Fra mine gemmer:

"Pilgrim"

En pilgrim vandrer fra sted til sted. Ingen bagage har han med.

Alle er vi pilgrimme på livets vej. Vi har valgt en opgave, husker den ej.

Det hænder, vi opgaven ej formår, men sjælen er med os, hvor vi end går. ... Den ved godt, vi ikke altid forstår, hvorfor det lige netop er her, vi går?

Alle er vi ført af kærligheds- mildheds og glædeshånd, hvorfor det er muligt at slippe gamle, begrænsende bånd.

Når det sker, forstår vi lidt mere af livet ... og begynder at se det fantastiske skaberværk, som er os givet.

Men her er noget, som står i vejen, for Ego´et vil jo helt sit eget.

Det kræver mod og kamp til stregen for det guddommelige i os at bane vejen, men vi skal stole på og se, at strækker vi hånden ud, kan det meget vel ske, at nogen tager om os med indsigt og varme, blot skal vi selv tage imod de kærlige arme ... lukke hjertet op for det, vi ikke forstår ... en uvurderlig gave kan det hænde, vi får. ...

Vi har alle brug for hinanden, thi alene er vejen tung og streng. Med forstanden alene kan vejen ej vandres - næh, hjertet må med, for at vi kan forandres.

Det er godt at have en anden pilgrim med ... har vi det ender vi altid på rette sted.


m.v.h.
Zenia

Tak Arne ... og denne her er (for mig) = selvudvikling

Jeg går ned ad gaden - der er et dybt hul i fortovet
Jeg falder i - jeg er fortabt, jeg er hjælpeløs
Det er ikke min skyld
Det tager en evighed at finde en udvej

Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg lader som om, jeg ikke ser det
Jeg falder i igen
Jeg kan ikke tro, jeg er på samme sted
Men det er stadig ikke min skyld
Det tager stadig lang tid at komme op.

Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg kan godt se det
Alligevel falder jeg i, det er en vane
Mine øjne er åbne
Jeg ved, hvor jeg er
DET ER MIN FEJL
Jeg går op med det samme

Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg går uden om det

Jeg går ned ad en anden gade

m.v.h.
Zenia

NB: Kan næsten høre nogen tænke: "Er hun ikke lidt tungnem?"

...og der nede ad den anden gade opdager du et dybt hul i fortovet...

... og så er det ikke engang løwn Michael.

Fra gemmerne Kahlil Gibrans digt til bekymrede forældre - og mit yndlingsdigt:

Jeres børn er ikke jeres børn
De har deres eget liv, egne behov og egen sjæl.
De er ikke jeres ejendom eller forlængede arme.
I gav dem livet, og de gav jer deres barndom.
De tilhører sig selv, verden og fremtiden.

Deres sjæle bor i huse af i morgen,
som I ikke kan besøge - end ikke i drømme.
I kan stræbe efter at lære af jeres børn, som de lærer af jer.
Men søg ikke forgæves at omdanne dem i jeres eget billede, thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke længe i det forgangne.

m.v.h.
zenia

Kære Arne ... og admin:

Først tak til dig, Arne for tankevækkende indlæg, som jeg altid har læst med interesse og udbytte.

Kan mærke, at tiden er kommet til at sige farvel og tak for tiden her på debatten. ...

Havde nok en forventning om, at alle synspunkter - både fra troende og ateister - måtte komme til orde her - også uden konstante nedgørelser og kolde vurderinger. ...

Som det har udartet sig, tænker jeg egentlig, at portalen burde hedde Frihed fra tro i stedet for. ...

Som sagt et andet sted er der krige nok i verden - uden at jeg behøver at bidrage, og det mærker jeg på det sidste, at det trækker op til. ...

farvel og tak ... Alt vel
Zenia

Jamen Zenia dog ;)

”Som det har udartet sig, tænker jeg egentlig, at portalen burde hedde Frihed fra tro i stedet for.”

- Det nytter ikke bare at blive forurettet over at der stilles spørgsmål til troens nytteværdi som forklaring på det du gerne fortæller om. Det er skam en ganske almindelig forventning at trosanskuelser udsættes for skarpe spørgsmål, og at de afvises dersom der ingen forklaring fremkommer for deres validitet.
I modsat fald var ingen udvikling sket, Zenia, ja du kunne i såfald lige så godt være blevet hjemme fra undervisning, for der havde ingen grund være til at ta’ kurser m.m.

Op på hesten igen, ikke alle de sure miner, der er ingen krige, kun spørgsmål og svar ;)

mvh
Simon

Jeg kan forstå på dig, Esther, at der i din verden ikke er plads til kritik af din tro. Den kan så ikke have været særlig stærkt funderet. Virkeligheden er jo svær at sluge, så jeg vil ikke kritisere dig for at forsøge at flygte fra den.

Du er kommet et pænt stykke af vejen ved at indse, at dine problemer med verden ikke ligger udenfor dig selv, men skal søges i dit eget indre. Det er en sandhed, der er ældre end nogen kendt religion.

