Hadith 33 - Berettet af Ibn Abbas:
Allahs Sendebud sagde:
"Hvis folk blev givet ifølge deres fordringer [1], så ville mænd gøre krav på andre folks formue og liv. Men bevisbyrden ligger på fordringshaveren og det påhviler den som nægter, at aflægge ed."
Kilde: Al-Baihaqi (hadith hasan)
Noter:
[1] = …ifølge deres påstande…
________________________________________
Hadith 34 - Berettet af Abu Sa'id al-Khudri:
Jeg hørte Allahs Sendebud sige:
Hvem end af jer som ser en ond handling, lad ham ændre det med sin hånd; og hvis ikke han er i stand til at gøre dette, så (lad ham ændre det) med sin tunge, og hvis ikke han er i stand til dette, så med sit hjerte [1] - og det er den svageste tro."
Kilde: Sahih Muslim
Noter:
[1] = At hade noget med hjertet.
________________________________________
Hadith 35 - Berettet af Abu Hurairah:
Jeg hørte Allahs Sendebud sige:
"Vær ikke misundelige på hinanden, forøg ikke priserne inflatorisk for hinanden, had ikke hinanden, vend jer ikke væk fra hinanden og underbyd ikke hinanden, men vær Allahs tjenere og hinandens brødre! En muslim er en anden muslims bror; han hverken undertrykker ham eller svigter ham, han hverken lyver for ham eller ringagter ham. Gudfrygtighed findes lige her - [og han pegede på sit bryst 3 gange]. Det er ondt nok, at en mand nærer foragt for sin muslimske bror. Muslimen [1] er ukrænkelig for en anden muslim; hans blod [2], hans ejendom og hans ære."
Kilde: Sahih Muslim
Noter:
[1] Som en helhed
[2] Blod = liv
https://www.youtube.com/watch?v=1zCQeiVIgxEhttps://www.youtube.com/watch?v=0Sf0Up3TcU0