| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
201 
gæster og
155 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #27205 - 11/04/2019 09:16  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Morn’ RM..
 Sådan en solskins-forårsdag får jo én til straks verden fremtræder som dagens lyspunkt, at strække sin dovne krop langt udover sengens kanter, åh så lang skroget dog kan blie.
 Man begynder jo ikke dagen med at synge blues, nej fyd i grisen! Og så alligevel, her én af dem, en af dém der får os til at tænke på endnu et langt skrog, et poetisk snakketøj med noget på sinde: en venlig mand, som desværre ikke fik sin plads i den æblehave han gerne havde set folk drysse omkring i, og dét var synd. Han berører nu alligevel manges læber, ord der kysses, og det var da godt, imens ka’ man så gnaske et af Ritts røde æbler, på vandring i Onkel Dannys fortællinger:
 
 CODA: BEGRAVELSES-BLUES
 
 Nej siger jeg
 Nej
 Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
 Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
 og hug ingenting ind i nogen sten
 Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden
 Og sæt ingen duer eller ørne op
 Og lad være med at plapre om at ’hvile i fred’
 det ved I jo ikke en kæft om alligevel –
 
 Nej
 Og lad ingen præst stå og messe over nogen fóret
 500 kr.’s kiste
 Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og
 se sørgende ud
 Og lad mig være fri for fallos’er og kors
 Men begrav mig i en æblehave
 Så jeg kommer til at røre
 jeres læber igen
 Begrav mig i en æblehave
 Så jeg kommer til at røre
 jeres læber igen –
 
 - Dan Turèll.
 
 *
 
 Pigebarn
 
 Hinkende vækst
 der skruer sig ud af snerleomsorg
 et net med spraglede planeter over skulderen
 tilstand før neglelak
 stilfjern ynde
 morsende på din exende skygge
 sjippende i dit svirpende smil
 indvinder du nye aftantede zoner
 dit paradisskridt har pirret flisernes brakland
 dine krydsbolle kildrer urokkelige gavle
 der gibber af indeklemt duelatter.
 
 *
 
 FILOSOFI
 
 På skovstien stramt snøret af rødder
 en guldsmed: lineal og pen parat.
 
 En blomsterflue
 kun en apostrof på den blanke himmel
 men nok til at guldsmeden
 foretager en kraftig understregning.
 
 Inde i køligheden prøver svampe at forstå
 de sorte snegle der gnaver sig
 gennem deres høje hvide pander
 
 *
 
 LØSNING
 
 Dammen ved aften
 opløst tid:
 kvisten og insekter
 visere og tal
 færdes endelig frit mellem hverandre.
 Mosesnegle stiger op til overfladen.
 Dybets gåder
 må op og trække vejret.
 
 - Benny Andersen.
 
 mvh & solgod dag
 Simon
 
 P.s.: endnu et exempel på BA's vidunderlige stemningsbilleder:
 
 Mørkning
 
 Tålmodige telefonpæle
 holder garn i solnedgangen.
 Forladte blomster lukker sig
 for at udgrunde ny honning.
 
 Lys springer frem i et vindu.
 Straks huler mørket sig om det
 som hånden om tændstikflammen.
 Uglen har ikke ro på sig længere.
 Den må ud og opfylde bange anelser.
 
 Redigeret af Simon (11/04/2019 09:36)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #27214 - 12/04/2019 11:19  Re: Mellemrummet
[Re: Simon] |  
| 
|     veteran
 | Registeret:  30/03/2008 Indlæg: 3630
 Sted:  Nørresundby
 |  |  
| 
Hej Simon og RoseMarie  Her lige et lyrisk mellemrums indslag. Jeg mener du Simon er sådan en cykelrytter af en slags og jeg mener også at huske du RoseMarie cykler, fx en tur til vandet, ikke?   En snak med Søren Fauth i Fredericia om liv og cykling VH Hans
			_________________________Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #27218 - 12/04/2019 12:48  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
BOTTOM
 
 Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter –
 alligevel blev jeg hos min dame en stor grå-blå fugl
 som fløj op mod loftets gesimser og trak på vingen i
 aftenens skygger.
 Ved foden af himmelsengen som vogtede over hen-
 des pragtfulde smykker og fysiske mesterværker blev
 jeg en vældig bjørn med violblå gummer og pelsen
 bleg af sorg og øjne der stirrede på spejlskabets sølv og
 krystalglas.
 Alt blev skygge og glødende akvarium. Om morge-
 nen – stridbar junimorgen – løb jeg over markerne,
 jeg asen, indtil Sabinerinderne fra forstæderne kom og
 kastede sig til mit bryst.
 
 *
 
 H
 
 
 Alle perversioner udnytter Hortenses hæslige gøren
 og laden. Hendes ensomhed er den erotiske mekanik;
 hendes træthed kærlighedens drivkraft. Under opsyn
 som barn har hun i umindelige tider været slægtens
 glødende hygiejne. Hendes dør står åben for nød og
 elendighed. Dér opløses de levendes sædelighed i hen-
 des begær eller hendes bedrift. – O nybegynderes gys
 på blodig bund og i gaslygtens skær! find Hortense.
 
 *
 
 KRIG
 
 
 Da jeg var barn skærpede visse himle min synsevne:
 alle særpræg afspejledes i mit ansigt. Fænomenerne
 satte sig i bevægelse. – Og nu driver sekundernes be-
 stadige brydninger og matematikkens uendelighed
 mig gennem en verden, hvor jeg overalt oplever bor-
 gerlig succes, nyder respekt af den mærkelige barn-
 dom og overvældende hengivenhed. – Jeg drømmer
 om en krig, om ret og magt, med en uanet logik.
 
 Det er lige så enkelt som en musikalsk sats.
 
 *
 
 MYSTIK
 
 
 På bakkeskåningen lufter englene deres uldne kåber
 over græsmarker af smaragd og stål.
 Brændende enge bølger helt op til bakkens top. Til
 venstre er jorden nedtrampet af de mange myrderier
 og feltslag, og alle de grufulde lyde trækker deres ba-
 ne. Bag bakkekarmen til højre Orienten og frem-
 skridtets linjer.
 Og mens billedets øverste bræmme udfoldes af det
 hvirvlende og urolige brus fra havets konkylier  og
 menneskers nætter,
 daler den blomstrende mildhed fra stjernerne og
 himlen og alt det andet ned foran bakken, som en
 blomsterkurv, tæt på mit ansigt, og gør afgrunden
 sødtduftende og blå.
 
 - Arthur Rimbaud.
 
 mvh
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |