over indgangsdøren til skoler akkurat burde stå: Vær opmærksom på du her kan falde i staver… - man ka' jo altid blive vakt igen af gode vits:

A hypocrite is a guy who writes a book on atheism, and prays it sells.

- Woody Allen.

mvh & god weekend
Simon

P.s.:

Min tur til reklame:

På Bonanza ka' du i pludselige tilfælde nostalgi finde både Carlsens Kvarter og de herlige kriminalhistorier Mogensen - den slags man bør høre om søndagen..;)

mvh
Simon

Lidt nostalgi:

https://www.youtube.com/watch?v=the9_fs1Za0

mvh
Simon