| 
| 
	
 
| 2 
registrerede Arne Thomsen
,(1   usynlig), 
130 
gæster og
159 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #28008 - 26/08/2019 10:41  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Så bogstaveligt talt, fristes man til at hviske, i nydelse over mellemregninger og refleksioner præsenteret af Horace Engdahl i Cigaretten bagefter (2015) - aforismer og betragtninger lige til natbordet:   
 Bogstavernes udseende er en kendsgerning som gentages
 mere end næsten enhver anden kendsgerning i vores liv.
 Bogstavernes former er det faste når alt andet flyder. Der er
 som hjertets slag, som søvnen. De følger os fra fødselsan-
 nonce til gravsten, parate til at tage imod alt hvad der er at
 sige, men upåvirkelige, som om vi var til for deres skyld og
 ikke omvendt. Måske er vi i sidste ende kun redskaber for
 bogstavernes evige eksistens.
 
 *
 
 Tænk dig at du snart går, selv om det ikke forholder sig
 sådan! Den fysiske bevægelighed er naturens gave til dyrene.
 De behøver ikke som træerne og blomsterne at blive stående
 og vokse på samme sted. Så snart de finder omgivelserne
 skadelige for deres velbefindende, kan de flytte sig.
 
 Tænk altså: Jeg går snart! Jeg behøver ikke blive sid-
 dende og finde mig i mere lort! Selv om du ved at du er nødt
 til det, at der ikke er mindste udsigt til at du ville turde rejse
 dig og gå, så tænk i hvert fald tanken! Husker den skibbrudne
 i robåden som på fjerde dag uden vand i brændende sol siger:
 "Nej, nu kan det være nok! Nu går jeg hjem!", kravler over
 rælingen og drukner, til kammeratens umådelige forbavselse.
 
 - Horace Engdahl.
 
 mvh
 Simon
 
 Redigeret af Simon (26/08/2019 10:43)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #28010 - 27/08/2019 04:46  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
For at blive i sporet af aforismer, anekdoter og fortællerkunsten på fodrejse med Horace Engdahl ud i menneskelivet registreret, hvor der følgelig går lidt grisebasse i det, dog på den pæne, intellektuelt sømmelige måde; historisk set er mennesket jo så griseligt illustreret at billeder er unødvendige; for øvrigt blir det også svært at himle op om kærligheden ude af yndlingspuppen - de himmelske fortællinger om den ”rene kærlighed” m.m...     
 Endelig nat!
 
 (Han rejser sig, går hen til rampen og fanges af en lyskegle så man tydeligt kan se det er samme mand som i begyndelsen. Han synger.)
 
 Hvis jeg kom til Paradiset søskend’verden engang,
 hvor man vandre med hinanden uden køn og tvang,
 rømmed’ jeg nok endda trods al salighed og lys
 ned til jordens kolde og af sukke fyldte hus,
 hvor en kvinde på beregning vender sig og ler,
 fuld af spot og spe og længsel som hun ikke ser.
 Vis en kjolesøm, vis en malet læbe, en silkesko,
 alle disse tosserier som myrder sjælens ro.
 Lad mig lide efter graden af min usselhed.
 Hen får gerne himmelen, så er det godt med det
 
 (Mørke)
 
 *
 
 Alle intellektuelle teorier og overbevisninger bliver ligegyl-
 dige når man står overfor udslettelsen. Det er som når barken
 løsner sig fra det døende træ. Vores meninger er altså ikke til
 for at beskrive virkeligheden. Deres opgave er at beskytte os
 mod virkeligheden, omtrent som et træ må beskyttes mod
 udtørring. Barken er træets tænkning.
 
 *
 
 Det vigtige for en rethaver er ikke at glæde sig over livet men
 at få verden til at indrømme at han er uretfærdigt behandlet.
 Derfor er sådan et menneske ubestikkeligt, en egenskab man
 måske ikke skal lægge alt for stor vægt på.
 
 *
 
 Man taler så smukt om virkelighedens variationsrigdom der
 skulle overgå den menneskelige fantasi med en bred margen,
 og gøre det umuligt at forudsige et begivenhedsforløb hvor
 flere personer er indblandet. Det passer selvfølgelig hvad
 angår de perifere detaljer, men er det altid rigtigt når det
 drejer sig om de store træk i menneskers samkvem? Det
 hænder at halsen snører sig sammen i en følelse af klaustrofobi
 når man ser netop det ske som man frygtede og forudså da
 man indledte et bekendtskab eller påtog sig at bringe orden
 i venners mellemværender.
 
 Kun i én henseende må man give reglen om virkelighedens
 uoverskuelighed ret, nemlig hvad angår de laveste menneskelige
 følelser, dem man finder hos en mand og en kvinde der indtil
 for nylig elskede hinanden, men pludselig er blevet hinandens
 dødsfjender. Ingen tidligere livserfaringer, ingen studier af
 verdenslitteraturens allermørkeste blade, ingen nok så
 makaber fantasi kommer i nærheden af det virkeligheden
 har at byde på i sådan en situation. Måske gælder det også
 for ekstreme former af fysisk lidelse. Det ville imidlertid
 heller ikke være til nogen som helst gavn hvis vores psyke
 forberedte os på sådanne prøvelser. Det ville bare gøre os
 lammede af skræk for vores krop og forhindre kontakter
 mellem kønnene, andre end rent forretningsmæssige.
 Hellere vandre blind til øksen falder!
 
 *
 
 Kvinder forsøger gerne at bagatellisere en erotisk for-
 bindelse når først den er forbi. Så taler de nedsættende om
 mandens evne, fornægter hvor langt de egentlig gik i deres
 eftergivenhed over for elskerens ønsker, minimerer indtrykket
 af seksuelt udbytte så godt de kan, og forsøger at få det hele
 til at se ud som en nykke eller en uforklarlig fejltagelse uden
 større betydning, det vil sige noget der ikke forgriber sig på
 den inderste kyskhed som gør dem sublime. Ingen kvinde kan
 blive sublim i kraft af udskejelser, sådan som en mand kan.
 Forholdet er således det modsatte i mandens fortælling. Han
 er tilbøjelig til at fremhæve intensiteten og tøjlesløsheden i
 sine erotiske relationer og det skæbnebundne i hele forløbet,
 inklusive opløsningen. Den fuldbyrdede penetration er evigt
 et nederlag for kvinden og evigt en sejr for manden, og så
 kan man ellers stable teorier til himlen. Det er kendt blandt
 seksualforskere at mænd i anonyme undersøgelser har tendens
 til at overdrive antallet af seksualpartnere og samlejefrekven-
 sen, mens kvinder har tendens til at underdrive den, også
 når svarene gives anonymt og i isolation på en computer.
 Den klassiske kvindelige utilfredshed havde til formål at
 reducere knepperiet og øge opvartningen, opvartningen som
 forhøjer kvinden værdi, mens knepperiet nedsætter den. Når
 kvinder tager til orde i sexdebatten, er det endnu i vore dage
 for i en eller anden henseende at indskrænke knepperiet.
 Mændene udtaler sig helst ikke i denne debat, for hvis de
 følger kvindernes linje, gør de sig tåbelige, og tager de det
 modsatte parti, virker de rå og ansvarsløse.
 
 Det spørgsmål jeg i sidste ende ikke kan svare på, er
 om kvinderne tilgiver mændene den tydelige erindring de
 bevarer, om den vellyst de opnåede. Og såfremt svaret er nej,
 om kvinderne da ville tilgive mændene hvis de glemte den.
 
 *
 
 Vennernes velmenende forsøg på at føre to ensomme sammen
 falder aldrig heldigt ud. Det er når man begynder at møde
 nogen ens venner advarer en mod, der sker noget.
 
 - Horace Engdahl, Den sidste gris, 2016.
 
 Som andre, forundret over bedste bog & film m.m. undrede formentlig også Horace Engdahl sig over forfattervalg til den noble pris, hvad der også bringer tanken hen på stemningsrapporter over middagen i vennelag. Jeg forestiller mig andre, der ville ha’ værget sig mod deltagelse, med tanke på Kerstin Ekmans anmærkninger i en lign. situation.
 Der findes forfattere hvis tankeuniverser man glæder sig over at tryllebindes i, mellem hvilke en sammenligning med fravalg for øje, forekommer lige så omsonst som at fiske i oceanet af levebrødslitteratur, der er én så ligegyldig.
 
