|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Som vinden ka’ fylde én med lykke, ka’ man vejrhaneglad mindes efterårssøndage på Klaptræet, stedets støbejernslysholdere på kaffebordene og et vindblæst Kultorv badet i sølv, tilbage i de 80’ere hvor også disse strofer blev født:
Organisk
By ligger tæt i sten og asfalt.
I bevægelsen fra luften
atomers mønstre,
molekyleblokke mellem gaders tomrum.
Cellevæv vejlysenes wire.
Gennem plaster af smog.
På asfalt, huden af byen,
sår og operation.
Indre læsion har åbnet
indtil byens marker.
Små bunker klodekød,
under byen venter jordens sæd.
*
Morgenmund
Skyklodser løber lavt som bombefly
over morgenhimlens fugletrafik
sort som hemmelighed.
Træer gennemsigtige af vinter
Mit hoved brændt klart af løgne.
- Jens A. Seehuusen.
Halvsøvnebilleder
Liv skal række
ud over drømmegrænser
derfor vil jeg kroppen nu
dirrende lyst i alle celler
det er det
der ikke er synligt
der klarest
indspejler sig
det usagte
hører kroppen sagtens
og forstår
derfor skal alle halvsøvnebilleder
vokse vildt i mig
fantasiens plasma flyde
mellem hjernens grå og rosa mure
kun sådan
kan vi alting
jeg tæller måneskrift
og fornemmer
rummet og sekunderne
jeg er en del
af kredsløbet jeg
et stykke natur
som ikke vil dø
før jeg har levet
med solen i munden.
- Pia Tafdrup.
*
Jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden,
en lille naiv gøgler der stadig tror på et sart stykke
af vores udskudte forvirrede cancerløse kærlighed,
jeg bærer fortiden i et smykke på brystet og hvæser
af den middelmådighed der tager sig til takke med pudder,
men nu står vi kun i udkanterne af europa og forstår ikke
en skid af den bevægelse der slynger sig fra stranden,
og negativisterne de kommer i busser for at fotografere os
og alle de stædige dannelser der efterhånden er blevet kultur,
spørg en gæst fra syden hvordan frisk fisk stiltier kroppen
og du vil se en glat krop forsvinde i whisky og angst,
en og en sidder de og tænker på familien og afhoppede
elskende
hvis eneste troværdighed findes i historiebøgerne,
jeg er et pludrebarn med tobak og kvinder hvilende i munden,
jeg er et kristenbillede jeg er en kulturhore jeg er gal
og fuglene som erindring er vores sidste fine øjenbillede.
*
det er løgn når de siger at mennesket overdøver støjen
løgn når de siger at kærligheden er det eneste ene,
jeg har set kritikere slå sig til tåls med bøger af uforstand
og digtere der skrev rummelighed som femørestørrelser,
ræven kender sin rute og gider ikke gestus af omveje
den rangerer byttet i elegance og sover så søvnen ud,
skal man tage bærret eller bare lade det falde selv
det er et spørgsmål om alder en morale om vægt,
det er løgn når de siger at mennesket er et enestående,
hvem har ikke set fuglekrige rydde et franskbrød op,
jeg går langs skellet mellem dig og mig
og kalder på retfærdighed der er os fuldt ud,
jeg har set skrifter slås med sig selv af den pure logik
- F.P. Jac.
Da enhver ka’ få brug for en misforståelse, sluttelig…
Til en kat
Spejle er ikke tystere end dig
og ingen dæmring så furtiv; du er
den panter vi i månelyset ser
utydeligt og fjernt bevæge sig.
Som ved et dunkelt, gudeligt dekret
må vi forgæves søge dig; du er
mer fjern end Ganges, solnedgangens skær,
du går alene, bliver nødigt set.
Din ryg tillader at jeg stryger let
med hånden over den. Så langt tilbage
at det er glemt, fortabt i tidens dage
går din accept af denne håndens ret.
Du findes i en anden tid. Din sfære
er lukket som kun drømmen kan være.
- Borges.
mvh
Nissen
|
|
|
|
