|
0
registrerede
884
gæster og
294
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
”Og egentlig kan det vel undre, at vi mennesker, som den magtfulde dyreart vi jo er her på kloden, spilder ret så mange mentale kræfter på angst, tro, håb og kærlighed, når man ser det i forhold til darwinismens idé om - og opfattelse af - ”de bedst egnedes overlevelse.”
- Det er da ikke spor mærkeligt, mennesket har som alle andre dyrearter egeninteresse i udvikling af sit potentiale mod reproduktion af bedste arveegenskaber for selve artens overlevelse. Angst er i sig selv en nødvendig faktor, en driftsimpuls der hjælper individet til at reagere snapt i truende omstændigheder. Disse er reduceret betragteligt i kraft kulturformerne med hovedsagelig egenarten, microorganismer (bakterier og virus) og naturkatastrofer som største trussel. De langt større arter figurerer ikke længere i habitatet som trussel, da de uddøde for mellem 40-60 mill år siden, men så har du jo Hollywood til at producere eksempelvise frygtscenarier til sofabrug, bare sådan for at holde angsten lidt i ave ;)
Det mærkelige er, hvorfor naturlig selektion pludselig placeres i sammenhæng med ”spiritisme” samt noget der lugter langt væk af kristen næstekærlighed, som om disse trosanskuelser var bedre egnet som forklaring på menneskets instinkter for overlevelse, ka’ du forklare meningen og relevansen?
”Det er forunderligt, synes jeg, at vi mennesker på en eller anden måde har fået ”overskud” til sådan spiritualitet udover vore rent materielle interesser, ønsker og behov”.
- Var dinoerne fra div. Hollywoodfilm pludselig hoppet ud i skødet på dig, havde du næppe skænket din spiritisme en strøtanke ;)
I kraft af kulturudviklingen er der bare mere tid til at fabulere over alternativer til naturens realiteter. Det biologiske liv og livsbetingelserne ér imidlertid materielt funderet, og det er dér døden opstår som "værens" endeligt.
mvh
Simon
|
|
|
|
