annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Nørresundby Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 370 gæster og 318 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 67 af 603 < 1 2 ... 65 66 67 68 69 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18826 - 10/11/2014 20:58 Re: Mellemrummet [Re: Arne Thomsen]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Arne

Det er helt OK, hvad du har bidraget med ... er kun glad og taknemmelig, og du gør bare, som du mest af alt har det bedst med smiler

”Bevæg dig kun med livets hastighed”
Michael Strunge


Det er såmænd det bedste, vi kan gøre ...

Alt godt til dig fra RoseMarie
Top Svar Citer
#18831 - 11/11/2014 11:27 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM…

Her lidt mer, til de varme øjne vendt mod 80’erne – som var så fyldt med skaberkraft, vrede og ambition, at det 21 århundredes robotter forekommer mig at træde rundt og rundt i en drømmeløs søvn. Det er mærkeligt at se på nutiden, små tredive år efter, hvordan alle affinder og ofrer sig, som binære organismer; døde vi og ruller nu afsted på EU’s samlebånd?

Der er så mange refleksioner, genkendelige i Strunges Natmaskinen, vel nok det digt der her sir mig mest og som vækker flest minder og referencer. Drømmens faner af spækket med blod, livets ekko. Jeg holder meget af det ;)

REVOLUTION

En snavset himmel betragter en uro i vore fester:
Vores ord, musik og dans kaster røde, blå stråler af lys
over parlamentets og bankernes mure.
Grænserne mellem vore hjerner
skal ophæves!
Blodets tempo skal udmatte vore hjerner
vore sjæle skal forbindes med frie hænder.
Den ydre verden skal ændres TOTALT
efter vor transformation af den til ruiner
med Explosions-Roserne.
Vi ses i byen
trækkende på nye ideer
i grov uvidenhed om historien
på vej ind i en rus
som omfatter hele planeten:
Nye livsmønstre regnet på murene!
Kærlighedens diktatur!
Barnet som filosof!
Livets styring tildelt den enkelte hjerne,
ophøjet til stat!

*

NATMASKINEN

Langsomt oplades natten af byens lys.
Stjerneknapperne blinker
og på måneskærmen ses de første billeder.
Åh, jeg vugges om på en damper,
et tungt exprestog gennem mørket,
flyver højt i natmaskinen.
Skyerne af drømmedamp
hvisker hvidt til jorden.
Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.
Mørket fyldes tæt af en summen af energi …

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.
Ugens overlevende trænges om den lille scene
luften er hed af musik.
Vi er i trance og i trang
transcenderende
grænserne mellem køn,
mellem dimensioner af virkelighed,
dansende i tranceformationer
et sted i den sovende by.
Vi er forkomne englebørn
med vinger af fremtidssang,
med barnet i blodet og smøgen i kæften.

Vi har hud af den sarteste drø,
og hjerter der lyser mere end neon.
Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,
blødende lyserød sne,
spiddet af avisoverskrifter.
Vi er en del af Natmaskinen
transformerer angst til venskab.
Vi bærer vore hjerner med stolthed
bytter drømme og cigaretter,
fylder os med rus og masker …

Senere tager vi hjem hver for sig
drager gennem Natmaskinen med nye identiteter
ad offentligt fastlagte ruter.
Der falder sorte klumper af søvn
fra oliehimlen ned i vore øjne.
Vi sover ind som éncellede organismer
fra dengang jorden var hav.

*

OPBRUD

Vi er trætte som år,
som nattens maskiner.
Vi går gennem byen
mod dagens fremkomst mellem husene.
Maskerne af snavs og generation
slipper vi …
de stiger op i mørket
fulgt af vore søvnløse smil.
Med øjne fulde af nat
træder vi ind
i et nyt årtusinde.

- Michael Strunde, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (11/11/2014 11:29)
Top Svar Citer
#18835 - 12/11/2014 11:28 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Jeg er bjergtaget, intet mindre end bjergtaget, og her rækker mine ord ikke ... ikke op mod den rene og klare livsessens i Strunges ord ...

TAK til både Strunge og til dig, Simon, som deler de stærke og kraftfulde ord her i Mellemrummet tommelop

I sanselighed og lys
går verden efter verden under
og træer oprejses
til en allé gennem blodet

du går en dreng
fløjtende med kastanier


skriver Borum i 1962 i "Livslinier"

... og sådan vil jeg fortsætte min dag ... i sanselighed og lys.


De allerbedste hilsner fra RoseMarie
Top Svar Citer
#18837 - 13/11/2014 16:52 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Ja, han er speciel og særdeles dygtig, som en skrøbelig vibrerende membran af hud, der opfanger, intensiverer og sender sanseindtryk afsted som smukke afspejlinger, der straks gør det muligt at være i billederne, ik? Det skrøbelige går igen mange steder, både flossede og sunde nerver i pulserende bybilleder, det er ikke just Nis Petersen der ser udover Lollands let bulede natur med fred i breve og sind ;)
Jeg holder af mange digte fra hans og Borums hånd, ja fra flere digtere fra 70’er og 80’erne, en slags EKG’ere; samtidig er der så mange der er væk og mangler, livet sluger og spytter os ud bagefter, intet under vi forbander det engang imellem, vel? ;)


FALD

Jeg har tilbragt døgn i byen
i al slags vejr.
Jeg har været lysreklamernes skrig
i dine trætte øjne
og asfalten under din krop.
Jeg har været varmens massivitet
der svøbte sig tæt om husene,
og den lystne vind op under pigernes kjoler.
I sommeren.
I vinteren faldt jeg
som forurenet sne
fra himlens frostsorte luftspejl.
I efteråret faldt jeg
i parkerne,
de få visne blade i byen.
I foråret faldt jeg som sol
og lille legende dreng.
I al slags vejr faldt jeg
for jeres kærlighed.

*

NÆTTERNE

Disse nætter udenfor samfundet.
Vi har fundet sammen
sammen fundet et andet liv

Gennem telefoner knitrende kærtegn.
På himlen fælles stjerne.
Uendelige cigaretter!

Der var en særlig atmosfære
fri for kemikalier.

Der var irriterende timeslag
i stuerne over én.

Der var fanatiske bilister
et sted i forstadens mørke.

Der var lykkelige omstændigheder,
neonnætter i Drømmemaskinen.

Der var, endelig, når man var søvnløs
uendelige mængder af kaffe.

*

COLLAGER

Antallet af biler i verden
er mindre end antallet af celler i min krop.
Til alle sider omgivet af himmel
til alle tider på vej mod solens expansion.
Vi er rejsende i alder og vækst
med en stadig større proviant
af erindringer og forudanelser.
På store lærreder viser vi billeder
fra de mest vellykkede år.
ved dyb koncentration i timer
er det os umuligt at opfange splinter
af verdens mulige sammenhæng.
Som collager er disse samtaler
ført i vuggende toge
på rejse under natten.
Som kalejdoskoper disse digte
i stadig drejning med klodens akse.

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18841 - 15/11/2014 11:39 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Tak for ord og Strunge smiler
Jeg må jo med skam melde, at jeg kun har kendt nogle få af hans digte, og at han glimter ved sit fravær i min bogreol. Jeg er meget glad for koncentrationen af digtene her. Det gør, at man lærer ham og hans sprog bedre at kende og kan fordybe sig, så man lytter med både krop og sjæl.

... og lige dér rammes man for alvor i mellemgulvet, og der åbnes en dør ind til et andet menneskes verden, til noget man både kan genkende fra sig selv og noget, man overraskes af og nysgerrigt fatter interesse for at kende mere af ;)

På YouTube fandt jeg denne TV udsendelse fra 1984, som jeg egentlig godt svagt kan huske fra dengang ... og dengang fattede jeg ikke ret meget af hverken Borums, Strunges eller Pia Tafdrups ord, hvorimod jeg dengang elskede Lola Baidels og Bjørnkærs digte ... ja, sådan kan verden forandre sig over tid, og en verden til forskel er der i hvert fald på dengang og nu ler



... og næste del



Pia Tafdrup skriver (med kvindeligt fortegn) med en ligeså stærk sanselighed som Strunge, og jeg er vild med hendes sprog og hendes digte, som nu det her

DAGEN DIT LYS

Vægge drejer, når øjnene slås op mod skyer
der forskyder sig mod erindret tid, hvor død hastede forbi
mod sol, der bryder frem under sten og gennemlyser sjælen
I det mindste er det ikke vinden, der i et kærtegn
får kloden til at rotere langsommere end ellers
Hænder glider op over glatte flader, forsøger at holde fast
griber med negle i kalk for at standse

Snart er luften, ikke anderledes end slag
af sommerfugles nyligt udvoksede vinger under kraniekuplen
en jubel der akkumulerer bag om ordene
Sart som morgenhud
der vibrerer strejfet let af en fingerspids
Varm som jeg husker dine læber er varme
din ånde

Natten har udskilt sit sølv; det er dalet og har lagt sig
over mine lukkede øjne pulverfint, ekko af forflygtigede navne
Vinden fører mig frem, mine spor slettes i støvet
men jeg er, hvor mine tanker befinder sig
Over træerne i dalen kredser jeg lydløst ind i dagen
skærer en bue videre op kredser jeg ldløst ind i dagen
skærer en bue videre op over de rødlige høje omkring
- er her overalt, hvis du kalder.

Pia Tafdrup (fra "Territorialsang" 1994)


RoseMariehilsner til dig ;)
Top Svar Citer
annonce
Side 67 af 603 < 1 2 ... 65 66 67 68 69 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Nyheder fra Religion.dk