Ole Bjørn skriver som kommentar til den artikel på videnskab.dk følgende:
Når stærkt religiøse mennesker, får bevilget store pengebeløb fra stærkt religiøse mennesker til at gennemføre en undersøgelse, der kan bekræfte, at religion kan forlænge livet og gøre dig mere sund, og resultatet af undersøgelsen bekræftes af andre religiøse, som priser dens saglighed, så ville det undre mig såre, hvis undersøgelsen viste det modsatte resultat.
Der findes videnskab, og der findes pseudovidenskab. Den første er karakteriseret af en streng neutral holdning og en kritisk indstilling til undersøgelsesmetoden. Det ser man sjældent hos den sidste.
Der er ikke tale om hverken stærkt religiøse mennesker, som der ej heller er tale om at gennemføre en undersøgelse der kan bekræfte, mere end afkræfte, at religion kan forlænge livet og øge ens sundhed. Og det har intet at gøre med pseudovidenskab. Og iøvrigt kan vi have lige så meget tillid til religiøse forskere som ateistiske forskere, det er jo ikke sådan at fordi et menneske der arbejder som togfører fx og er religiøs, så tør vi ikke stige på det tog. Religiøse menneskers faglighed fejler så vidt vides ikke noget. Ofte er nogle af de mest overraskende videnskabelige resultater og opdagelser netop fremkommet når man ikke fik det undersøgelsesresultat man havde forventet, ja måske ligefrem ønsket at se.
Jeg troede du vidste noget om hvordan man gennemførte undersøgelser, ikke dermed sagt at man ikke altid skal være kritisk, hvilket netop også altid forskerne er, hvorfor en undersøgelse der peger i en retning altid medfører nye undersøgelser, ja en lang række nye undersøgelser endda af en lang række uafhængige institutter og forskerkredse, der gerne skulle kunne be eller af -kræfte de første undersøgelser der kunne tyde på noget. Og her omkring religion og sundhed er man efterhånden nået ret langt, så man så småt begynder at turde udtale sig om en sammenhæng som også videnskab.dk artiklen tør forsigtig pippe med om, endelig, langt om længe.
Du skriver endvidere:
Den moderne psykologi og den biologiske, sociologiske og genetiske forskning finder helt andre sammenhænge mellem livsførelse og levealder, en sammenhæng som også findes i sundhed og livslængde hos alverdens komplekse livsformer, der ikke har abstrakte ideer om guder, men det går man let henover i Koenigs og lignende undersøgelser, for det finder de jo ikke interessant, når deres formål er at tillægge troen på imaginære guder en indflydelse på menneskers liv.
Men som du også kan læse af mit indlæg, så finder du de samme sammenhænge mellem livsbetingelser og livslængde hos dyrene, og du vil forhåbentlig ikke hævde, at dyrene tror på guder.
Nej, Arne, jeg tror ikke et øjeblik på, at troen på gud får nogen til at leve længere. Den baserer sig på en evidens fra undersøgelser, der ikke tager højde for alle de faktorer, som er involveret i menneskers sundhed og livslængde. Både den biologiske og især den genetiske forskning peger på andre faktorer, som har klar sammenhæng med livslængden, og ingen forbindelse har med religiøs tro.
At der er en lang række sammenhænge mellem på den ene side genetiske forhold og livsbetingelser og så på den anden side sundhed såvel som levealder betyder ikke at religion så er udelukket fra at kunne have også samtidigt med disse en sundhedsfremmende (somatisk såvel som psykisk) betydning såvel som medføre øget levealder. Hvis man undersøge den religiøse faktor er der taget højde for alle de livsbetingelser man ved der fremmer sundheden og levealderen, dette er selvsagt en del af det undersøgelsen skal have taget højde for og medinddraget, hvorfor det selvfølgelig er bygget ind i undersøgelsen, ja der er taget højde for disse forhold du nævner. Iøvrigt har livsbetingelsers (vilkårs) betydning for sundhed og levealder været studeret i mange flere år end man har været beskæftiget med om det religiøse kunne spille en rolle. Således ved man ikke så lidt om dette forhold, hvilket der som sagt derfor også bliver taget højde for i disse undersøgelser, ellers er det jo ej heller seriøs videnskab.
Det næste er at alle, også Dawkins og hans tilhænger (fx Harris, det må jo lige være til højrebenet for ham), til enhver tid kan efterprøve om det nu også holder gennem lignende undersøgelser. Iøvrigt er det måden man arbejder på i de videnskabelige miljøer verden rundt.
Du skriver:
Vi, som beskæftiger os med seriøs forskning, er nødt til at være stærkt kildekritiske med, hvad vi kan acceptere som pålideligt, også når det drejer sig om vores egen forskning.
Nu bliver jeg snart nysgerrig hvem er
VI???? Siden du hver gang noget drøftes kan beklikke alt og alle ud fra disse der alene ved besked og som alene i hele verden, og som du tilhører, beskæftiger sig med seriøs forskning.
Nu har du dræbt utallige spændende debatter på nøjagtig den samme måde, ved at du beklikker (sår tvivl om deres troværdighed) kendte forskeres undersøgelsesresultater ud fra den gruppe af seriøse forskere som du tilhører.
Følgende har du beklikket på denne vis:
Eric R. Kandel (vinder af nobelprisen og en af de mest anerkendte indenfor "neuroscience and molecular biology")
Hvad Kjeld Fredens og Poul Videbech skrev på stressforeningens hjemmeside blev af dig affærdiget som utroværdigt og ikke sandt påstod du endda, fordi du beklikkede de to nævnte.
Nu beklikker du den der videnskab.dk artikel som taler ud fra flere undersøgelser og informerer os, offentligheden om de sammenhænge der kunne tyde på at være.
Nu er jeg altså nysgerrig, hvem dækker
vi over i denne din udtalelse:
Vi, som beskæftiger os med seriøs forskning.
Siden du med dem i ryggen kan affærdige næsten alt som usandt og utroværdigt, som en lang række anerkendte forskere også kan beklikkes som værende utroværdige, nogle vi ikke kan have vores lid og tillid til, fordi de ikke er seriøse forskere som dem du tilhører.
Hilsen HansKrist.
Svar
Citer
