|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: At tænke med og imod de store.
|
Den Hegelske dialektik er interessant især som den kommer til udtryk hos Marx. Hegel var selvfølgelig et barn af sin tid dvs. han troede på en indbildt Gud, men ikke desto mindre var han den første af de europæiske pladderfilosoffer, som anede, at den menneskelige individualitet ikke var noget gudgivent, men, at menneskets individualitet og identitet skabtes og eksisterede i forhold til omverdenen.
Med Marx blev dialektikken trukket ind i den virkelige verden og det kunne være interessant om der er nogen nulevende videnskabsmænd, som har undersøgte om den dialektiske bevægelse har nogen realitet eller om den bare er endnu et "filosofisk" fantasifoster? 
Tiden som selvstændigt fænomen findes ikke. Der er altid kun det nuværende.
Alt stof er det samme, men det fremtræder forskelligt. Et godt eksempel er grundstofferne, der fremtræder forskelligt men i bund og grund er det samme.
Alt stof er kun en fremtrædelsesform for det, som vi kalder energi.
Energi er bevægelse. Hele universet er en stor bevægelse.
Vi kan kalde det for Kosmos og samtidig kan vi kalde mennesket for mikrokosmos.
I dette menneskelige mikrokosmos har stoffet form som det vi kalder tanken. Det vil sige, at vi lever idet vi sanser. Det, som vi sanser bliver til erindring. Af denne erindring fødes tanken.
Den psykologiske tid består af det, som ER sket, men som ikke ER længere, samt det vi ser frem til KOMMER TIL at ske, men som endnu ikke ER sket og som når det BLIVER TIL VIRKELIGHED (SKER) i nuet, aldrig er det, som vi forestillede os at det ville være.
Fremtiden er det ukendtes bevægelse gennem det nuværende hvor det bliver gjort kendt og derved bliver til erindringen om det, som var engang, men som nu ikke er mere.
Der har aldrig været andet og der vil aldrig være andet end det nuværende ogderfor er det nuværende det evige.
Alting i universet sker og ER lige nu. Det er altid nu, så det nuværende er også en bevægelse, som ikke er en bevægelse.
Hvis jeg står her og kigger på en stjerne, som ligger 20 lysår væk, så ser jeg ind i fortiden på grund af afstanden mellem denne stjerne og mig.
Men i det større rum sker alting lige nu og det, som sker lige nu på denne stjerne når først mine øjne om 20 år.
Tid er derfor lysets bevægelse gennem den afstand der er mellem mig og denne stjerne i rummet.
Når du engang har genvundet din forstand, så kan vi måske tale om afstanden mellem mennesker?
Den menneskelige tanke er fantastisk hvis den ikke forstyrres af følelsen og det, som kaldes egoet.
For de som forstår, at det nuværende til enhver tid og altid, er det eneste eksisterende, kunne man måske sige med en berømt eller "stor" (mindst 180 cm høj) mand som engang var:
"Her står jeg, jeg kan ikke andet."
|
|
|
|
