annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3462518
Et andet syn 1124352
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 849085
Jesu ord 773501
Spirituel omsorg 749010
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 133 gæster og 22 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18265 - 14/08/2014 13:48 At tænke med og imod de store.
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1539
Sted: Nørresundby
At tænke med og imod de store

kan virke kaotisk i begyndelsen, ja endda som vrøvl, men som arbejdet skrider frem vil der tegner sig et smukt billede.

Advarsel; ikke et populært indlæg, ikke et indlæg ret mange vil kunne blive klogere af. Men jeg nyder at tænke og ja at skrive sådan, ja nydelsen er mindst lige så stor som da jeg genså Good Will Hunting forleden aften.


Prolog:

Hos grækerne anses tiden selv at være et værende blandt det øvrige værende. Hos Paulus er Tiden ikke et værende blandt det øvrige værende, men Gud selv som transcendent mulighed med inde over vores liv, vores tid, livstid. Guds Tid med os er Kristus. Det er Gud der husker os, gemmer os og oppebevarer os, så vi ikke glemmer eller mister os selv, vores livstid og historie. Således at tiden ikke har løbet forgæves, således at fortiden ikke forgår, men at vores liv og historie, individualitet og singularitet, bevares for altid. Guds Tid er vores hukommelse, vores vedvarenhed og forbliven.





1. etape:

Paulus er en af religionshistoriens største mystiker, men ikke mystik i klassisk, især østlig religiøs, forstand der taber mund og mæle når den står overfor den ultimative Skabende og levende transcendentale åndelige virkelighed og Væren selv; Gud.

Hvorfor, jo fordi vi mennesker, vores individuation, selv/ego, som personlighed, ikke opløses eller går til grunde i Gud eller det guddommelige, tværtimod styrkes og bekræftes vi, som vi beriges.

Citat:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.




Altså hos Paulus kan vi tale om (omtale) og tænke/reflektere om tingene (1)*, som hos Platon (ja hos de to som hos Jung og Hegel, mister vi ikke mund og mæle) fordi vi er tiltalt af Gud eller Væren selv, men ikke mindst den ny væren og virkelighed i og med Kristus, kan vi sætte ord på, fordi der er: "no loss of self", og de transcendentale åbenbaringer af Værens grundstruktur selv, den guddommelige virkelighed, såvel som Skaberen Selv, Gud, griber vi, begriber vi, på hermeneutisk vis. Ja Hegel går så vidt (i sin hermeneutiske gnosis, udlægning af Åndens Selvrealisering (individuation)) at han påstår Gud ikke har skjult noget for ham.



Sandheden er denne afdækning eller åbenbaring af den skjulte virkelighed; væren selv eller den skabende grund eller afgrund (hvis vi ingen fast grund har under os, og altså er til i en FRI medskabelse (ubestemthed eller in-derterminisme (2a)*); se Böhme; Schelling; Tillich og Berdyaev).

Når Kristus siger at han er sandheden, så hentyder han til at han åbenbarer det Guds Billede vi er skabte i, såvel som Guds vilje og det fællesskab, Guds Rige, Gud vil ha med os.

(2a)*:

Citat:
det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse". (se (2A)* nederst)
.




Det er Væren selv (eller Værens mening) overfor vores i verden tilstede-væren (ontologisk) og de eksistensmuligheder (ontisk) vi har. På den måde er væren det værendes væren, og det er vores (ontisk) tilstede-væren (ontologisk) der altså er det ontologisk-ontisk særligt udmærkede værende.

Citat:
Væren og værensstruktur går hen over ethvert værende og enhver mulig værende bestemthed af et værende. Væren er transcendensen slet og ret. Transcendensen af tilstedeværens væren udmærker sig særligt, fordi der her ligger en mulighed for og en nødvendighed af den mest radikale individuation (no loss of self). Enhver åbning af væren som noget transcendent er transcendental erkendelse. Fænomenologisk sandhed (åbnethed af væren) er veritas transcendentalis (transcendental sandhed). Heidegger.


Og det er Tiden der er den transcendentale horisont (liv som livstid, endeligt tid (sein zum tode), vores historicitet) for spørgsmålet angående væren og værens mening. Tiden er det perspektiv vi skal ha på vores tilstedeværens væren, vores i verden tilstedeværens væren/historicitet, der altid er historisk, hviler på det forgangne, vores fortid. At leve historisk, i tiden, tidsånden, er u-historikalsk, hvor tilstedeværens elementære historicitet forbliver skjult for tilstedeværen selv. Det er en af de mange forhold Heidegger vil hjælpe os med at gennemskue.





