| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
94 
gæster og
163 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #19416 - 04/07/2015 21:48  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej til dig i bølger af hede ... Hot er det, ja. Overophedningen er nær      , og det er jo næsten på kogepunktet af en menneskekrops normale temperaturer det her     Jeg er lige nu og her næsten tilbøjelig til at overgi' mig til en slags regndans ... sådan som en påkaldelse af noget rent menneskeligt fra oven :)))ODE TIL REGNEN 
 Fordi dens nervøse skråskrift
 iler hen over lyntogets ruder
 og fordi dens halvgennemsigtige slør
 svajer foran højhusets lodrette lyshav
 fordi den græder på mine vegne
 over dét jeg alligevel ikke kan glemme
 og fordi den prikker sit efterårshaiku
 på forruden selvom det straks viskes ud
 fordi det er en velsignelse
 at falde i søvn til dens silende sang
 og eventyrligt at vågne i mørket
 når den tordner mod bilernes tage
 fordi den forbinder himlen og jorden
 i et hemmelighedsfuldt sakramente
 og fordi den smukkeste kvinde bliver smukkere
 når den driver gennem det lange hår
 
 fordi man har lov til at være i fred
 indtil dens store musik stilner af
 
 og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt
 er negativet til dette digt:
 
 Derfor elsker jeg regnen.
 
 skriver Søren Ulrik Thomsen ... og lige sådan glæder jeg mig også til torden-, lyn- og regnvejret, som vejrudsigten tilsiger os i det kommende døgn :))))))))) Come rain or come shine, synger hun, Monica Zetterlund med Bill Evans i baggrunden ... og her lyder den så i en noget tidligere version med med Billie Holidayhttps://www.youtube.com/watch?v=ygczl3nBrU8 ... og jeg vil nyde at danse til disse toner i regnen, når den falder ned over os :)) Varme hilsner fra RoseMarie  |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #19420 - 07/07/2015 01:37  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ohøj dansende RM..
 Ak ja, DMI’s ”regnmagere” har vist fået solstik, så megen regn kom der nu heller ik’, men derfor ka man jo godt ta’ sig en dans mellem solstrålerne. Men nu blev det altså omsider sommer i lille Dannevang og dagen er nu forbi, man får lyst til at la’ Zetterlund sjunge solen ned – ka godt lide Oden.. ;)
 I det folkelige gennembruds lyrikere finder man bl.a. Thøger Larsen:
 
 Du danske sommer jeg elsker dig
 skønt du så ofte har sveget mig;
 du er i sindet jo lunefuld
 dog hjertet inderst er pure guld!
 Mer, mer, mer
 jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
 
 Men det ér voldsomt med ét at få sparket bølger af hede ret op i ansigtet, modsat langsomt at vænnes til varmen, så naturligvis tipper man. I det mindste sku’ børnene ikke sidde og stege bag betonvægge til ”oldævl”, der nu om stunder ikke findes i nogen skole! Men så er det jo godt jeg ka’ tilbyde en olded’ strofe, kendt fra Dantes ’Aftenbønnen’ (i ottende sang af Purgatorio) og Ingemanns ’I fjerne Kirketaarne hist alt Aftenklokkerne ringer’ – sær, smuk og hevet ret ud af Vilh. Andersens Horats - i virkeligheden tænkte jeg på ’Ole sad på en knold og sang’, men den har vi jo haft i trådens ungdom…;)
 
 
 Kvældsklokken klager: Dagen er forbi.
 Fra Græs skraar Hjorden hjem med sindigt Brum.
 Plovmanden træder træt tunge sti,
 til mig og Mulmet levnes Verdens Rum.
 
 Nu falmer for mit Syn Landskabets Glans,
 en stille Højtid gennem Luften gaar;
 kun Billen snurrer lydt i Cirkeldans,
 og fjernt en Bjelde dysser Foldens Faar.
 
 Og Uglens Hvin fra Vedbend-Taarnet der,
 som hujer imod Maanen sit Hal-lo!
 naar nogen træder hendes Bur for nær
 og krænker Ensomhedens Fortidsbo.
 
