|
0
registrerede
687
gæster og
538
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Meget smukt – Thøgers aftenstemning, så jeg vil bevare den gode stemning med lidt til den fine tråd – her:
Ofte må man forøde for at bevare.
Det er forgæves at håbe, I skal forstå.
Alt var nødvendigt. Men jeg kan intet forklare.
- Grethe Risbjerg Thomsen.
Jeg søger de levende ord, som er nøgne og bange,
de fattige ord, som blir rige i lyttende sind.
Hvad skal vi med alle de skønne forstenede sange?
Jeg drømmer om digte, så lette som vinger og vind.
Jeg søger de svævende digte, som ikke er digte.
Kun budskaber, enkle og ny, fra et hemmeligt land.
Kun breve, der kommer fra noget, vi aldrig tør svigte,
vor dybeste drøm, der alene er varig og sand.
- Grethe Risbjerg Thomsen.
- hvilket ku’ få én til at tænke på Villy Sørensens ordsprogsagtige formuleringer, som fx. ”alle kendte hinandens meninger, og ingen kendte hinanden” – samt hovedproblemet for kunstnerisk erkendelse, konflikten mellem intellekt og følelse, illusionsløshed, en skøn kirurgisk blotlæggelse af sjæl og krop i et uopklaret sammensurium af ømhed. Ak ja, hvor blev de dog allesammen af, mon vi nu er spist af med novellepsykologiske krimis på Bollywoodmanér?
Og så lidt om den dybe poetiske vished, der vist valgte Jæger’en, som altid ses i hans spontane vellykkede digte – som men må formode vil få Arne til at gå i knop, i en snart blomstrende lykkerus...;)
Uventet springer træet yndigt ud,
staar mærkelig i andres blinde vinter
og er et foraar, ingen kunne vide.
Med blomster større end den størstes aasyn,
med blomster mindre end min mindste tanke.
Og hvælver sig et himmelrum af duft omkring
den tætte vækst, som tidens stemme ikke naar.
En skov er dette træ, en skov,
som kun er lys med kun een skygge igennem:
jeg,
som lykkelig og angstløs presser munden
mod bare ett af skovens gode træer
og hvisker i dets bark: jeg elsker livet.
mvh
Simon
|
|
|
|
