Digtet herunder er fra samlingen Leiken og Lynet (1947), en tid hvor en vældig energi blev sluppet løs over hovedet på jordens chokerede befolkning – nutiden synes blindt at affinde sig med despoters lege med lig:

ATOM-KJERNEN

Det store dyret
som vi har ropt på
og bedi etter,
har omsider høyrt bøna vår.

Som vi ville
fekk vi det –
så er det vel godt.
Det kom i første fred og fridoms år.

Er du bleikare?
Er det litt annleis
enn du tenkte
– der du aller ytst ved stupet står?

*

MAI NATT

No blømer heggen vilt
ved opi glas
og puster grovt sin sjø
av ange inn.
Der inne grip ei hand
kring ingen ting
og augo vaker
stille under lok.

Nu blir det spor i dogg
på grøne eng,
ein veg som morgonsola
skal ta bort.
Ein ung manns veg i mai,
mai natt,
– hans heite pust
ved glaset kvævest ned.

- Tarjei Vesaas.

mvh
Simon

Man ka’ helt forsvinde i Villy Sørensen dagbøger, og alligevel finde sig selv, altså noget andet end den forsvindende glæde, da en stille glæde derimod rejser sig, som under trylleriet i Sære Historier, og skyldig er den begavede pen, som begynder med de gamle ord:

Men alligevel … de tanker, der sky-
der op i os, skal vi tage frem til under-
søgelse og ikke sorgløst lade dem
flyve igennem vort hoved, hvis vi da
har den mindste interesse for vort
eget bedste.

- Platon: Charmides 173a.

11. januar 1953.

Alt er snehvidt på bjerget hvis labyrint altid fører mig
lidt nærmere mig selv. Men når jeg står på toppen,
kunne jeg dog kun glædes over min egen gråd.

To buske var for tynde til at bære sneen. Mine øjne
fyndes af svidende sorte grene. Derinde sad tre blåmej-
ser – blåmejsen var altid min yndlingsfugl ti den bærer
himlen på sit hoved.

De fløj fortroligt fra gren til gren. Mine ører måtte le ad
deres vingers lyd – disse bløde barnlige spræl hvis kraft
er større end kroppens.

Alt blev gyldent for mine øjne, og på vingernes lyd lærte
jeg at kende de tre fugle fra hinanden. Da huskede jeg at
jeg i nat i drømme fyldte tre tomme konservesdåser
med visdom.

- Villy Sørensen. Dagbøger 1949-53.

mvh
Simon

Fra Wintering out…

Fireside

Always there will be stories of lights
hovering among bushes or at that foot
of a meadow; maybe a goat with gold horns
pluming into the moon; a tingle of chains

on the midnight road. And then maybe
word would come round of that watery
art, the lamping of fishes, and I’d be
mooning my flashlamp on the licked black pelt

of the stream, my left arm splayed to take
a heavy pour and run of the current
occluding the net. Was that the beam
buckling over an eddy or a gleam

of the fabulous? Steady the light
and come to your senses, they’re saying good-night.

- Seamus Heaney.

Fra Paul Nizans vaghund lød det, at filosofien aldrig er til at håndtere, ja stole på, når nogen behøver den… - mens Villy Sørensen nordpå noterede skoven i sig:

Skoven

Mine træer var indkaldt som soldater.
De stod vagt i grøn camouflage.
På deres geværer sad fugle og sang
med kløvede tunger.

Med fingrene holdt jeg øjnene åbne
for modigt at møde
de mundinger af død der endnu tav.

Og mens soldaterne voksede
blev hele min skov uindtagelig.

Men en knækket gren
rev mine øjne til blods.

Og en knust fugleunge
fyldte mit øre med ufødt sang.

- Dagbøger.

mvh
Simon

Hej Simon

Jeg læser, nyder og glædes ved alle dine ord, ligesom jeg glædes ved forårets lysegrønne skær i landskabet. Et lysegrønt skær der snart bli'r til et blændende lysegrønt lys og hjertensglæde :))


Det grønne Foraar
med Sol i Sinde
er kommet til os
for Søndenvinde.

Af Engen aander
en Vellugt vide
i Blomsterdrifternes
Ungdomstide.

Den Muld, som Vaaren
nu atter arver,
er skjult af glade,
kokette Farver.

Om fine Blomster
letsindigt svinger
sig Sommerfugle
paa fine Vinger.

Mit Hjerte hilser
det foraars-skære
med Ja og Amen
og »Lovet være!« — -

Paa grønne Agre
din Fod skal træde,
du friske, fagre,
min Hjertensglæde! — -

Thøger Larsen


Forårslyse hilsner
RoseMarie

Morn' RM..

Ja der er forår i luften - en ven har det sågar i maven, men da bestemmelsen indtil videre er tophemmelig, nøjes vi her med at se det i hans øjne - og i træerne, der ivrige klær sig på til solpjask i fuglesang. Thøger Larsens var vist også noget af en forårsforelsket sangfugl..;)

Her lidt til øjne og ører, Vagn Lundbye & Det nordiske testamente:
https://www.youtube.com/watch?v=Havq-FbcSIc

Grønagtige hilsner
Simon
P.s.: er du ved at bygge rede, eller ka' de grønne øjne ikke finde mellemrumstasten? ;)