Hej Tikka.
I dit næstsidste indlæg skrev du:
Når du stiller et sådan spørgsmål, med efterfølgende tekst mister jeg lysten til at svare dig, og jeg bliver helt rundtosset af dit spørgsmål: Hvor står du selv i spørgsmålet om kristendommens Gud.
Jeg ville være glad for, hvis du i det mindste fremover vil begrunde, hvorfor du spørger.
Gør du ikke det, er det ikke sikkert, at jeg svarer dig 
M.v.h. Arne 
Lad mig starte med at fortælle dig, at jeg ofte undlader at stille dig spørgsmål, da jeg ikke orker den "ørkenvandring" jeg ofte skal ud på, når jeg kontakter dig.
De spørgsmål jeg stiller dig, bestemmer du jo selv, om du vil svare på.
Giver mine spørgsmål ingen mening, kan du jo spørge ind til, hvorfor jeg spørger som jeg gør.
Det er jo det jeg gør, når jeg spørger dig om at uddybe/begrunde dit spørgsmål, når du eksempelvis spørger:
Hvor står du selv i spørgsmålet om kristendommens Gud - eller magter du kun alene at stille spørgsmål?
Dette spørgsmål har jeg besvaret, i forhold til hvordan jeg forstod dit spørgsmål, da du fravalgte at uddybe dit spørgsmål, som jeg bad om.
Hvis ikke du er tilfreds med svaret, at jeg ikke er kristen, må du jo komme igen i stedet for at skrive:
nu hvor du tydeligvis ikke vil ud med, hvor du selv står.
¨¨¨¨
Svar
Citer
