| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
149 
gæster og
264 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #20448 - 06/04/2016 06:45  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Godmorgen til lyden af fuglesang og kaffebægerklang :))
 
 Åh ja, en sommerblå feriehimmel over Limfjordslandet er et skønt syn på nethinden. Det himmelblå over det bølgenblå med en ustyrlig lyst til at kaste sin krop ud på dybt vand eller at smide sig på ryggen i en grøftekant og studere lidt botanik og himmerige ... ik så ring endda :)))
 
 Og tak for Vizki og kuglepen, heller ik så ring endda :)))
 Her en af hans Himmelstormere og endda lidt forårshimmel oveni ...
 
 
 
 
 FORÅR
 
 .
 
 hun sagde til mig, at jeg skulle grønne ned med
 
 skraldespanden
 
 hun havde en blomst i næsen da hun sagde det og lidt næseblod
 
 og jeg tog elevatoren ned på lette mokkasin
 
 så gik jeg i kiosken efter cigaretter
 
 .
 
 – vi må eje hele kosmos, sagde hun
 
 hun sagde: ‘det er min stjerne’
 
 – nej, det er min, sagde jeg
 
 – nej, det er min!
 
 – nej, det er min!
 
 – nej, det er min!
 
 – okay, sagde jeg, så er det din
 
 vi skændtes tit, he, he
 
 .
 
 døden er livsvarig
 
 .
 
 *
 
 .
 
 han havde sin champion
 
 den store fugl i rummet
 
 .
 
 sin champion . . . . –
 
 den store fugl i rummet
 
 
 
 som sagtens gik sit jordegods
 
 men faldt i matchen
 
 .
 
 hans helt havde lovet et sprog væk
 
 men det huggedes og knugedes
 
 . . . . af bagstræberne!
 
 .
 
 han sprang neglerødder mod sin barndomstro
 
 den store fugl i rummet
 
 .
 
 han savnede ordene og gik ud af sig selv
 
 ud på eftermiddagen
 
 .
 
 og han digtede for museumsgængerne
 
 den nye fugl i rummet
 
 .
 
 og han vågnede i vanære
 
 den ny store fugl i rummet
 
 .
 
 ‘hvem er det der springer fra broen’
 
 ‘det er den ny store fugl fra rummet’
 
 .
 
 .
 
 han havde sin champion
 
 den store fugl i rummet
 
 .
 
 .
 
 .
 
 
 
 
 Jeg er da totalt solgt til ham, himlen og foråret ...
 
 
 Morgenhilsner
 RoseMarie
 
 Redigeret af RoseMarie (06/04/2016 06:53)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #20449 - 06/04/2016 17:51  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja jeg undres med ophør i tanker om nøgne fødders vandren på Mors i himmelblåt, når jeg står der med sommeren i mig og det drypper så usselt og gråt!
 
 Det gør nu det hele så meget lettere, at se hvordan træerne pyntesyge spejler sig i pytter af vand, man bliver glad på alles vegne, desuden gør legebarnet poesien og de gode historier sit til at ventetiden tåles.
 Jeg forstår godt at Vizki får himlen ned, vi har også lagt så meget desangående på langs her, ikke mindst fra Borum og VS, men Kirsten Thorup mangler? Apropos det dejlige sind, her tilbage fra 85, så her en…
 
 Beskrivelse
 
 undskyld. jeg taler på denne mands vegne. kan
 han ikke få noget smertestillende der virker for
 han savner jeg allesammen. han det I
 ikke var. I skal kun vide det: han har
 kærlighed nok til alle, et slot mellem benene og
 et mareridt. han trasker gennem knæhøje vandpytter
 på eftermiddagens eller formiddagens avenuer, mens han
 smiler. ankler, nipler, sort hår, mens han smiler.
 torso, ikke marmor, men kød, mens han elsker verden og
 ville tage 52 armbøjninger på De Forenede Nationers
 talerstol for jeres skyld. han er mulig, ikke ond.
 dirrende ting, ikke uvenlig, ikke uhøflig, intet faktum.
 tænk, hvor man råstoffer vi skal møde og måske få.
 og energilommer og atletlommer og tryghedsmuskler.
 han er jeres, kun jeres, hvad vil i mere, hvad vil I –
 
 - Morti Vizki.
 
 Nej, der var jo så meget mere, mere end det, men mere om det efterhånden.. ;)
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (06/04/2016 17:54)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #20455 - 11/04/2016 08:39  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Godmorgen og go'forårsdag ... ja, for nu er det da ankommet, det forår, ikk'? Et let skær af lysegrønt toner frem og mirabelletræet står klædt i hvidt, som var det et lag forårssne ... og derfor må vi også ha' et par små drys af sneens poesi, her fra Viggo Stuckenbergs lille digtsamling "Sne" ...
 
 
 Morgen
 
 En stille Morgenstund, en Foraarsdag,
 en solgul Skorsten paa et tjæret Tag,
 en blaalig Røg, der gennemsigtig rinder
 langs Foraarsskovens brune Bryn,
 fra Hegnets Dug et Væld af hvide Lyn,
 en Vej, der blank i Morgensolen skinner,
 
 en Himmel som et køligt, lysfyldt Vand,
 og ud fra Skovens grenespundne Rand
 et dugfrisk Fuglefløjt, en trøstig Trille,
 der bliver ved og bliver ved
 og stiger som den køle, sprøde Fred,
 der aander fra en muldfødt, sølvklar Kilde.
 
 
 *
 
 
 Stemmer
 
 Den ene:
 Saadan blev Livet givet,
 at faar du for meget Glæde,
 maa du til andre i samme Stund,
 at ogsaa de kunne æde.
 
 Og stænger du Gaard og Stue,
 fordi din Sorg blev for stor,
 den tiende Time rider du ud,
 hvor du ved, at Mennesker bor.
 
 Hvem kan bære sin Lykke,
 hvem kan magte sin Sorg?
 Lykken, den maa du dele
 og tage din Trøst paa Borg.
 
 Saa stort er Livet, at ingen
 tør kalde det ringeste sit,
 ... din Sorg, din Glæde — et Hovslag
 iblandt ti Tusinders Ridt.
 
 Den anden:
 Saa fattigt er Livet,
 saa kummerligt smaat,
 at ikke du ejer
 et Trin, du har betraadt,
 
 at har du blot nævnet
 et Ord, som var dit,
 før Aften har Tusinder
 gjort det til sit.
 
 Din Lykke, den maatte
 til Torvet vandre,
 sin Sorg, dit bedste
 gav du de andre.
 
 Hvad er saa dig,
 du, som var én?
 et tusindsplintret
 Dryp under Gren!
 
 Den ene:
 Ak nej, thi derfor
 er Livet stort:
 Det fylder saa lidet,
 hvad du har gjort!
 
 Men er det lidt kun,
 et hvirvlet Frø,
 er det dog dit
 og kan aldrig dø.
 
 Eg og Stene
 bygger et Hus,
 ingensteds bindes
 din Tankes Sus,
 
 d u er i den
 som Fluens Surren
 i Vejenes Solstøv
 om Grøfteburren.
 
 Den anden:
 Har Livet kysset
 din blege Mund,
 du bliver et Støvfnug
 i samme Stund.
 
 Din Fryd, som aksled
 dig Kongekaaben,
 din Sorg, som drypped
 dig Edderdraaben,
 
 det, hvorpaa du
 i hele Vrimlen
 kendte din Plads
 som Stjerne paa Himlen,
 
 kun et Pust
 i en vissen Skov,
 kun et Bytte
 for andres Rov.
 
 Den ene:
 Andre, andre — aa Herregud!
 Det er det store, det eneste Bud:
 
 Tal om det, som volder dig Nag,
 og du har talet din Næstes Sag;
 
 tal om det, som volder dig Fest,
 og du har alle, som lever, til Gæst.
 
 Det er Livet: at være en
 og bære Hundredfold Sne paa Gren,
 
 at være en — og sprede omkring
 Knopskæl fra tusind Blade i Spring.
 
 
 
 Forårsglade morgentanker
 RoseMarie
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |