Det handler vel bare om opdragelse i forhold til de eksisterende normer og regler i det samfund/kultur/miljø man lever sit liv i, samt egne eventuelle opsatte regler, som kan være for en periode eller ”for altid” … for hvad er rigtigt eller forkert?

Det er jo mange menneskers lod, men uanset ens opdragelse, landets regler og love eller/og det miljø man lever i, kan man jo godt glæde sig over livet og muligvis ændre egen livssituation (materielt eller) åndeligt, men derved tilføjer man bare flere/andre nye ”regler og love” da enhver ændring (”lægge oven i”) --- hvis den er mulig --- kræver overskud, mod og disciplin, men også en mening/hensigt.

Der er ikke noget som gamle vaner og begær der er svært at komme af med, så ofte er det hårdt arbejde at omvende sig/”lægge oven i” --- men først og fremmest kræver det man ved hvad man vil omvende sig fra og hvad man så vil vende sig mod og hvorfor det ene er bedre end det andet.

Jeg syntes den bedste måde at ”lægge oveni” er når man i samværet med næsten bliver opdraget til at ændre sig så man kan være sig selv bekendt og så man giver glæden og eller håbet videre til næsten.

Kære Arne

Nu hopper jeg sgu lige ud i din...lagkage

Hvorfor skulle vi beskæftige os med sådanne spørgsmål, hvis vi bare er midlertidige væsner, som er på vej til...ingenting.

Hvilken relavans har spørgsmålene?

Ville det ikke være mere relevant at spørge...hvordan får vi noget på den dumme inden vi kradser af?

Kan jeg hører Rihanne i baggrunden...det kan du lige bande på

Stangtiv og på rulleskøjter suser jeg afsted og finder intet mindre end denne her...just for you and me

https://www.youtube.com/watch?v=z4tqij8zsOU

Kærlig hilsen

ABC

Kære Arne og Anonym

Beklager forstyrelsen - fik vist lige en øl eller to for meget igår

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC.

Jeg syntes ikke, du forstyrrede, men ville ikke kommentere dit indlæg, da jeg oplevede, det var/er specielt til Arne.

Kære Anonym

Det er jeg glad for at høre

Kærlig hilsen

ABC

Anonym:
- men først og fremmest kræver det man ved hvad man vil omvende sig fra og hvad man så vil vende sig mod -

Arne:
Helt enig, det er jo egentlig dét, det hele går ud på

***

Anonym:
Hvad er så problemet med mit første svar, hvor jeg bruger ordet opdragelse?


Anonym:
Det handler vel bare om opdragelse i forhold til de eksisterende normer og regler i det samfund/kultur/miljø man lever sit liv i, samt egne eventuelle opsatte regler, som kan være for en periode eller ”for altid” … for hvad er rigtigt eller forkert?

Kære Arne

Det glæder mig at høre

Kærlig hilsen

ABC

Arne:


Jeg skrev:
Det handler vel bare om opdragelse i forhold til de eksisterende normer og regler i det samfund/kultur/miljø man lever sit liv i,


Og dette starter vel straks efter fødslen. (?)


Jeg skrev også: samt egne eventuelle opsatte regler, som kan være for en periode eller ”for altid” … for hvad er rigtigt eller forkert?

#19602 - 29/08/2015 21:32
Understregning tilføjelse af mig i dette indlæg.


OG ---

#19605 - 30/08/2015 16:15


Ofte bliver man/jeg først bevidst om fejl/"fejl" i samspil med næsten, derved opdrager næsten mig inddirekte, når/hvis jeg vælger at ændre på det/fejlen/"fejlen." (= omvendelse)


***


Så jeg mener, opdragelsen kommer af nødvendighed og/eller fordi man tror/ønsker noget andet/mere som man forestiller sig og eller erfarer giver mere/større tilfredsstillelse - og dette – opdragelsen – er et samspil med livet og én selv som er/bliver/skulle gerne være til gavn for ”for alle *parter.”

*Gælder også jorden

***

Lidt svært at skrive om, når du bruger bibelske vendinger --- synd, anger og omvendelse --- om egne ønsker og mål.

Jeg mener ikke opdragelse og selvudvikling er det samme, selv om der i begge tilfælde er tale om at man ændrer/tilegner sig nye færdigheder så man ændrer sin opfattelse/adfærd.

Opdragelse mener jeg er fællesskabsorienteret, og selvudvikling er oftest soloræs og eksperimenterende, hvor man selv bestemmer regler og forløb så man kan blive ”et helt menneske.”

Tit oplever jeg, at mennesker der forsøger sig med selvudvikling gør deres liv til et projekt og deres selvudvikling til en ”religion.”

Arne: Jo, selvfølgelig er der forskel på selvudvikling (man kunne måske også kalde det "selvopdragelse") og opdragelse.

Svar: Ja der er forskel på selvudvikling og selvopdragelse.

*

Arne: Det er dog min fornemmelse, at du forstår noget andet ved opdragelse, end jeg - og Gyldendal - gør, og hvad det egentlig er, du mener, står ikke rigtig klart for mig.

Hvad er det for fællesskaber, du lader dig opdrage af?

Svar: Danmark er officielt et kristent land, der har præget samfundets opbygning borgernes liv og opdragelse, hvor skolen og tv deltog i at gøre befolkningen til kristne/”kristne” danskere.

Dette er jeg født ind i og opdraget til af familien, skolen, samfundet, venner, de bekendte og de ubekendte, radioen og tv som dengang kun havde 1 kanal.

Siden er min opdragelse fortsat, i forhold til de mennesker som jeg mødte/delte liv/miljø med og i mine diverse stillingtagen til ”alt mellem himmel og jord” som jo forsætter fordi hver dag byder på nye udfordringer enten på det ydre og/eller indre plan, og fordi jeg stadig lever i fællesskab med andre mennesker og den "kristne tro" hvor næstekærligheden står som et ideal for mig at kunne praktisere.

Derfor må/ønsker jeg at tage hensyn til andre end mig selv --- og mine fejl/"fejl" bliver jeg især bevidst om i kontakt med medmennesket, som derved er årsag til min fortsatte opdragelse.

*

Arne: Hvordan bliver der plads til den individuelle eksistens, når andre opdrager dig?

Svar: Den individuelle eksistens er vel altid tilstede fra fødsel til død, uden den er du jo død/ikke eksisterende.

*

Arne: Og når du skriver:

Citat:
Tit oplever jeg, at mennesker der forsøger sig med selvudvikling gør deres liv til et projekt og deres selvudvikling til en ”religion.”

(Arne) så forstår jeg dig ikke.

Hvad er der galt i at søge at udvikle sig til det fuldkomne menneske?

Svar: Hvad mener du, er det fuldkomne menneske?

Hvad vil du bruge det fuldkomne menneske til og hvorfor?

Og hvordan forestiller du dig, du kan søge at udvikle dig til det fuldkomne menneske?

*

Arne: Er det en eller anden sekt, du taler ud fra?

Svar: Hvad får dig til at tro, jeg skulle tale ud fra en sekt, fordi du ikke forstår, det jeg skriver?

Citat af Arne: ”så forstår jeg dig ikke.”

Dit billede af min forankring er forkert, da jeg nok er det, nogle vil kalde en skæv eksistens, med ”nomade” kultur i det samfund jeg er født og opdraget i, og hvor jeg har ”meldt mig ud” af det kollektive fællesskab, --- sådan som man nu kan her i regel og registrerings Danmark --- og lever vel i et parallelsamfund, som så mange efterhånden gør, fordi forholdene i Danmark pt. muliggør at voksne individer langt hen ad vejen kan tro, tænke og indrette sit liv efter egne ønsker ud fra de givne muligheder.

Derfor mener jeg, vi er privilegeret i forhold til tidligere og i forhold til som det forholder sig i andre lande, hvor friheden og livsmuligheder har trange kår, men afstandtagen fra Morten Korch Danmark, ”gud,” konge og fædrelandet som identifikations ramme er for længst udskiftet med næstekærligheden som ideal, hvilke jeg deler med andre.

Så din afstandtagen til at du ikke ønsker tvang, kan jeg kun tilslutte mig, men det virker på mig, som om du selv vil bestemme ”det hele,” og det er da ok, hvis du er til at omgås.

Opdragelsen er dog stadig nødvendig for mig, da jeg erfarer, jeg stadig kan komme til kort i mødet med medmennesket på grund af manglende rummelighed, og derfor er det medmennesket der opdrager mig, da det er gennem møde med denne, jeg bliver bevidst om mine fejl/”fejl.”

*
*


Når du vil forsøge at udvikle egne idealer, i stedet for at benytte allerede eksisterende idealer som eksempelvis næstekærlighed, så forstår jeg dig ikke.

For hvad vil du bruge disse egne idealer til? Ønsker du at leve alene, eller ønsker du andre skal se/opdage dine egne udviklede idealer?

Det lyder for mig lidt som et projekt, hvor du som opfinderen, forsøger at udtænke en model der ligner din ide om det fuldkomne menneske, der som ide er dit ideal.

Umiddelbart lyder det i mine øre meget egoistisk og ensomt, for hvad vil du dog bruge ”egne” --- (egne? er der nyt under solen?)---idealer til --- og hvilke idealer tænker du på, og hvor er medmennesket henne i alt dette?