En sommer over væggen
- af Morten Nielsen.

Det er et mørke af en nat,
der roligt falder ind om deres arme,
to græske piger, tøvende i skæret
af sommermørke over vore karme.

To græske piger i et relief
med lette arme og med hånden lukket
om en tretusindårig blomst,
en fjern og frodig regn har
gennemtrukket.

De bøjer nakkerne i sommermørket;
med tunge munde tier de i rummet,
i skyggen af dem er der hårde
skuldre
og unge sagte råb, der er forstummet.

Og de er vågnet i den blege nat
med mørkets ånde over deres arme.
Det grove lagen rører ved min hånd,
og under huden venter der en varme –

for de er tre. To står med fyldte
blomster,
og hun, der hurtigt klær sig af
er deres søster,
og dette klare mørke er det samme
og tar som hænder ned om deres
bryster.

mvh
Simon

Go'morgen i den hotte, hotte sommermorgen

... og tak for et hot, hot sommernatsdigt ... og ha' en go' hot hot hot sommersøndag ;)

Ku' da bare mangle - "Man er jo ved at gå ud af sit gode skind", sagde slangen til sin...ham - man blir godtnok lun i betrækket, så at sige - og puh, det er bare med at kaste sig i bølge blå, eller turkis ;)

mvh
Simon

Lidt sommeraftenstemning i ord og lyd

AFTENSTEMNING

Der er Lys i det blaa!
Det er Stjernerne smaa,
som vil bryde det mulmede Slør!
Der er stille og tyst
over Sø, over Kyst,
medens Dæmringen falmer og dør! —
Der aander en sagtelig Klage
lig Luftninger køle og svage
i Tusinder Sind!

Det er Længslernes Sus, —
det er Trængslernes Brus
fra den svundne, den dystfulde Dag;
det er Vemodets Skær
fra den Tankernes Hær,
der har stridt for sin møjsomme Sag;
det er magtløse Ønsker, der stunde,
mens Blomsterbladene blunde,
mod Feernes Land.

Men for Ønskernes Flugt
ligger Maalvejen lukt!
Der er Gitter for Feernes Havn!
Kun de Drømme, der fly
for et groende Gry,
tage Ønsker og Længsler i Favn.
Det er Daglivets Stræben, der bringer
omsider de hævende Vinger,
der føre mod Maal

Thøger Larsen

Hej RM..

Meget smukt – Thøgers aftenstemning, så jeg vil bevare den gode stemning med lidt til den fine tråd – her:

Ofte må man forøde for at bevare.
Det er forgæves at håbe, I skal forstå.
Alt var nødvendigt. Men jeg kan intet forklare.
- Grethe Risbjerg Thomsen.

Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange,
de fattige ord, som blir rige i lyttende sind.
Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange?
Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.

Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte.
Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land.
Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte,
vor dybeste drøm, der alene er varig og sand.
- Grethe Risbjerg Thomsen.

- hvilket ku’ få én til at tænke på Villy Sørensens ordsprogsagtige formuleringer, som fx. ”alle kendte hinandens meninger, og ingen kendte hinanden” – samt hovedproblemet for kunstnerisk erkendelse, konflikten mellem intellekt og følelse, illusionsløshed, en skøn kirurgisk blotlæggelse af sjæl og krop i et uopklaret sammensurium af ømhed. Ak ja, hvor blev de dog allesammen af, mon vi nu er spist af med novellepsykologiske krimis på Bollywoodmanér?

Og så lidt om den dybe poetiske vished, der vist valgte Jæger’en, som altid ses i hans spontane vellykkede digte – som men må formode vil få Arne til at gå i knop, i en snart blomstrende lykkerus...;)

Uventet springer træet yndigt ud,
staar mærkelig i andres blinde vinter
og er et foraar, ingen kunne vide.

Med blomster større end den størstes aasyn,
med blomster mindre end min mindste tanke.
Og hvælver sig et himmelrum af duft omkring
den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.

En skov er dette træ, en skov,
som kun er lys med kun een skygge igennem:
jeg,
som lykkelig og angstløs presser munden
mod bare ett af skovens gode træer
og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.

mvh
Simon