| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
94 
gæster og
163 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23885 - 28/10/2017 12:17  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|     veteran
 | Registeret:  16/04/2008 Indlæg: 5620
 Sted:  Sydsjælland
 |  |  
| 
Hej RoseMarie.
 Tak for dine venlige ord og dine tre links, som jeg skal have fundet tid og tålmodighed til at se nærmere på
  
 Ritualer, fællesskab, synd og tilgivelse er da væsentlige emner i kristendom og i andre religioner.
 
 Og selvfølgelig kan man "modernisere" kristendommen - enten man er luthersk-evangelisk, romersk katolsk, ortodoks kristen, eller hvad man nu er
  
 Det, jeg så fokuserede på, var om kristendommens gudsbegreb måske er for primitivt jordnært - eller med andre ord - om, at hvad vi kalder Gud - og som ateister vel kalder "naturen" - måske er uendeligt meget større, end hvad vi mennesker nogensinde vil kunne fatte.
 
 Det er jo egentlig også smukt udtrykt i digteren   Jalal al-Din Rumi's lille digt:
 
 Det var så i den sammenhæng, jeg foreløbig endte med ordene:Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
 
 i et forsøg på at formulere en måde at forholde sig til livet på, som hverken kristne, jøder, muslimer, buddhister eller ateister og agnostikere umiddelbart ville afviseDu ufattelige kraft bag verdens væren,du første årsag til alt - du evighed.
 Jeg bøjer mig i tak for mit liv,
 vil elske det - og verden.
  
 Det er meget muligt mislykket, men det er dog et forsøg - og er der andre tilbud?
   
 M.v.h. Arne
   |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23886 - 29/10/2017 13:22  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Som vinden ka’ fylde én med lykke, ka’ man vejrhaneglad mindes efterårssøndage på Klaptræet, stedets støbejernslysholdere på kaffebordene og et vindblæst Kultorv badet i sølv, tilbage i de 80’ere hvor også disse strofer blev født:   
 Organisk
 
 By ligger tæt i sten og asfalt.
 I bevægelsen fra luften
 atomers mønstre,
 molekyleblokke mellem gaders tomrum.
 Cellevæv vejlysenes wire.
 Gennem plaster af smog.
 
 På asfalt, huden af byen,
 sår og operation.
 Indre læsion har åbnet
 indtil byens marker.
 Små bunker klodekød,
 under byen venter jordens sæd.
 
 *
 
 Morgenmund
 
 Skyklodser løber lavt som bombefly
 over morgenhimlens fugletrafik
 sort som hemmelighed.
 Træer gennemsigtige af vinter
 Mit hoved brændt klart af løgne.
 
 - Jens A. Seehuusen.
 
 Halvsøvnebilleder
 
 Liv skal række
 ud over drømmegrænser
 derfor vil jeg kroppen nu
 dirrende lyst i alle celler
 
 det er det
 der ikke er synligt
 der klarest
 indspejler sig
 det usagte
 hører kroppen sagtens
 og forstår
 
 derfor skal alle halvsøvnebilleder
 vokse vildt i mig
 fantasiens plasma flyde
 mellem hjernens grå og rosa mure
 kun sådan
 kan vi alting
 
 jeg tæller måneskrift
 og fornemmer
 rummet og sekunderne
 jeg er en del
 af kredsløbet jeg
 et stykke natur
 som ikke vil dø
 før jeg har levet
 med solen i munden.
 
 - Pia Tafdrup.
 
 *
 
 Jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden,
 en lille naiv gøgler der stadig tror på et sart stykke
 af vores udskudte forvirrede cancerløse kærlighed,
 jeg bærer fortiden i et smykke på brystet og hvæser
 af den middelmådighed der tager sig til takke med pudder,
 
 men nu står vi kun i udkanterne af europa og forstår ikke
 en skid af den bevægelse der slynger sig fra stranden,
 og negativisterne de kommer i busser for at fotografere os
 og alle de stædige dannelser der efterhånden er blevet kultur,
 
 spørg en gæst fra syden hvordan frisk fisk stiltier kroppen
 og du vil se en glat krop forsvinde i whisky og angst,
 en og en sidder de og tænker på familien og afhoppede
 elskende
 hvis eneste troværdighed findes i historiebøgerne,
 
 jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden,
 jeg er et kristenbillede jeg er en kulturhore jeg er gal
 og fuglene som erindring er vores sidste fine øjenbillede.
 
 *
 
 det er løgn når de siger at mennesket overdøver støjen
 løgn når de siger at kærligheden er det eneste ene,
 
 jeg har set kritikere slå sig til tåls med bøger af uforstand
 og digtere der skrev rummelighed som femørestørrelser,
 
 ræven kender sin rute og gider ikke gestus af omveje
 den rangerer byttet i elegance og sover så søvnen ud,
 
 skal man tage bærret eller bare lade det falde selv
 det er et spørgsmål om alder en morale om vægt,
 
 det er løgn når de siger at mennesket er et enestående,
 hvem har ikke set fuglekrige rydde et franskbrød op,
 
 jeg går langs skellet mellem dig og mig
 og kalder på retfærdighed der er os fuldt ud,
 
 jeg har set skrifter slås med sig selv af den pure logik
 
 - F.P. Jac.
 
 Da enhver ka’ få brug for en misforståelse, sluttelig…
 
 Til en kat
 
 Spejle er ikke tystere end dig
 og ingen dæmring så furtiv; du er
 den panter vi i månelyset ser
 utydeligt og fjernt bevæge sig.
 Som ved et dunkelt, gudeligt dekret
 må vi forgæves søge dig; du er
 mer fjern end Ganges, solnedgangens skær,
 du går alene, bliver nødigt set.
 Din ryg tillader at jeg stryger let
 med hånden over den. Så langt tilbage
 at det er glemt, fortabt i tidens dage
 går din accept af denne håndens ret.
 Du findes i en anden tid. Din sfære
 er lukket som kun drømmen kan være.
 
