I lyset af den seneste tids diskussion om Harold Koenigs metaundersøgelse af sammenhæng mellem levealder og tro, kan der være grund til at se generelt på, om det at være troende er en fordel eller det modsatte, når det drejer sig om overlevelse.

Lad os blot for fredens skyld medgive de troende, at Koenigs ubeviste konklusion er korrekt, så religiøs tro alt andet lige rent faktisk kunne forlænge et menneskeliv 1-5 år. Men denne faktor skal jo ses i relation til, hvilken skade religiøs tro har på andre faktorer for overlevelse, som skal sammenholdes med metaundersøgelsen. I sidste instans er spørgsmålet jo: Vil den samlede sum af virkningen af at være troende øge dine chancer for overlevelse?

For tiden dør der dagligt tusindvis af mennesker i religiøse krige på grund af deres tro. Muslimer dræber både jøder og kristne og folk fra andre religioner, og jøder og kristne dræber muslimer. Sunnier og shiitter dræber hinanden, og afrikanske stammer af forskellig tro søger at udrydde hinanden. Hinduer og sikher dræber hinanden, og katolikker og protestanter har dræbt hinanden i årevis. I katolske lande vokser befolkningerne på grund af det religiøse forbud mod børnebegrænsning, og skaber slumkvarterer med usunde leveforhold og lav levealder som resultat. Jehovas vidner lader hellere deres børn dø end trodse "Guds bud" om ikke at modtage blod, og fanatiske sekter overtaler syge folk til ikke at søge læge, men i stedet bede gud om helbredelse. Tidligere tiders korstog og heksebrændinger var bagateller i forhold til religionernes massedrab i vore dage.

Kan man ud fra en samlet betragtning så konkludere, at religiøs tro er livsforlængende? Svaret er et klart nej. Religionen medfører drab på både troende i alle aldre og forsvarsløse børn, der aldrig får chancen for at unddrage sig religionens forbandelser.

Ser vi på forskellene i livskvalitet, så lægger alle religioner stærke begrænsninger på et naturligt liv, og samtidig kræver de religiøse autoriteter penge og andre ofre af de troende, hvis de vil undgå gudernes straf og opnå et (illusorisk) liv efter dette.

Ethvert intelligent menneske, der er opdraget uden religiøs hjernevask, må på den baggrund konkludere, at man bør lade fornuften og ikke religionen styre sit liv, og søge at leve et sted, hvor ateisme er tilladt. Kun som ateist har man mulighed for at komme til en reel forståelse af naturen, så man kan leve det liv, som evolutionen har gjort til det mest hensigtsmæssige, både for at overleve og føle sig godt tilpas i størstedelen af sit liv.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Mojn Ole..

”I lyset af den seneste tids diskussion om Harold Koenigs metaundersøgelse af sammenhæng mellem levealder og tro, kan der være grund til at se generelt på, om det at være troende er en fordel eller det modsatte, når det drejer sig om overlevelse.”

- Jah, eller samme form for undersøgelser der rask væk erklærer den danske befolkning som ”verdens lykkeligste folk”, men vi ku’ jo fodre svin med den slags undersøgelser, som nogen her så åbenbart bæller i sig som var det vand.

Men hvad religiøs tro vs. ateisme angår, ja så er der bare forskel på at leve i fravær af (gude)tro, og af den grund favorisere viden som tilgang til erkendelse/forståelse, og så – som vi atter har set et eksempel på fra Arne – at præsentere videnskaber som om de producerede teorier (viden) på nøjagtig samme grundlag som religioner producerer overnaturlig tro. Selve fundamentet der driver folk til at fremføre den slags idéer er jo kreationismen, dvs. forsøget på at snylte tilhængere for religiøs overtro på ’videnskabers frugtbare træer’ – træet anvendt som symbol på den forgrening af mange fagområder med det tilfælles, at hver enkelt disciplin jo arbejder med at producere sandsynlige forklaringer med samme empiriske metode.

For øvrigt findes der sikkert masser af religiøse mennesker rundt om i verden, der arbejder med seriøs videnskab indenfor et eller andet fagområde men næppe ville drømme om at præsentere arbejdet som var den en anerkendelse af religiøs tro. Og simpelthen fordi de bare ikke har det drive for at missionere, som vi ser hos kreationister der åbenbart ikke oplever en tilfredsstillelse fra deres tro og derfor søger bekræftelse overalt, med netop disse små anekdoter om den religiøse tro der bidrager til videnskab og omvendt. Men disse anekdoter er så åbenbart Arnes arbejde.

”Kan man ud fra en samlet betragtning så konkludere, at religiøs tro er livsforlængende? Svaret er et klart nej. Religionen medfører drab på både troende i alle aldre og forsvarsløse børn, der aldrig får chancen for at unddrage sig religionens forbandelser.”

- Og det er summen af disse historiske erfaringer det gør det så vigtigt at påpege, at mennesker faktisk kan leve i nogenlunde fredelig sameksistens uden religiøs overtro, fordi mennesker dermed må ansvare for deres handlinger over selve samfundet (medmennesker) og ikke de imaginære autoriteter (himmelnisserne).
Man ka’ bare ikke, som vi ser glade troende og selvbestaltede apologeter forsøger det, fraskrive sig et personligt ansvar for den historie man agiterer for at videreføre som traditionelt værdisyn, for dermed forøger man ikke alene summen af dårlige erfaringer, man overleverer dem tillige i hænderne på næste generationer, og har således intet lært af hverken egne eller historiske erfaringer. Reelt er det jo en fejlslagen realpolitik der er tale om, en politik der tilsiger en bestemt forståelse af livet, der så bare ikke holder vand, fordi den er usandsynlig. Den slags må man indlysende lære noget af, for netop ikke at reproducere fanatisk aggressive troende med politiske ambitioner og krige som formål. Den slags har næste genrationer ikke brug for at slås med, men de har brug for at udvikle sig stille og roligt.
Men i stedet ser vi mange steder disse koleriske sybaritter med deres rigide dogmetro om ”livets mening” forspilde og miste broderparten af integritet og værdighed, til tider også glade troende præsentere dogmerne som var der tale om en filosofi, selv om enhver jo gennemskuer fravigelsen af spørgsmål til overtroen som grund for konklusion.

”Ethvert intelligent menneske, der er opdraget uden religiøs hjernevask, må på den baggrund konkludere, at man bør lade fornuften og ikke religionen styre sit liv, og søge at leve et sted, hvor ateisme er tilladt. Kun som ateist har man mulighed for at komme til en reel forståelse af naturen, så man kan leve det liv, som evolutionen har gjort til det mest hensigtsmæssige, både for at overleve og føle sig godt tilpas i størstedelen af sit liv.”

- Tja, mange må jo efterhånden også være godt trætte af at høre/se hvordan såkaldte ”muslimer” tvinger medmennesker til et liv i underdanighed som slaver, ja ligefrem forgriber sig på små børn og kvinder ved at foreskrive deres liv i fangenskab.
Det var jo den slags vanvid oplysningstiden handlede om at få slettet fra den politiske kogebog; skabe en ny verden fra Rio til Johannesburg på bedre og bæredygtige imperativer, ja viden, så man netop ikke bare genskabte en utålelig levefod og fængslede fremtiden i fortidens uvidenhed. Det forfærdelige er, at nogen i nutiden favoriserer uvidenheden som spændetrøje, fordi uvidende og fattige mennesker ikke kan gøre oprør, men er lette at få til at skråle op om deres levefod som en lykkelig omstændighed ved samfundet som det rene paradis. Beklager, men der findes næsten ikke noget så patetisk, som at se 100 vilde mennesker stå og trampe på og brænde et andet lands flag, mens de hujer og råber op om størrelsen af deres gud, en adfærd der fornemt bekræfter hvordan instinkter ka’ overtage sund politisk fornuft.

Det hårrejsende er hvad vi pt. må bevidne i mellemøsten såvel som Asien, og der vil jo nok gå en del år før mennesker i disse områder af verden vil være frie nok til at indrette samfund uden islamisk eller gammelkommunistisk blyhat. For min skyld, ka’ folk tro hva’ de har lyst til, al den tid deres tro ikke bliver et politisk manifest der kolerisk ska’ involvere omverden, og derfor forbliver med at være et livssyn. Så det er triste tider for rigtig mange mennesker, der grundlæggende bare ønsker deres frihed til at indrette tilværelsen med deres børn i fred og ro. Men så er det jo godt vi alene her på debatten ka’ se nogle strålende eksempler på hvad misforståelser ka’ føre til, så behøver man ikke beskrive situationen, men ka’ nøjes med at kommentere den.


mvh
Simon