 mvh
 Simon
 
 Redigeret af Simon (27/08/2019 04:52)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #28023 - 29/08/2019 17:21  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Med tanke på tusinder af mennesker der ikke møder livet i formation, en ældre kvindes strålende smil med sin arm i mandens, hvis blik stålsat fører an mod Brugsen, som så mange små skub jo tar form fra siden, der fint ka’ være af overbevisning eller trygge vaner, livet i fremdrift afbrudt af små hjertehop på stedet. På særlige tidspunkter smiler Lykke, helt hendes egen bestemmelse. En tur i Brugsen uden hensyn til alder, eller sollysets liv i træer under opvask foran vinduet, en kærlig berøring af øjne og tanke, aldrig på forventning. Alligevel er smilet så tvingende nødvendigt, men at søge Lykke, hmm…tja, mit indtryk er at hun pludselig smiler af lyst, ikke af præcise årsager eller på særlige tidspunkter, mere fordi man selv er nødt til det, dels på grund af hende, og så lidt på grund af Brahms violinkoncerter…
 
 
 Spansk Motiv
 
 Du er en Dronning af Spanien,
 – Aa nej, du er bare en Kvinde,
 men den fejreste Kvinde, som Spanien
 ejede nogensinde.
 Du er en dejlig Grevinde
 og mer: Du er styrtende rig.
 Og for din Skyld blev Masser af Grander
 degraderet fra Grander til Lig.
 
 Du er en Kvinde af Spanien.
 Armeer og Grever gør Kur,
 for dit Smil er som Solen, der modner
 dine Druer paa Slottets Mur
 – »Dine Druer paa Slottets Mur?«
 Ja ja, for du ejet et Slot.
 Du ejer det bedste i Spanien
 og til dig er det ikke for godt.
 
 Du ligger i Slottets Haver,
 slængt hen i en underfuld Stol,
 og mit Vers er en Drue, som modnes
 for din Mund, der er tung som en Sol.
 Jeg leger med sitrende Strenge;
 og mit Vers og mit Spil gør dig svag, –
 for du er Grevinde af Spanien,
 og jeg er din Elsker i Dag.
 
 Ja du er Grevinde af Spanien,
 og dét skønt du bor i Hadsund,
 og endskønt dér vel ikke er Druer,
 som vil modnes for Smil af din Mund.
 Ja du er Grevinde af Spanien,
 og dét skønt du ikke er rig
 og aldrig har skuet en Grande
 – og slet ikke set ham som Lig.
 
 Men jeg er en ægtefødt Dansker,
 min lige er ofte mødt,
 og mit Haar det er ikke som Spaniens Nat,
 for det skinner desværre i rødt.
 Og nynner jeg noget, saa er det,
 som trakterer man Jærn med en Fil;
 og jeg har utallige Kanter,
 mens du har et dvælende Smil.
 
 For du er Grevinde af Spanien,
 skønt Pinjernes Læ er en Linds,
 og Parken i hvilken du sidder
 kun er Park i den danske Provins.
 Ærbødigt knæler jeg for dig
 og dit Smil er den tunge Sol,
 Veninde – Grevinde – i Spanien,
 i Hadsund .. i en stribet Stol.
 
 - Morten Nielsen.
 
 *
 
 Her en nydelse der hverken spansk eller et udsagns sandhedsværdi, mere dugfriske pust af vind og øjnes justering til rolige betragtninger...
 
 Ikke at være engageret stod engang i høj kurs. Det blev kaldt
 klogskab. Senere blev det omdøbt til resignation, mindre
 storslået men stadig med en del af prestigen i behold. Nu er
 denne livsholdning bragt i vanry. Man vil ikke længere vide
 af mennesker med indadvendt blik som ikke lægger vægt
 på de store samfundsspørgsmål. Ekelöfs råd at ”leve som
 var man død” virker uansvarligt. Som Pessoas ensomme
 bogholder at føle man ville være lige fortabt i alle tænkelige
 verdener, forekommer grotesk, næsten kriminelt. For tænk
 hvis alle tænkte sådan! – Ak ja, hvis alle tænkte sådan …
 
 *
 
 Ligesom man i moderne helseprodukter nyder det ind-
 smuglede sødemiddel, mens man samtidigt tror man spiser
 noget nyttigt, indeholder realistiske romaner der tryllebinder
 læserne, en tilsætning af eskapisme. Det kan være at helten
 rammes af en stor katastrofe som bevirker at han slipper ud
 af sit kedelige liv, eller bare at han bor på hotel i en fremmed
 by i flere dage uden at familien undrer sig over hvor han
 opholder sig, eller i det hele taget at han synes at have lige
 så god tid som en forfatter.
 
 - Horace Engdahl.
 
 mvh
 Simon
 
 Redigeret af Simon (29/08/2019 17:23)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |