Hej Arne
Eksempelvis mener jeg ikke, der findes historisk belæg, hvad mennesket Jesus angår, der siger ret meget mere om ham end hans navn.
Se, det var jo "rystende" læsning, Arne. Det siger jeg med et glimt i øjet
Hvordan kan du komme til den konklusion? Når jeg læser akademiske produkter - hvad enten det er bøger eller artikler - så ser jeg en levende diskussion mellem forskerne på området.
Må jeg have lov til at gætte på, at du på baggrund af én af de tre følgende grunde kommer til din konklusion:
1) Du er ikke interesseret i at vide noget om den historiske Jesus, men stiller dig tilfreds med at myter er inspirerende for dig.
2) Du tror, at forskerne læner sig tilbage uden nogen konklusioner - måske fordi de mener, at materialet er spinkelt og ikke fortæller meget.
3) Du er klar over, at mange forskere laver mange konklusioner. De laver blot forskellige konklusioner, der gør det svært for lægmanden at vide, hvem (og hvad) han skal tro, når nu der er så mange forskellige konklusioner.
Hvis grunden er 1, så må jeg jo acceptere dette din standpunkt, som du alligevel ikke ser ud til at ville flytte dig nævneværdigt fra.
Hvis grunden er 2, så har jeg en overraskelse i ærmet til dig.
Hvis grunden er 3, så er der vist rigeligt grundlag til en diskussion om den historiske Jesus.
Kærlig hilsen
Thomas