annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15532799
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372063
Et andet syn 1980567
Jesu ord 1518192
Åndelig Føde 1464805
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
1 registreret ABC 147 gæster og 285 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 459 af 603 < 1 2 ... 457 458 459 460 461 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#25977 - 28/08/2018 17:26 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Læsningen til lyst og deling er vendt tilbage, og Vendepunktet er fornyet, så jeg har den lidt længere til fordybelse i Manns poetiske sprog. Men først og til stadighed er glæden ved Maggiterningens magi ... poesiens sprog og blå blomst i lyrikken :))

Imellem dem åndedrættet, pulsen, bevidstheden,
som dag efter dag må forsynes med mad og søvn
og lys og luft og vand og ord og ...
og se:

***

Det er landskabets tid. Time efter time ligger landskabet og betragter os, mens det gør sig sine egne tanker, fortrinsvis i form af græs. Af og til sætter det en menneskehed i verden; formodentlig i håb om at kunne tale.
Så ligger sumpene og venter, mens de forsyner pilekrattet med vand, og blomsterne driver rundt i flokke og gennem det ene århundrede efter det andet, og bjergene holder sig oprejst lidt endnu.
Du kan sikkert huske landskabet et bestemt sted på jorden, om formiddagen, en søndag f. eks., mens fisken stod stille i vandet, og der kun lød et enkelt højt råb, som der ikke kom noget svar på.
På samme måde bliver du pludselig en morgen standset af en blomst, som kigger nysgerrigt på dig. Hele det omkringliggende landskab holder vejret. Men det eneste du kan er at længes efter regn.
Sådan bliver vi ved med at være en tilfældigt forbipasserende menneskehed, der overfaldes af kærlighed og forstummer.
Så begynder græsset forfra. Og planterne som er Guds blanding. Palmerne som bliver anbragt i den gamle fabrikshal. Træhusene som vi kan tage på os som frakker. Stenene der går videre som sko. Uendelig langsomt. Landskabet, der læger alle sår. Længe efter du er død.

Inger Christensen

***

Af og til kan man fyldes af glæde
på en måde der er helt utidssvarende.
Hvis man røver omfanget af den
ville det virke stødende
som om man var glædesblotter
man risikerede at blive pålignet
en særlig forlystelsesskat
eller i bedste fald slippe med en advarsel
Lad det ikke ske igen
og aldrig i andres påsyn.

Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten
en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed
den står der og er blomst på en genial måde
som om det var det naturligste i verden
hvad det naturligvis også er
men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre.
Se engang hvor den blomst den er
den blomsteste blomst i miles omkreds
blomst helt ud i bladspidserne
ikke ét overflødigt blad
det er virkelig professionelt arbejde
alt i den
rod
stængel
kronblade
støvdrager
udfylder indefra dens blomsthed
til dens yderste grænse

MEN

og her kommer vi til det geniale
den overskrider endog denne grænse
i kraft af sin vellugt
i kraft af sin skønhed
som når mange meter væk
se selv
lugt selv
glæd jer selv.

Folk ville stirre rystet på en
eller med pegefingeren foretage
en drejende bevægelse ud for tindingen.
Eller når det går op for én hvilket mirakel
det egentlig er at man er samtidig med sin elskede
menneskeheden har jo millioner år på bagen
sammenlagt er det store tal vi taler om
og naturligvis har mange af dem mødt hinanden
en eller flere gange
men prøv så at regne ud hvor mange mennesker
der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden.
Hvis de alligevel fik chancen
mødtes i samme århundrede
på samme sted
ville mange af dem ikke have
noget at sige til hinanden
ville sidde forlegne
trille tommelfingre
og skotte ud ad vinduet
hvordan mon vejret blir i morgen
og ønske sig langt væk
hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.

Men ud af denne ufattelige mængde mennesker
som dels aldrig mødte hinanden
dels ikke ville have fået noget ud af det
var min kone og jeg så usandsynligt heldige
at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted
og tilmed straks havde så meget at sige hinanden
at vi sagtens kunne bruge et par liv til
men det er nok at tage munden for fuld.

Hvis ikke det er et mirakel
men prøv at forklare sådan noget til andre
de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål
vedrørende ens drikkevaner
så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.

Benny Andersen


Bedste hilsner i både regn og sol ... og sne
RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (28/08/2018 17:28)
Top Svar Citer
#25979 - 29/08/2018 01:12 Re: Poetisk fryd.. [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hr. lægprædikant:

"Enig - har en ny tråd på beddingen"

- Det sku' vel ikke være en kopi af alle de andre? ;))

mvh
Simon
Top Svar Citer
#25980 - 29/08/2018 01:39 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Aften' i natningen, RM..

Ja, læse- og skrivelyst kommer jo og går, naturligvis, helt forsvinde vil den forhåbentlig aldrig, men helt sikker ka' ingen jo vide sig. Men det er nu godt at stimulere den med et lille bad i havet af vidunderlige forfattere/digtere, det ingen vel ka' få øjnene fra, når først de er plumpet i. Måske Vendepunktet bare ska' læses en anden god gang, at der er andet lysten hellere vil absorbere. Jeg ka' ha' så knagende lyst til en gammel krimi, at ellers langt foretrukne godt ka' pakke deres grej og rejse. Vendepunktet opdagede mig midt Heinrich Mann, og så er det jo ingen sag at se sig stimuleret. Desuden er jeg så umådelig glad i forf. fra den tid, så jeg er jo et let offer - der ofte kaster læserier i hovedet på fam., venner m.m. Det er noget med at måtte snage i andre værker af samme forf., så det ka' man jo bruge ufattelig meget tid på, hvis man fx havner i en rigtig flittig skribents suppedas. Bare badet gør godt...

Så med tak for IC & Hr. Andersen, her lidt fra ham det nærmest er en livstid siden vi sidst så - og måske ikke helt så tilfældigt et gensyn endda:

The Hollow Men
A penny for the Old Guy

I

We are the hollow men
we arethe stuffed men
Leaning together
Headpiece filled with straw. Alas!
Our dried voices, when
We whisper together
Are quiet and meaningless
As wind in dry grass
Or rats’ feet over broken glass
In our dry cellar

Shape without form, shade without colour,
Paralysed force, gesture without motion;

Those who have crossed
With direct eyes, to death’s other Kingdom
Remember us – if at all – not as lost
Violent souls, but only
As hollow men
the stuffed men.

II

Eyes I dare not meet in dreams
In death’s dream kingdom
These do nok appear:
There, the eyes are
Sunlight on a broken column
There, is a tree swinging
And voices are
In the wind singing
More distant and more solemn
Than a fading star.

Let me be no nearer
In death’s dream kingdom
Let me also wear
Such deliberate disguises
Rat’s coat, crowskin, crossed staves
In a field
Behaving as the wind behaves
No nearer –

Not that final meeting
In the twilight kingdom

III

This is the dead land
This is cactus land
Here the stone images
Are raised, here they recieve
The supplication of a dead man’s hand
Under the twinkle of a fading star.
Is it like this
In death’s other kingdom
Waking alone
At the hour when we are
Trembling with tenderness
Lips that would kiss
Form prayers to broken stone.

IV

The eyes are not here
There are no eyea here
In this valley of dying stars
In this hollow valley
This broken jaw of our lost kingdoms

In this last of meeting places
We grope together
And avoid speech
Gathered on this beach of the tumid river

Sightless, unless
The eyws reappear
As the perpetual star
Multifoliate rose
Of death’s twilight kingdom
The hope only
Of empty men.

V

Here we go around the prickly pear
prickly pear prickly pear
Here we go around the prickly pear
At five o’clock in the morning.


Between the idea
And the reality
Between the motion
And the act
Falls the shadow

For Thine is the Kingdom

Between the conception
And the creation
Bewteen the emotion
And the response
Falls the shadow

Life is very long

Between the desire
And the spasm
Between the potency
And the existence
Between the essence
And the decent
Falls the shadow

For Thine is the Kingdom

For Thine is
Life is
For Thine is the

This is the way the world ends
This is the way the world ends
This is the way the world ends
Not with a bang but a whimper.


*

Whispers of Immortality

Webster was much possessed by death
And saw the skull beneath the skin;
And breastless creatures under ground
Leaned backward eith a lipless grin.

Daffodil bulbs instead of balls
Stared from the sockets of the eyes!
He knew that thought clings round dead limbs
Tightning its lusts and luxuries.

Donne, I suppose, was such another
Who found no substitude for sence,
To seize and clutch and penetrate;
Expert beyond experience,

He knew the anguish of the marrow
The ague of the skeleton;
No contact possible to flesh
Allayed the fever of the bone.

. . . . .

Grishkin is nice: her Russian eye
Is underlined for emphasis;
Uncorseted, her friendly bust
Gives promise of pneumatic bliss.

The couched Brazilian jaguar
Compels the scampering marmoset
With subtle effluence of cat;
Grishkin has a maisonnette;

The sleek Brazilian jaguar
Does nok in its arboreal gloom
Distil so rank a feline smell
As Grishkin in a drawing-room.

And even the Abstract Entities
Circumambulate her charm;
But our lot crawls between dry ribs
To keep our metaphysics warm.

- T.S. Eliot.

mvh & nat nat..
Simon
Top Svar Citer
#25981 - 29/08/2018 08:27 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Go'morgen Simon

Jeg har nu stadig mod på at ta' Klaus Mann i hånden, bladre på må og få og la' øjnene fange ord og passager, der umiddelbart går til hjertet. Det er sådan, jeg plejer at gribe det an, når længden og tekstens læsetæthed er lidt i overkanten for mig. Man har vel altid sine genveje, når noget godt er i vente ... :)))

Her kommer også noget godt, som du måske har til gode for et åbent øre?
https://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/35375118/musik-og-snak-om-digteren-morten-nielsen-2

Det er godt nok en hel times radioudsendelse, men også her findes en genvej endda til en hel togrejse :)))
https://www.perron.dk/

Øjeblik

Vilde Roser i Dagregn!
Og Toget er standset,
med Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.

Lykkeligt stort og ligetil blir Livet –
Draabe, der rammer Draabe,
Regn over Regn.
Sekunderne lukker sig op
for en lang Erindring:
Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.

Jeg smager dem paa min Mund,
de forsvundne Somre . . .
Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –

Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer.
Med eet er der stille . . .
Vilde Roser i Dagregn,
Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.

Morten Nielsen


Ha' en dejlig dag i sol som i regn
RoseMarie
Top Svar Citer
#25982 - 29/08/2018 11:07 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Foreslår, at du holder dig fra det, for du forstår det jo alligevel ikke - medmindre du har direkte perverse lyster, som du ikke kan modstå.

Hvor er det dog godt, at du bruger denne tråd til dit svineri blinker

Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 459 af 603 < 1 2 ... 457 458 459 460 461 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 08:34
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Norge ramt af æggemangel - folk tager t..
28/03/2024 09:07
Lokale viser opbakning til at bevare bil..
28/03/2024 08:30
Rusland anklager Nato for at gøre lande..
28/03/2024 07:47
Efter 62 år: Slut med luftpost i Tyskla..
28/03/2024 06:50
Protester i Jordan mod Israel til støtt..
28/03/2024 04:04
Nyheder fra Religion.dk