|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ RM..
Sådan en solskins-forårsdag får jo én til straks verden fremtræder som dagens lyspunkt, at strække sin dovne krop langt udover sengens kanter, åh så lang skroget dog kan blie.
Man begynder jo ikke dagen med at synge blues, nej fyd i grisen! Og så alligevel, her én af dem, en af dém der får os til at tænke på endnu et langt skrog, et poetisk snakketøj med noget på sinde: en venlig mand, som desværre ikke fik sin plads i den æblehave han gerne havde set folk drysse omkring i, og dét var synd. Han berører nu alligevel manges læber, ord der kysses, og det var da godt, imens ka’ man så gnaske et af Ritts røde æbler, på vandring i Onkel Dannys fortællinger:
CODA: BEGRAVELSES-BLUES
Nej siger jeg
Nej
Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
og hug ingenting ind i nogen sten
Slæb ikke blomster derhen men lad dem stå i jorden
Og sæt ingen duer eller ørne op
Og lad være med at plapre om at ’hvile i fred’
det ved I jo ikke en kæft om alligevel –
Nej
Og lad ingen præst stå og messe over nogen fóret
500 kr.’s kiste
Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og
se sørgende ud
Og lad mig være fri for fallos’er og kors
Men begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen
Begrav mig i en æblehave
Så jeg kommer til at røre
jeres læber igen –
- Dan Turèll.
*
Pigebarn
Hinkende vækst
der skruer sig ud af snerleomsorg
et net med spraglede planeter over skulderen
tilstand før neglelak
stilfjern ynde
morsende på din exende skygge
sjippende i dit svirpende smil
indvinder du nye aftantede zoner
dit paradisskridt har pirret flisernes brakland
dine krydsbolle kildrer urokkelige gavle
der gibber af indeklemt duelatter.
*
FILOSOFI
På skovstien stramt snøret af rødder
en guldsmed: lineal og pen parat.
En blomsterflue
kun en apostrof på den blanke himmel
men nok til at guldsmeden
foretager en kraftig understregning.
Inde i køligheden prøver svampe at forstå
de sorte snegle der gnaver sig
gennem deres høje hvide pander
*
LØSNING
Dammen ved aften
opløst tid:
kvisten og insekter
visere og tal
færdes endelig frit mellem hverandre.
Mosesnegle stiger op til overfladen.
Dybets gåder
må op og trække vejret.
- Benny Andersen.
mvh & solgod dag
Simon
P.s.: endnu et exempel på BA's vidunderlige stemningsbilleder:
Mørkning
Tålmodige telefonpæle
holder garn i solnedgangen.
Forladte blomster lukker sig
for at udgrunde ny honning.
Lys springer frem i et vindu.
Straks huler mørket sig om det
som hånden om tændstikflammen.
Uglen har ikke ro på sig længere.
Den må ud og opfylde bange anelser.
|
|
|
|