 Bag busket Elm og Taksens Sørgetræ,
 hvor Mulden er i grønne Tuer sat,
 der sover i den trange Celles Læ
 de gamle Landsbymænd den lange Nat.
 
 Der skal ej knitre Arneblus for dem
 og Kvinden sysle travlt hver Aftensstund,
 og ingen Børn skal pludre: far kom hjem!
 og kravle op og nappes om hans Mund.
 
 Tit deres Le gav Fyld til Høstens Læs,
 og Furen brød Stubmarkens stride Lag;
 hvor Lystigt drev de deres Stald paa Græs,
 hvor bugned Skoven for de drøje Drag! –
 
 Højhedens Optog og Herolders Skrig
 og alt, om Skønhed, alt, som Rigdom gav,
 forventer Timen, uafvendelig,
 og Ærens Veje fører til en Grav.
 I Stolte! giv ej Skylden til dem selv,
 om Mindets Kirke aldrig gav dem Hus,
 om ej det lange Skibs Mæanderhvælv
 har sunget deres Lov til Orgelbrus. –
 
 Maaske der gemmes i en uset Grav
 et Hjerte, en Gang fyldt med himmelsk Ild,
 Hænder, som kunde svunget Rigets Stav,
 stemt Lyrens Strenge til ekstatisk Hil!
 
 Fuld mangen Perle og af renest Skær
 er skjult i Havets aldrig maalte Skød,
 fuld mangen Blomst maa blomstre uset her
 og sprede i den øde Luft sin Glød.
 
 
 Håber du nyder den lune sommer, nu heden har lagt sig lidt, RM, du ka’ jo nynne med på dén her:
 
 Hvem sidder der bag skærmen
 med klude om sin hånd
 med læderklap for øjet
 og om sin sko et bånd,
 det er såmænd Jens vejmand
 der af sin sure nød
 med hamren må forvandle
 de hårde sten til brød.
 
 Lidt mere bulder og regn ville såmænd stadig ikke være værst, sagt med solglad stemme og brun næsetip – forøvrigt glæder det mig, at det græske folk omsider vender EU-bureaukraters nedladenhed ryggen, nu det danske folk for længst har solgt deres stolthed til bankvæsnet og igen må nøjes med en ”statsminister” der ikke blev valgt…;)
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (07/07/2015 01:43)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #19427 - 09/07/2015 13:37  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Ohøjsa RM..
 Her lidt til dine haveøjne, serveret af Paul la Cour fra digtsamlingen Levende Vande (1946). Selv om mange nok vil savne solens varme stråler på deres strandnumser, er der jo noget helt skeløjet dejligt over haven våd af regn, og vil æde to slyngplanter på, at haver aldrig får svært ved at vælge mellem bagende sol og drikkeregn – ja hvordan var nu sangen med de faldende regndråber…;)
 
 
 Havens Morgen
 
 Graa Dugg er Haven,
 drivende, som dugget
 op af Undergrunden
 med sit Taageflor.
 Solens Løvehoved
 luder over Græsset,
 hvor den slikker Duggen
 som en Dyremor.
 
 Fuglehjertet vaagner
 som et Vand, den store
 Stilhed tørstigt hæver
 i den sprøde Stund,
 og imens han tømmer
 sine Hænders Bæger,
 glitrer Sangens Vellyd
 om den tavses Mund.
 
 *
 Det her, er jeg helt fortabt i!
 
 Suite
 
 Sove med Maanen i det ene Øje og Solen i det andet
 En Kærlighed i Munden en smuk Fugl i Haaret
 Smykket som Markerne Skovene Vejene og Havet
 Skøn og smykket som Verdens Omkreds
 
 Flygt ud igennem Landskabet
 Mellem Røgens Grene og alle Vindens Frugter
 Fødder af Sten som er klædt i Sand
 Grebet om Livet af alle Flodens Muskler
 Og den sidste Bekymring paa et forvandlet Ansigt.
 
 *
 
 Fortsat god sommerregn, og pssst til alle, våde som tørre: der er Søren Ryge i aften!
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (09/07/2015 13:45)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |