Hej Arne
Du kan bekræfte følgende:
* Der er Sandheden.
* Mennesker kan aldrig lære at kende den fulde Sandhed.
* Alle religioner besidder en flig af Sandheden. Derfor er de værdifulde som inspiration.
Og du giver nogle citater til at underbygge med. Men hvorfor tror du på citaternes værdi? Det forekommer mig jo ikke, at du ligefrem underkaster dig "skriftens autoritet". Hvad er der "inden i dig", som overbeviser dig?
Egentlig er det vel også temmelig hovmodigt at bilde sig ind, at vi mennesker - på denne lille klode - i dette vældige univers - skulle kunne magte "den fulde sandhed".
Det ville vel svare til en myres forventning om at kunne beherske elektronisk databehandling blinker
Imidlertid har vi mennesker vel alle en trang til at finde "faste holdepunkter", men det er jo her, jeg mener, det kan blive farligt, for så vælger man noget - og forkaster andet - og så kan vi lige pludselig komme til at stå midt i en religionskrig.
Vedrørende de faste holdepunkter er det så ikke dit faste holdepunkt, at vi mennesker ikke kan finde nogle? Det er vel også en overbevisning ... Jeg er ikke ude på at drive polemik. Men jeg tror faktisk godt, at vi kan finde faste holdepunkter.
Jeg mener at have forstået, at du fra at være "multireligiøs" (Aldous Huxley: Den evige filosofi) nu finder "den fulde sandhed" i kristendommen (Hvordan det egeentlig er gået til står dog stadig noget uklart for mig).
Har jeg forstået dig ret?
Ja, det har du forstået korrekt. Og hvad er grunden mon?
Jeg har altid været tiltrukket til Jesu ord, fordi jeg i dem møder det fuldkomne. Jeg har ikke set ét andet sted nogen eller noget udtrykke sig så absolut om moral. Så ufatteligt smukt.
Men senere begyndte hele det kristne verdensbillede - med hvad dertil ellers hører - at gå op for mig. Og der viste sig en harmoni, som uddybede min "forelskelse" i Jesu ord. Det kristne verdensbillede blev som "et godt kar" til Jesu ord. Her har jeg tidligere nævnt lidt forskelligt.
Og hvis jeg har, hvordan stiller du dig da til de andre religioner?
Jeg finder noget godt etisk i f.eks. buddhismen. Jeg tror også, at meditation er super sundt for hjernens både kognitive og emotionelle virksomhed. Men jeg ser ikke på dem som fuldkomne religioner - det gør jeg derimod med kristendommen.
Kærlig hilsen
Thomas