annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3753470
Et andet syn 1140241
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 883142
Jesu ord 793492
Spirituel omsorg 757997
Galleri
Der var RAV i den/det idag.
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 102 gæster og 22 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 39 1 2 3 ... 38 39 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#23708 - 25/09/2017 12:22 Ateisme
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
Der er ikke debatteret ret meget om ateisme her på Trosfrihed.dk - selvom mange indlæg har været præget af denne holdning.

På nettet fandt jeg dette, som formanden for Ateistisk Selskab, filosof og it-specialist Jakob H. Heidelberg i år 2012 udtalte på Religion.dk, og hvorfra jeg citerer:
Citat:
Kendetegnende for Ateistisk Selskabs medlemmer er nemlig ikke blot fraværet af gudetro men ønsket om at påvirke det danske samfund i sekulær, humanistisk og naturalistisk retning.
Så det er altså sekularisme, humanisme og naturalisme, det handler om.

Sekularisme:
Citat:
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion. Det er således en sekularistisk holdning at stat og kirke bør adskilles til fordel for begge, idet religionerne dermed sidestilles.
Humanisme:
Citat:
Det humanistiske livssyn sætter som norm respekten for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed. Humanisten står fast på sin uafhængighed af ydre autoriteter.
Naturalisme:
Citat:
Naturalisme, filosofisk set det synspunkt, at alt i verden kan reduceres til de genstande og fænomener, som naturvidenskaben beskæftiger sig med (ontologisk naturalisme).
Ifølge en anden definition det synspunkt, at alt i verden kan forklares fyldestgørende ved hjælp af de metoder, der anvendes inden for naturvidenskaben (epistemisk naturalisme).
(Epistemisk, (af gr. episteme viden), videnskabelig; hvad der ud fra velbegrundet viden må regnes for rigtigt.)

Ateisternes sekularisme og humanisme kan jeg fuldt ud gå ind for, men hvad naturalismen angår, finder jeg den for snæversynet.
Naturvidenskaben har ganske vist præsteret dybt imponerende viden og indsigt - og gør det fortsat - men som allerede Albert Einstein hævdede, så er situationen den, at det meste om naturen ved vi ikke.
(Vi ved f.eks. ikke, hvor "Big Bang" kom fra. Vi ved ikke, hvor stort universet er, men har opdaget at det udvider sig med accelererende hastighed, og størstedelen af, hvad universet består af: Mørk energi og mørkt stof, ved vi ikke hvad er.)

Berlingske skrev i 2013:
Citat:
Næsten hver femte dansker kalder sig ateist
På verdensplan ligger ateisme som den tredjestørste livsanskuelse efter kristendom og islam, og tilsyneladende breder tendensen sig også til Danmark. I ny undersøgelse svarer hver femte dansker ja til at være ateist.

Det får mig til at tro, at der generelt mangler viden om naturvidenskabens manglende viden blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23709 - 25/09/2017 15:37 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
Jeg ser nu, at jeg glemte at levere en forklaring af det nok ikke særlig kendte ord ontologisk:
Citat:
ontologisk, (se ontologi), vedr. det værende; vedr. ontologi.
og ontologi:
Citat:
Ontologi, den gren af filosofien, der beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23712 - 26/09/2017 07:47 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4304
Morn’ hr. lægprædikant..

Ja det er så heller ikke sandt, idet du jo adskillige gange har gjort opfattelser om ateisme nogen skrev på Wikipedia til dine egne, præsenteret produktet på Trosfrihed, som var der tale om en filologi der matchede dine ”mirakuløse naturlove”..;)

Der findes fine exempler på troende der fremmer morsomme tankebilleder om ateismen, måske fordi de er knapt så sensitive omkring deres gudetro, men dér ka’ du jo så ikke være med. Til gengæld ka’ du i tråden herunder øve dig i at more dig lidt over dine mirakuløse naturlove som et rent kreationistisk produkt – og burde måske invitere Somo til at deltage, du ku’ jo øve dig i at holde bønnebogen, mens han ler sig skak: #17113 - 27/04/2014 20:27 - http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/17102/2.html

mvh
Simon


Redigeret af Simon (26/09/2017 07:47)
Top Svar Citer
#23713 - 26/09/2017 11:06 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
Én ting er, at ateisternes naturalisme efter min mening hviler på et ekstremt spinkelt grundlag - så spinkelt, at jeg ikke mener, man kan som menneske kan basere sin forståelse af egen væren - og verdens væren - alene på, hvad naturvidenskaben - indtil nu - har præsteret.

Noget andet er, at ateister kasserer, hvad mennesker i de sidste mindst 40.000 år har forestillet sig om "en åndeverden" og "en underverden" (shamanisme), om "en gudeverden", om "én gud" og om "en treenig gud".
At alt dette er menneskehedens ubehjælpsomme forsøg på at forklare "væren", "skæbne" og "mening med livet" - den tankegang kan jeg godt følge.

Men tilbage står vi jo så "med tomme hænder" i vore forsøg på at forstå dét, vi oplever: at vi og verden er.

Reelt har vi, synes jeg, intet at støtte os til - og måske er det i virkeligheden menneskeligt storhedsvanvid at bilde sig ind, at vi mennesker skulle have evner til at forstå verdens og vor egen væren.

For mig er religionernes "helligsteder" (templer, moskéer, kirker m.m.) derfor steder, der udtrykker vi menneskers længsel efter "noget at støtte sig til" - en længsel, der for mig er både smuk og sympatisk.
En længsel, der godt kan få mig til at folde hænderne i en kirke, falde på knæ foran alteret, falde på knæ med panden mod jorden i en moské, hengive mig til buddhistisk meditation o.m.a. blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23720 - 29/09/2017 12:06 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4885
Sted: Sydsjælland
Som agnostiker er det jo nemt at se med sympati og imødekommenhed på de forskellige trosretninger samt ateisme, men det undrer mig alligevel, at mange troende samt ateister bruger så megen energi på at være aggressive overfor alt andet end deres egen overbevisning.

Egen overbevisning bliver da ikke bedre af at bekæmpe andres!

Men det kunne den måske blive ved at fokusere på dét, man selv er overbevist om.

Jeg kan da beundre ateisterne for at de ønsker et sekulært og et humanistisk samfund, men det kan undre mig, at ateister tilsyneladende er så lidt fokuserede på deres naturalismes foruroligende spinkle grundlag, såsom det ubesvarede spørgsmål om "den første årsag", astrofysikens opdagelse af mørk energi og mørkt stof, som vi stadig intet ved om, kvantefysikens "besynderligheder" o.m.a.
Det er da, synes jeg, ikke just et solidt grundlag at stå på.

Her er det da en ringe trøst, synes jeg, at religioner alene er baseret på ikke logisk begrundede påstande (åbenbaringer), som hævdes at komme fra/være oplevet af mennesker som Moses, Jesus, Muhammed, Siddhartha Gautama (Buddha) o.m.a. blinker

Det, vi vel alle er fælles om, er vel en længsel efter at forstå.
Det hævder vel både ateisterne og de religiøse, at de gør.
Men gør de?

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 39 1 2 3 ... 38 39 >


Seneste indlæg
Spiritualitet - skitser og udkast
af ABC
25/06/2019 20:59
CAFE OPLYSTHED
af ABC
25/06/2019 20:07
Mellemrummet
af Simon
25/06/2019 18:38
Lyser på vej
af Simon
24/06/2019 21:53
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
24/06/2019 06:13
Nyheder fra DR
Mette Frederiksen ny statsminister: Såd..
26/06/2019 07:46
Voldtægtssag for retten i dag: 'Der har..
26/06/2019 07:00
Tørkeindeks på himmelflugt trods våd ..
26/06/2019 07:00
LIVE Mette Frederiksen bliver ny statsmi..
26/06/2019 06:27
100.000 fredelige bier på skolevej fik ..
26/06/2019 06:20
Nyheder fra Religion.dk
Kan kastesystemet og FN's menneskerettig..
25/06/2019 06:00
Charlotte Rørth: Læs bøger i ferien, ..
25/06/2019 05:57
Sankthanstale: Hold op med at brænde kv..
20/06/2019 11:10
Kan man være buddhist og hinduist på s..
20/06/2019 06:00
Lektor: Paludan viser, hvad frihedsretti..
18/06/2019 08:25