(1)*:

Citat:
Tilstedeværen (dasein), dvs. menneskets væren, er i både den almindelige og filosofiske "definition" indkredset som (Zoon logon echon): det levende, hvis væren vsensmæssigt er bestemt igennem evnen til at kunne tale. (legein) er ledetråden til en opnåelse af værensstrukturen for det værende, der kommer i møde igennem omtale og tiltale. Derfor bliver den antikke ontologi, som den udvikles hos Platon, til "dialektik". Med den fremadskridende udarbejdelse af den ontologiske ledetråd selv, dvs. "hermeneutikken" for logos, fremvokser mulighederne for en endnu mere radikal begribelse af værensproblemet. "Dialektikken der udgjorde en ægte filosofisk forlegenhed, bliver overflødig. Aristoteles stillede dialektikken op på et mere radikalt grundlag, ophævede den og havde derfor "ikke længere nogen forståelse" for den. Heidegger.


Citat:
Denne græske værensudlægning gennemføres dog uden nogen som helst eksplicit viden om de derunder fungerende ledetråde, uden kendskab til endsige forståelse for tidens fundamentale ontologiske funktion og uden indblik i grunden, som muliggør denne funktion. Tværtimod antages tiden selv at være et værende blandt det øvrige værende, og tiden bliver forsøgt begrebet i dens værensstruktur ud fra horisonten givet af en værensforståelse, der uudtrykt naivt er orienteret ud fra selvsamme tid. Heidegger.




Hos den græsk akademisk trænede jødiske kristne tænker Paulus er tiden ikke et værende blandt det øvrige værende. Derfor finder vi en endnu mere radikal begribelse af værensproblemet hos Paulus end hos Platon og Aristoteles. Gud er Tiden selv, og Kristus er vores fremTid, fordi Gud her giver os sin Tid med os, giver sig TID til os (i Kristus har vi Tiden med Gud). Så vores tid, kommer under Guds Tid eller vi får Guds Tid.

Citat:
"Infra Lutheranum" princip; namely, the view that the finite (tid) is capable of the infinite (Tiden), and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real.""






(2A)*:



Sartre er inde på at vores eksistens går forud for vores essens, ja ligefrem at vores eksistens er vores essens (ihvertfald vores frie og skabende eksistentialitet) således at mennesket ingen essentiel natur skulle være i besiddelse af (dermed bliver Sartre the destroyer af enhver form for religiøsitet). Det er korrekt i den forstand at vores skabende frie eksistentialitet tilføjer og beriger vores essens. Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse". Disse forhold er kendt indenfor den epigenetiske forskning, hvor netop vi via vores måde at handle på eksistentielt kan forandre eller påvirke, ja ligefrem vælge vores essens, essentialitet, hvilke gener der skal komme til udtryk og bestemme over vores liv.


Mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#18278 - 18/08/2014 00:36 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Hanskrist]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Den Hegelske dialektik er interessant især som den kommer til udtryk hos Marx. Hegel var selvfølgelig et barn af sin tid dvs. han troede på en indbildt Gud, men ikke desto mindre var han den første af de europæiske pladderfilosoffer, som anede, at den menneskelige individualitet ikke var noget gudgivent, men, at menneskets individualitet og identitet skabtes og eksisterede i forhold til omverdenen.

Med Marx blev dialektikken trukket ind i den virkelige verden og det kunne være interessant om der er nogen nulevende videnskabsmænd, som har undersøgte om den dialektiske bevægelse har nogen realitet eller om den bare er endnu et "filosofisk" fantasifoster? smiler

Tiden som selvstændigt fænomen findes ikke. Der er altid kun det nuværende.

Alt stof er det samme, men det fremtræder forskelligt. Et godt eksempel er grundstofferne, der fremtræder forskelligt men i bund og grund er det samme.

Alt stof er kun en fremtrædelsesform for det, som vi kalder energi.

Energi er bevægelse. Hele universet er en stor bevægelse.

Vi kan kalde det for Kosmos og samtidig kan vi kalde mennesket for mikrokosmos. smiler

I dette menneskelige mikrokosmos har stoffet form som det vi kalder tanken. Det vil sige, at vi lever idet vi sanser. Det, som vi sanser bliver til erindring. Af denne erindring fødes tanken.

Den psykologiske tid består af det, som ER sket, men som ikke ER længere, samt det vi ser frem til KOMMER TIL at ske, men som endnu ikke ER sket og som når det BLIVER TIL VIRKELIGHED (SKER) i nuet, aldrig er det, som vi forestillede os at det ville være.

Fremtiden er det ukendtes bevægelse gennem det nuværende hvor det bliver gjort kendt og derved bliver til erindringen om det, som var engang, men som nu ikke er mere.

Der har aldrig været andet og der vil aldrig være andet end det nuværende ogderfor er det nuværende det evige. smiler

Alting i universet sker og ER lige nu. Det er altid nu, så det nuværende er også en bevægelse, som ikke er en bevægelse. smiler

Hvis jeg står her og kigger på en stjerne, som ligger 20 lysår væk, så ser jeg ind i fortiden på grund af afstanden mellem denne stjerne og mig.

Men i det større rum sker alting lige nu og det, som sker lige nu på denne stjerne når først mine øjne om 20 år.

Tid er derfor lysets bevægelse gennem den afstand der er mellem mig og denne stjerne i rummet.

Når du engang har genvundet din forstand, så kan vi måske tale om afstanden mellem mennesker? smiler

Den menneskelige tanke er fantastisk hvis den ikke forstyrres af følelsen og det, som kaldes egoet.

For de som forstår, at det nuværende til enhver tid og altid, er det eneste eksisterende, kunne man måske sige med en berømt eller "stor" (mindst 180 cm høj) mand som engang var:

"Her står jeg, jeg kan ikke andet." smiler



Top Svar Citer
#18279 - 18/08/2014 02:32 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Al filosofi er kun forsøg på at sætte ord på vores opfattelse af verden, og da denne opfattelse ændrer sig løbende i takt med en øget forståelse af forholdet mellem masse/energi og rumtid, forældes al filosofi med stadig stigende hastighed. Fortidens filosofiske tanker har derfor kun historisk interesse, da ingen af dem inkluderer vor nuværende øgede viden.

Problemet med nuets virkelighed er, at samtidighed kun refererer til det inertialsystem, hvori det defineres, så absolut samtidighed eksisterer ikke. Der findes derfor lige så mange virkeligheder, som der findes inertialsystemer i universet, og deres antal er nærmest uendeligt.

Kun i den moderne naturfilosofi og videnskabsteori er man sig dette bevidst, så al anden filosofi inklusive eksistentialismen er blot tankespind til adspredelse for menneskers fantasi. Tankefantasier gør os hverken klogere på naturen eller på vores egen eksistens. De er kun en leg med ord uden relation til virkeligheden i vort eget inertialsystem.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#18289 - 19/08/2014 16:34 Re: At tænke med og imod de store. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4159
”Problemet med nuets virkelighed er, at samtidighed kun refererer til det inertialsystem, hvori det defineres, så absolut samtidighed eksisterer ikke.”

- Ja, hvis man forsøger at tolke sit eget verdensbillede med antikke eller skolastiske begrebsmønstre, da bliver initialværdien akkurat 0. Det interessante fremkommer jo først, når man taler om selve samtiden hvori et givent verdensbillede som værdisystem skabtes, med alle de forhold der gør sig gældende, for da bliver det jo helt utroligt hvad mennesket faktisk formåede at skabe af viden til fordel for fremtiden. Men man ka’ selvfølgelig ikke, som vi har set utallige eksempler på hos de ukritiske troende, frit overtage gamle værdisyn i ren og skær hengivenhed til gudetro ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (19/08/2014 16:35)
Top Svar Citer
#18294 - 19/08/2014 19:52 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Simon]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Simon.

Jeg talte om inertialsystemer, ikke om initialværdier, hvilket er noget ganske andet.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#18297 - 20/08/2014 13:57 Re: At tænke med og imod de store. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4159
Hej Ole..

Hegel, Marx o.a. må læses i tæt kontakt til deres samtid, svært bliver det at finde en referenceramme, når disse skikkelser uden forklaring plumpt hives ud af tid og miljø, hvilket selvfølgelig var kernen.
Men her lidt interessant til dig, om ikke andet med kerne i stort såvel som småt. I en mail, fortaltes jeg en historie Berit Skog var udsat for, som var forsker på NTNU, og fik i denne forbindelse en link til historien her, der så matcher lidt af det der også her på debatten er blevet talt om, god læsning: http://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-er-elsket-af-narcisisster

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18300 - 20/08/2014 15:05 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Simon]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Hej Simon.

Jeg kendte godt til undersøgelsen, og i lighed med andre debattører på videnskab.dk fandt jeg ingen grund til at kommentere den. Den rammer jo i centrum af problemet, men indeholdt ikke noget, som vi ikke vidste i forvejen fra andre undersøgelser.

Med hensyn til filosofien, så kan det undre mig, at der stadig er mennesker, der tror på Marx's og Engels' teorier, efter at de så grundigt har spillet fallit i praksis. Det må være et udtryk for ønsketænkning.