Jeg håber for dig, at du vil fortsætte dette arbejde, som måske kan gøre dig til et helstøbt harmonisk menneske uden had eller foragt for denne verdens "idioter", for ingen af dem er skyldige i deres opførsel. Vi er alle ofre for de påvirkninger, vi har været udsat for.

Jeg kan love dig, at den dag du kommer så vidt, at du kan se på alle mennesker uden moralske fordomme, vil verden vise sig for dig som et lattermildt sted, der kræver din overbærenhed med alt, hvad mennesker foretager sig. Det er hele rejsen værd.

Held og lykke på rejsen.

Mkh

Ole Bjørn :o)

Tak til jer alle for respons. ... Har været ude, så jeg ser først nu reaktionerne.

Først til Arne:
M.h.t. det at Tilgive gør jeg helt kontant sådan:

Når noget gør ondt - eller jeg bliver sur og kontrær over en/et eller anden/andet - beder jeg Helligånden hjælpe mig med at se på problemet gennem Hans øjne. ... Min oplevelse er, at problemerne jo altid ligger hos mig selv, og når jeg gør - som ekim har lært mig - stilner sindet og freden melder sig. ...

Det har jeg selvfølgelig gjort, når jeg har haft anledning til det - også her på debatten. ...

Så sur er jeg ikke Simon - og jeg er oppe på hesten igen - kan jeg forsikre dig om.

Til Ole: Blot Tak for de gode ønsker og et " i lige måde" til dig - for du har da vist også ligesom alle andre en vej at gå, og noget at arbejde på, fornemmer jeg. ...

Og TRO nu ikke, at min tro er blevet mindre af at lære dig at kende. Næh, det har faktisk kun styrket den.

m.v.h.
zenia

Hej du..

”Så sur er jeg ikke Simon - og jeg er oppe på hesten igen - kan jeg forsikre dig om”.

- Det var godt – surhed virker alligevel heller ikke på debatter, virkningen optræder kun i socialt nære relationer, dér ska’ fatter nok sige amen..;)

”Min oplevelse er, at problemerne jo altid ligger hos mig selv, og når jeg gør - som ekim har lært mig - stilner sindet og freden melder sig”.

- Der er bare tale om forklaringsproblemer der skyldes meninger naturen/livet/mennesket tillægges i kraft af overnaturlig tro, du deler m.a.o. problemet med mange andre ;)
Der vil altid opstå forklaringsproblemer, hvis vi tillægger fænomener egenskaber der kun optræder i kraft af meninger vi folder ud, hvorudfra netop andre menneskers meninger ka’ opstå!
Bedre går det an at beskrive hvordan og hvorfor fænomener opfører sig, som de gør. Eksakte beskrivelser af et jordskælv vil fx være langt bedre værktøjer til forståelsen af hvordan vi selv bedst agerer i kontakt til dette fænomen, beskrivelsen får altså nytteværdi fordi den forklarer os noget om hvad vi kan forvente. Det samme kan vi ikke just sige om de digteriske versioner af selve oplevelsen, hvor guder optræder som årsag og anledning og dette udelukkende for at virke anmassende på nogens følelsesliv. Derimod ka’ digteriske fortællinger så være små episke mesterværker af nogens oplevelse i situationen.

Der er m.a.o. tit en væsensforskel mellem fortællingen om og selve hændelsen ved, som i den grad ka’ forvirre mennesker til at tro at virkeligheden bedst forklares med digteriske virkemidler. Dette ka’ fx betyde, at mennesker ligefrem stiller digteriske forventninger til videnskaber – og her tænker jeg altså ikke kun på Arne! ;)

Et ”åndeligt pusterum” ku’ jo også være pusterummet fra forvirrede meddelelser om at noget ”åndeligt” optræder udenfor mennesket selv, men hvor noget åndeligt jo netop er indbegrebet af de subjektive fortællinger, hvorfor altså de ”udvandrede ånder” måske trænger til respiration? ;)

Mvh
Simon

Ingen, Esther, hverken EKIM eller nogen andre kan fortælle dig, hvordan du får mest muligt ud af livet. Det kan kun din egen hjerne baseret på de erfaringer, den har gjort sig. Desværre kan hjerner blive fanget af beretninger om pseudoerfaringer, så som troen på mirakler, troen på reinkarnation og troen på en helligånd, som ikke har demonstreret nogen indflydelse på virkelighedens fænomener.

Jeg har ikke noget at arbejde på for mig selv, for jeg har forlængst opnået den harmoni i mit liv, som jeg har ønsket mig, så siden da har mit "arbejde" været at hjælpe andre med det overskud, jeg har fået ud af min måde at leve på. Det har i sig selv været en berigelse langt større end nogen materielle goder kan konkurrere med.

Selv om livet er kort, er det i faktisk muligt at nå til vejs ende med klarhed over sig selv inden for den tilmålte tid.

Mvh

Ole Bjørn :o)