Den kristne historie
Den kristne historie i Europa var vidne til en modsætning mellem videnskab og religion. Forskere og videnskabsmænd blev forfulgt af præster og menigheder som mente, at de videnskabelige metoder og opdagelser var i strid med guds orden.
Resultatet er – med rette – at moderne europære ser en modsætning mellem religion og videnskab. Det er opgøret med de religiøse dogmer og præstevældet, der skabte grundlaget for udviklingen af videnskaberne og dermed det moderne samfund.
Videnskab bekræfter Gud
Islam og muslimer deler ikke denne historiske baggrund og heller ikke ræsonnementet om, at videnskab og religion er modsætninger. Koranen opfordrer til forskning og videnskabelige undersøgelser af universet, naturen og os selv som mennesker. Derved vil vi blive bekræftet i Allahs eksistens. Videnskab som saglig efterforskning af natur og sociale sammenhænge bekræfter islam og Allahs eksistens; at kende sig selv er at kende Gud.
Skatte gik tabt
Muslimske forskere og videnskabsfolk var førende i verden fra 600-tallet og frem til omkring 1500-tallet. I 1300-tallet erobrede mongolerne de muslimske områder i Mellemøsten, henrettede befolkningerne og nedbrændte store kulturskatte. I Spanien lod kardinal Ximense, så sent som i 1499 80.000 arabiske bøger brænde offentligt i Granada med den begrundelse, at arabisk var “en kættersk og foragtelig races sprog”. Tre år senere blev muslimer stillet over for valget mellem at lade sig omvende til kristendommen, eksil eller døden, og en kvart million jøder, som også nægtede at konvertere til kristendommen, blev halshugget [3].
Muslimerne grundlagde bl.a. nogle af de første hospitaler, sindshospitaler, observatorier, biblioteker, universiteter og var førende inden for en række videnskaber.
Koranen
Den franske læge Dr. Maurice Bucaille skriver i The Bible, the Qur’an and Science:
Jeg har gennemgående i min forskning forsøgt at være objektiv. Og jeg tror, at jeg har haft held med at nærme mig studiet af Koranen med den samme objektivitet, som en læge udviser, når han åbner journalen til en ny patient, med andre ord, ved systematisk at konfrontere alle de symptomer, han kan finde, kan lægen stille en diagnose.
Jeg må tilstå, at det bestemt ikke var en tro på islam, der ledte mig, kun en simpel forskning efter sandheden. Det er den måde, jeg ser det på i dag. Det skyldtes hovedsageligt fakta, som da jeg havde afsluttet min forskning, førte til, at jeg nu opfattede Koranen, som en tekst åbenbaret til en profet.
Der er en lang række udtalelser af videnskabelig natur i Koranen. De berører skabelsen af universet, astronomi, jorden, skabelsen af mennesket osv. Her er nogle få eksempler:
“Og Gud vendte Sig mod Himlen da den var en røg” (41:11), ” Kan de der ikke tror, ikke se, at Himlene og Jorden var ét, og at vi splittede dem ad?” (21:30), “Pris Gud, Herren over verdnerne” (1:1), “Og Vi skabte alt liv fra vand, vil I så tro?” (21:30), “Og Han skabte frugter af enhver slags i par, to og to” (13:3), “Gud skabte mennesket fra noget klæbrigt” (96:2), “Vi skabte dig af støv, derefter af sæd, derefter skabte Vi noget klæbrigt”(22:5).
Profeten
Profeten Muhammad har udtalt “Søg viden om du skal til Kina”. Det gælder både verdslig og religiøs viden, men i denne udtalelse gælder det i særdeleshed verdslig viden, da centrum for den religiøse viden var Profeten selv og hans samfund i Mekkah og Medinah. Derimod var Kina dengang kendt for teknologi og avancerede produkter.
En anden meget kendt udtalelse fra Profeten er “At søge viden er obligatorisk for enhver muslim, mand og kvinde”.
Muslimske videnskabsmænd
Herunder følger nogle eksempler på muslimske videnskabsmænds arbejde:
Ibn Firnas (d. 888) forsøgte at konstruere en flyvemaskine 600 år før Leonardo da Vinci.
Al Hasan ibn al-Haytham (Alhazen, d. 1039) opfandt camera obscura.
Abu Rayhan al-Biruni (d. 1050) var et homo universalis, der virkede som historiker, diplomat, sanskritekspert, astrolog, mineralog og farmakolog.
Umar al -Khayyam (d. ca. 1123) var både digter og matematiker.
Ibn Rushd (Averroes, d. 1198) fik med sin kommentar til Aristoteles stor indflydelse på vestlig filosofi.
Ibn Khaldun (d. 1406) blev med sin introduktion til verdenshistorien (al-Muqaaddima) og gennem sin kildekritik både den moderne historievidenskabs og sociologiens fader.
Ibn Battuta (d. ca. 1368) var en marokkansk opdagelsesrejsende, der nåede til så forskellige steder som Timbuktu, Peking og Volga.
Den muslimske videnskabelige arv
Diakonen Jupitus skrev i 984 fra Barcelona til sine kristne trosfæller [3]:
“Den, der i dag vil overholde sine bønnetider og fejre påske på det rigtige tidspunkt og tyde jærtegnene for verdens kommende undergang, må anvende et astrolabium. Vi kristne har glemt de gamles visdom; Gud giver os den nu tilbage gennem araberne.”
Alexander von Humboldt, som i 1845 skrev Kosmos, et fem binds-værk, som sammenfattede videnskaberne, betegnede muslimerne som
“den vestlige dannelses og kulturs redningsmænd”
Europa og Vesten har siden den videnskabelige revolution i det 15. århundrede udrenset den muslimske videnskabelige arv fra skoler og lærebøger.
Kilder
[1] Uddrag fra The Bible, the Qur’an and Science, Dr. Maurice Bucaille, 1987.
[2] Science and Muslim Societies, Nasim Butt, 1991.
[3] Islam og Europa, Ingmar Karlsson, 1994, s. 185-187.
https://www.youtube.com/watch?v=KTUFZxf_aLg
Svar
Citer