Tankespindsfilosofferne har jeg kun et skuldertræk tilovers for. Det gælder også deres tilhængere. Jeg ser, at vi har fået en ny selvudnævnt "ekspert" på Wittgenstein, som dog har overset, at Wittgenstein har klædt hans yndlingsfilosof, Heidegger, af til skindet med sine "Philosofische Untersuchringen", som har påvist, at Heideggers tankespind er det rene vrøvl.

At opfinde nogle tågede begreber, og derefter at bevise dem ved hjælp af andre selvopfundne tågede begreber, giver ingen logisk mening, men åbner selvfølgelig rige muligheder for, at enhver kan digte sin egen "forståelse" ind i dem. Kejserens nye klæder i en abstrakt version. Godt gået af den gamle nazist, at kunne bilde folk ind, at han forstod sig på den menneskelige tankeproces.

Så har jeg mere respekt for Epikur, som for 2500 år siden alene ved logisk tænkning kunne komme så tæt på, hvad vi ved om naturen i dag. Det viser klart, at logik rækker betydeligt længere end fantasi.

Vi kan takke Wittgensteins sprogspilteori og Shannons informationsteori for, at vi overhovedet kan kommunikere på et plan, som har givet os den moderne teknologiske udvikling med alle dens vidundere. Det burde være et pensum i alverdens grundskoleuddannelser at sætte sig ind i principperne for kommunikation. Heidegger kan vi roligt smide i skraldespanden, eller sende ham på youtube, så alle kan grine af hans fantasier. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)




Top Svar Citer
#18312 - 21/08/2014 01:31 Re: At tænke med og imod de store. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4159
"Den rammer jo i centrum af problemet, men indeholdt ikke noget, som vi ikke vidste i forvejen fra andre undersøgelser."

- Ja, den er jo flere år gammel, dog ny for mig, der ikke beskæftiger mig med den slags. Men problemet er elegant præciseret og særlig vedkommende i en tid og et forum, hvor fænomenet er iøjnefaldende.

"Med hensyn til filosofien, så kan det undre mig, at der stadig er mennesker, der tror på Marx's og Engels' teorier, efter at de så grundigt har spillet fallit i praksis."

- Det er jo et nostalgisk traume du ikke ser i liberale kredse. Marx er interessant i lyset af hans samtids politisk-filosofiske overvejelser om økonomiske strukturer og samfundsudvikling, men forklarer jo ikke noget om nutidens udfordringer.

"Tankespindsfilosofferne har jeg kun et skuldertræk tilovers for. Det gælder også deres tilhængere. Jeg ser, at vi har fået en ny selvudnævnt "ekspert" på Wittgenstein, som dog har overset, at Wittgenstein har klædt hans yndlingsfilosof, Heidegger, af til skindet med sine "Philosofische Untersuchringen", som har påvist, at Heideggers tankespind er det rene vrøvl."

- Nu bliver man jo heller ikke Expert fordi man overskriver texter fra Wikipedia og deslige ;)

"Så har jeg mere respekt for Epikur, som for 2500 år siden alene ved logisk tænkning kunne komme så tæt på, hvad vi ved om naturen i dag. Det viser klart, at logik rækker betydeligt længere end fantasi."

- Har fantasien ingen virkelighedsforankring, er den til ingen nytte. Også de græske filosoffer træder jo frem i lyset for os, når vi læser dem i en samtidsforståelse og med alle de problemer der dengang var væsentlige, det er dér man imponeres over tænkningen som nyttigt værktøj, og i særdeleshed med logik som metode. Også nu rækker logik langt opover hvad sentimentale kristne kan præsentere os for. De tror stadig deres følerier giver dem tilgang til en dybere forståelse af verden, og det vil de forsætte med til de stiller træskoene. Der er selvfølgelig ingenting at hente dér ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (21/08/2014 01:32)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
19/03/2019 17:35
Rizq af Allah og Zakat
af somo
19/03/2019 11:42
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
18/03/2019 16:58
Mellemrummet
af RoseMarie
18/03/2019 14:46
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
17/03/2019 21:51
Nyheder fra DR
Verdens største bølgeanlæg skal sænk..
19/03/2019 21:45
Vil have region til at ændre screening ..
19/03/2019 21:25
Tidligere topadvokat: Det bliver hundedy..
19/03/2019 20:55
Her vil 5G gøre gavn - og her blinker a..
19/03/2019 20:51
Google laver streamingtjeneste til compu..
19/03/2019 20:39
Nyheder fra Religion.dk
Lektor: Justin Bieber tror på Gud. Hans..
19/03/2019 11:05
Tema: Klima og tro
14/03/2019 09:25
Bedekransen bruges på tværs af de stor..
14/03/2019 08:09
Hare Krishna-munk: Social kontrol er en ..
13/03/2019 06:00
Glad indeni, Nietzsche udenpå
12/03/2019 09:00