 - Borges.
 
 
 
 mvh
 Nissen
 
 
 Redigeret af Simon (29/10/2017 13:31)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23888 - 30/10/2017 01:15  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Lidt Ivan Malinovski: 
 Ars poetica
 
 ˶larga palabra semejante a labios˝
 
 Stumper
 skumflager
 ord for vinden
 og
 alt for damerne
 zyklon b
 epigrammatiske
 blomster
 og floragrammer
 biblioteker
 bassiner
 tælling: entfremdung
 ɞxẢɛуɛlu
 systemer symptomer
 gesamtkaos
 gamle træsko
 tartar
 og andre råstoffer
 koks i badekarret
 oldkirkeslavisk
 ɞxẢɛуɛlu
 skære
 klippe
 konturere hadet
 vælge
 gamle madrester
 tygget tømmer
 alting brugt
 livet et leksikon
 lidt lys
 digteren er eklektiker
 bare lidt lys
 for at se
 for at
 stave
 til
 døden.
 
 *
 
 Sex og samfund
 
 Uvidende læsere! Eilige reisende und ganz Anspruchslose!
 Blæsten kan lægge to og to sammen; mindre end ni måneder efter ses resultaterne. Lad os ikke tale om dem. Jeg kender andre ting der kaldes gift: der er billeder ingen, INGEN kan få på tryk.
 
 Det er kvaliteten der gør forskellen.
 
 Solen kender sin bane, ikke mennesket. Meget går værre end ventet, men veje er af det gode.
 Arvinger til ufejlbarlige alliancer, balancer, assurancer! Drømmer jeg eller er jeg vågen? Hvis sengen? Ryst ikke på hovedet!
 Overhovedet gælder det om at finde det punkt i sig selv, hvor beslutningen sidder. Når man finder det, er det som regel for sent.
 
 FRIHEDEN FORTIL: Den A-formede skridtudskæring giver benene en hidtil ukendt bevægelsesfrihed, og skråtrækket regulerer lårenes linjer.
 
 Plovfuren er brødets vej til munden, kussen slægtens store port. Hvad hjælper det? Missilerne er så fine, at de kan gå af bare det ryster i nærheden. Og bagefter er der maskiner der fortsætter kampen for demokratiet; hovedløs løber hønen videre.
 
 Hvor brat! Vi kender jo knap nok hverandre. Vi har kysset hinanden, vi har været fulde sammen. Det er det hele.
 
 Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! Velkommen også I! Velkommen!
 Velkommen, I embedsmænd der kun evner at betjene et par knapper, en telefon, velkommen.
 Tak for det lidt.
 
 *
 
 Fragment fra en rejse
 
 Urfuglens skralde i den vågne nat
 
 Fårenes søvnløse spor over fjeldet
 
 Ørreden i sit omvendte bjerg af krystal
 I støvet et øje der spørger efter sit låg
 utrøsteligt som en muldvarp fordrevet fra sin hule
 
 Et blik så åbent som et sår så bange
 nødtvungent vidne til et tydeligt landskab
 
 Dets drøm: en si til at drikke mørke
 et flygtende vandspejl en dans af frugter
 
 Det ser månen der græder og græder
 i en kres af sindssygt kukkende gøge
 
 Det ser sig selv som bytte for en gåde
 af ubestridelige meridianer og udtømmelige årsager
 
 Det ser fjeldet der ser ørreden
 det siger „nejtak fasten er forbi”
 
 Det ser og ser og længes efter den leende
 fulg bag spejlet og smertens revers
 
 Ørreden i sit omvendte bjerg af krystal
 
 Fårenes søvnløse spor over fjeldet
 
 Urfuglens skralde i den vågne nat
 
 - Ivan Malinovski.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23889 - 30/10/2017 10:10  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 Efter storm kommer sol ... og hvilke soldage og månenætter, såå herlige, så dejlige, så skønne :))
 
 Det må lige være til Jac og hans Tretten dage af en sne fra 1981. Mon det også stammer fra Klaptræet? I hvert fald stammer det fra Klaptræets tid, som vi nu må besøge i mindernes tid om Kultorvets café&biograf. Det er mange år siden, biografen lukkede. Én af de to biografer i København C, der var de smalle films lærred. Mange gode film er det blevet til både i Klaptræet og i Grand, som var den anden dengang. Heldigvis er cafébiograferne ved at spire og dukker op hist og pist, og hvor er det bare godt, ja det er, sgu ... ups! :)))
 
 På den trettende dag
 
 sådan ender jorden sin begyndelse,
 og alt forbliver ældelse i det nye,
 
 så mange lån bæres ud på læberne
 men nu som sig selv og i nyt mod,
 så store ord står omkring kvinderne nu,
 de har beredt os hver deres alder
 som intet har med brystets muskel at gøre,
 de har forsynet os i de sidste advarsler
 så nu er det at indstille sig på lys og syn,
 
 væk med pseudo som status og krige
 for blomsterne forbliver i stengavlene,
 de kan ikke soles væk af neutronvarme
 men vil forblive i de tidlige stenhuler,
 og i billedalbums ser vi os tilbage
 for at forstå hvad vi har udstået,
 ser tilbage på processer og kvinder
 og det krucifix som de har tålt af år,
 
 sådan ender dagene til deres begyndelse
 og alt tænker at vokse mod solen,
 
 status bliver der ikke tid til,
 men måske en indskrænkning til sproget,
 men måske en indskrænkning til sproget
 
 Bedste hilsner fra en oktobersoldag
 Sneglenes muse
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |