Hej Peter

Lige hurtigt: Har netop fundet ud af, at det hedder asa-troen, og altså ikke ase med et e til sidst.
Helt kort fra ordnet:
asatro: religiøs tro på de gamle nordiske guder, aserne

The Last Kingdom er en anden serie, hvis historie rummer vikinger.

Jeg kender ikke til vikingernes historie og kultur, men har hørt, at de skulle være temmelig barske. Mon det passer?

Hvordan fungerer vielse i Asa-troen? Jeg ved det faktisk ikke. Da jeg talte med min bekendte om det, lå det stadig i fremtiden. Men her er en artikel, jeg lige har fundet og læst.

Men nu er det jo historien og kulturen, ikke religionen, du er interesseret i. Men helt kan de vel ikke adskilles?

Et spørgsmål til dig, Peter: Var du moderatoren på jesusnet.dk? Jeg tror, at moderatoren hed Peter og var teologiuddannet. Tror, er ikke sikker.

Thomas

Hej Thomas,



Jeg troede det kunne staves på begge måder. Nordboerne kaldte det vist "forn sidr", de gamles sædvane.



De havde vist deres øjeblikke:) Datidens folk var generelt ikke blide ved de, der blev opfattet som værende udenfor gruppen. Ofte heller ikke ved de, der var en del af gruppen. Det afhænger naturligvis af hvem beskueren er, i forhold til hvem der er "de onde".

Men jo, nordboerne, især de der gik i viking (vikingerne) var modbydelige. Der var en af de mere kendte vikinger, der blev kaldt "Erik babyelsker", fordi han nægtede at dræbe de yngste børn og babyer. Det blev der grint af af de andre vikinger, hvilket nok kan vidne om sindelaget.

Men der er jo mere til dem end det. De var også opdagelsesrejsende, handelsmænd, bønner, mm. Vi har desværre blot altid haft en tendens til at fokusere på den ene side af dem, sikkert fordi at de overlevende kilder primært var skrevet af kristne.



Nej, det er naturligvis en stor del af det. Jo, jeg er interesseret i religionen også, men som en del af samfundet. Altså, at relatere til den udefra.



Nej, det var en anden Peter. Jeg har kun været moderator på religion.dk

Og tak for artiklen:)

Jeg har altid været dybt fascineret af nordisk mytologi. Der er noget råt og ærligt over den måde, historierne bliver fortalt på – ingen perfekte guder, ingen garanteret sejr, bare en uundgåelig kamp mod skæbnen og en urokkelig vilje til at kæmpe alligevel.

Det, der tiltrækker mig mest, er følelsen af melankoli og mod. Tag f.eks. fortællingerne om Odin, der ofrer sit øje for visdom, eller Thor, der med sin hammer Mjølner står ansigt til ansigt med kaos og ødelæggelse. Jeg elsker især historien om Ragnarok – verdens ende – hvor selv guderne ved, at de ikke vil overleve, men går i krig alligevel. Der er noget smukt og menneskeligt i det.

Jeg nyder også de mindre kendte historier, som dem om Balder og misteltenen, eller om Loke og hans forvandlinger. Der er så mange lag i figurerne, og de er aldrig entydige – hverken helt gode eller helt onde.

Indimellem skriver jeg også artikler og refleksioner til bloggen Nordisk Mytologirejsen nordiskmytologirejsen.altervista.org, hvor jeg forsøger at udforske både myterne og deres betydning i dag.

Hvad med jer andre – har I en yndlingsfigur eller myte fra den nordiske tradition, som I vender tilbage til igen og igen?