annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 380 gæster og 308 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 54 af 603 < 1 2 ... 52 53 54 55 56 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18047 - 18/07/2014 16:23 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Her lidt mer fra skønkonen…;)

Børnekorstog

En hel befolkning
endnu ikke født
men dømt til at fødes
opstillet i rækker før fødsel
foster ved siden af foster.
En hel befolkning
som aldrig ser eller hører eller forstår
men marcherer fremad
gennem kvindekroppe, der vrider sig
gennem blodet
fra mødre der ikke bliver spurgt

Plantefolk

Jeg tror, vi er et plantefolk
hvorfor ellers den stilhed
vi afventer løvfandet i?
Hvorfor modet
til at lade os glide på søvnens kælk
næsten til dødens dør
i forvisning om
at vi når det punkt, hvor vi bliver født
helt forfra?
Jeg tror vi er et plantefolk
hvem har nogensinde set
et træ i oprør?

- Ana Blandiana.

mvh & god weekendnyd, vejret arter sig ;)
Simon
Top Svar Citer
#18061 - 19/07/2014 19:46 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Her en lille behagelig poetisk oplevelse:

http://www.youtube.com/watch?v=NDTWsuyDYRM

mvh & god weekendsol
Simon
Top Svar Citer
#18093 - 24/07/2014 05:27 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Morn’ i sovetryner,

her en baglæns strøm af tidløse digte, en fremtid af fortid fra øjeblikkets Tomas, lige til at ta ind fra et himmelhvælv af overblikskunst:


NATBOGSBLAD

Jeg steg i land en majnat
i et køligt måneskin
hvor græs og blomster var grå
men duften grøn.

Jeg steg op ad skrænten
i den farveblinde nat
mens hvide sten
signalerede til månen.

Et tidsrum
nogle minutter langt
otteoghalvtreds år bredt.

Og bag mig
hinsides de blyskinnende vande
lå den anden kyst
og dem der herskede.

Mennesker med fremtid
i stedet for ansigter.

- Tomas Tranströmer (Sørgegondolen 1996).

AIR MAIL

På jagt efter en postkasse
bar jeg brevet gennem byen.
I den store skov af sten og beton
flagrede den vildfarne sommerfugl.

Frimærkets flyvende tæppe
adressens dinglende bogstaver
plus min forseglede sandhed
lige nu svævende over havet.

Atlantens krybende sølv.
Skybankerne. Fiskerbåden
som en udspyttet olivensten.
Og kølvandets blege ar.

Hernede går arbejdet langsomt.
Jeg skeler tit til uret.
træskyggerne er sorte tal
i den grådige stilhed.

Sandheden er på jorden
men ingen tør tage den.
Sandheden ligger på gaden.
Ingen gør den til sin.

NATTERGALEN I BADELUNDA

I den grønne midnat ved nattergalens nordgrænse. Tunge
blade hænger i trance, de døve biler farer mod neonlinjen.
Nattergalens stemme træder ikke til side, den er lige så
gennemtrængende som en hanes galen, men smuk og uden
forfængelighed. Jeg var i fængsel og den besøgte mig. Jeg
var syg og den besøgte mig. Jeg lagde ike mærke til den
da, men nu. Tiden strømmer ned fra solen og månen og
ind i alle tik tak taknemmelige ure. Men lige her er der
ingen tid. Kun nattergalens stemme, de rå klingende toner
der sliber nattehimlens lyse le.

- Tomas Tranströmer (For levende og døde, 1989).


SATELLITØJNE

Jorden er ru, ikke noget spejl.
Kun de groveste ånder
kan spejle sig der: Månen
og Istiden.

Kom nærmere i dragedisen!
Tunge skyer, myldrende gader.
En susende regn af sjæle.
Kasernegårde.


ISLANDSK ORKAN

Ikke noget jordskælv men himmelrystelse. Turner kunne
have malet det, fastsurret. En enlig vante hvirvlede forbi for
lidt siden, flere kilometer fra sin hånd. Jeg vil arbejde mig
frem i modvind til det hus på den anden side af marken. Jeg
flagrer i orkanen. Jeg er røntgenfotograferet, skelettet indgi-
ver sin afskedsansøgning. Panikken vokser mens jeg krydser,
jeg forliser, jeg forliser og drukner på tørt land! Hvor det er
tungt, alt det jeg pludselig har at slæbe på, hvor det er tungt
for sommerfuglen at bugsere en pram! Endelig fremme. En
sidste brydekamp med døren. Og nu inde. Og nu inde. Bag
den store glasrude. Hvilken mærkelig og storslået opfindelse
er glasset ikke – at være helt nær uden at blive ramt … Ude
farer en horde af gennemsigtige sprintere i kæmpeformat
over lavasletten. Men jeg flagrer ikke længere. Jeg sidder
bag glasset, stille, mit eget portræt.


VINTERENS BLIK

Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræets første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.

Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.

Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunnelerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.

Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimlen gennem afløbsgitteret.


ERINDRINGERNE SER MIG

En junimorgen hvor det er for tidligt
at vågne men for sent at falde i søvn igen.

Jeg må ud i det grønne der er tæt besat
med erindringer, og de følger mig med blikket.

De ses ikke, de smelter helt sammen
med baggrunden, perfekte kamæleoner.

De er så nær at jeg hører dem ånde
skønt fuglesangen er bedøvende.

- Tomas Tranströmer (Det vilde torv, 1983).


FODGÆNGEROVERGANGEN

Isblæst mod øjnene og solene danser
i tårernes kalejdoskop da jeg krydser
gaden der har fulgt mig så længe, gaden
hvor grønlandssommeren lyser fra pytterne.

Omkring mig sværmer hele gadens kraft
der intet husker og intet vil.
I jorden dybt under trafikken venter
den ufødte skov stille i tusinde år.

Jeg får den idé at gaden ser mig.
Dens blik er så sløret at solen selv
bliver et gråt garnnøgle i et sort verdensrum.
Men lige nu lyser jeg! Gaden ser mig.

Tomas Tranströmer (Sandhedsbarrieren, 1978)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18095 - 24/07/2014 08:16 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157


Åh ja, Simon ... ham havde jeg da helt glemt. Han er skøn ... netop fordi han også ta'r det uskønne med i sine skriverier.

Morgenfriske hilsner fra

RoseMarie rockon
Top Svar Citer
#18119 - 26/07/2014 06:34 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Ja det pæne ka’ gøre ondt i øjet, medføre erindringstab af det sete, hvis ikke der er noget til det andet – øje. Lidt dimension er så nydeligt et skue; min sæl om ikke det smager af virkelighed, han er yderst virkelig, menneskefuglen, i udtrykt bevidsthed om sine inderste årringe – han blomstrer ind i begge øjne ;)

Tit synes jeg det er synd at se værdige forfattere få deres pris så sent i livet, lidt som et: tak fordi du kom forbi, gonat og sov godt! Ja hvis noget da overhovedet værdsættes i nogens levetid. Han sku' ha' haft sin noble pris længe før, synes jeg - en pris noget anderledes end dem skuespillere og musikere kaster efter hinanden, i tide og utide, et undværligt priskasteri, set med mine øjne ;)

mvh fra kaffebordet
Simon


Redigeret af Simon (26/07/2014 06:55)
Top Svar Citer
annonce
Side 54 af 603 < 1 2 ... 52 53 54 55 56 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Nyheder fra Religion.dk