Hej Arne
Det er så bøn, det handler om - egentlig for os begge
Ja, men ikke alene. Det er først, efter jeg har "sigtet" direkte på Jesus Kristus, at det hele er blevet levende for mig. Jeg har før bedt - til en abstraktion af Gud - uden nogen effekt.
Så for mig handler det om Gud Fader og Jesus Kristus - og om Guds Rige som vi bygger på med Helligåndens hjælp. Gud har i den forstand sendt Jesus Kristus for at indvie Sit Rige. For Han vil redde skabelsen, som han finder god. Og det vil han gøre med os mennesker som repræsentanter for ham - et kongeligt præsteskab på Jorden.
Ved Jesu offer kan vi, som tager Jesus som autoritet og Herre i vores liv, modtage Den Hellige Ånd, som vil forny os og - gennem os - forny skabelsen ... indtil Jesus kommer igen, og Gud fuldender fornyelsen af alting.
Jesus - Kristus - Sønnen kan man jo - i hvert fald i nogen grad - forholde sig til.
Langt sværere, synes jeg, det er, når vi kommer til Helligånden - og endnu sværere, når vi kommer til Faderen.
Ja. Når jeg er blevet klogere byder jeg gerne ind lidt bedre. Men indtil videre: For mig er Helligånden den ånd, som virker i mig og gennem mig, når jeg i tro på Jesus Kristus beder til Ham eller/og til Gud Faderen.
Selv (det har jeg erkendt) er jeg absolut intet.
I Kristus Ikonerne er Helligånden oftest symboliseret ved at Kristus har en svulmende hals, mens Faderen ar symboliseret med farven guld, som omgiver Kristus.
Mon den svulmende hals svulmer af Ordet, som stiger op gennem den?
Kærlig hilsen
Thomas
Svar
Citer
