Hej RM..
Snart er det på tide at vande julerødderne, du Mellemrummets julegeneral, opnisse sig lidt, om du vil. Det varer vel heller ikke længe inden sneen vælter ned over land og rige – forhåbentlig med en styrke der sætter hovedparten af landets ”biller” i garagen –, alene tanken om brænderøgsduft i tippen når man lufter rødderne på det knasende underlag, får allerede nisserier til at gløde, og tænk videre så på duften af juleglögg med stærk schnøpz og de hjemmebagte småkager mens man hviler rødderne, oh la la!
Du har jo den sidste tid været lidt flittig, her et gadedrengepift fra Hr. Øverland gaden overfor, hvad Mellemrummet nok heller ingen skade tar af, selvom Øverland sikkert forekommer en del af vor tids glade glade troende som en uoverkommelig konkurrent på kærlighedens sti; en del af hans poesi omhandler netop en særlig tids pligtetik samt menneskelige hensyn, men også om kærligheden havde han lidt at sige:
Kjærlighet
Om dagen pusler hver med sitt.
Men plutselig kan du kjenne
en liten berøring, bare så vidt:
da er de i hus med henne!
Lykkelig den, i hvis lod det faldt
at få en virkelig venn,
og elske et menneske over alt
og bli elsket igjen!
Der er en eneste ting som er godt,
når det omsider blir kveld;
det er å vite sig forstått
og elsket allikevel!
- Øverland.
Efteråret og vintermånederne er jo så oplagt tiden til klassikerne, århundreders pool af brillant og galant underholdning, som det jo ville være lidt ærgerligt at stille sutterne uden det mindste kendskab til, og deri stråler så Honoré de Balzag som et lille fyrtårn, ikke mindst p.a. hans Eugénie Grandet der oversat til dansk af Poul V. Rubow er et vink til ugler om lyspunkt i mørketiden. Endnu en ”uglebog” må så være den fremragende Triumfbuen af Remarque der tilmed begynder en november og som med tryllebunden autenticitet suger én ind i det stille rum mellem mennesker, der blir som venner i en af Europas virkelige mørketider; samme forfatter skrev Intet nyt fra Vestfronten, en ligeså mageløs fortælling, begge er bestemt en julegave værdig, om ikke andet til natbordet.
Mit natbord fik på forhånd nys Johannes Jørgensens Indtryk og Stemninger foræret - læser man Gamle Adresser ligger forklaringen såmænd ligefor - og når han så ikke længere gider ligge dér og glo, ka’ han jo passende stå lidt i nærheden af Sophus Claussen og skutte sig ved synet af julesneen…;)
Forresten lød det here, there and jo vældig Beatlesk, er du pt. ramt af et Lennon/McCartney-drive...apropos driverne? ;)
mvh & go' sne..
Simon
Redigeret af Simon (28/10/2018 21:15)
Svar
Citer