| 
| 
	
 
| 0 
registrerede 
134 
gæster og
203 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #23545 - 12/08/2017 19:06  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1015
 |  |  
| 
Hej Simon
 La Cour er helt som du skriver ... en drøm om lys til den blikstille nat. Hans ord er som en let pusten på skrammen, som en skulder at læne sig op ad, en favn at falde ind i, ja som man ler, når man lige har grædt.
 
 Lidt mere Suzanne fra "Lotusøje"
 
 
 Regntræerne spejler sig i
 trappegangen ned til fiskene
 
 ***
 
 Månen skælver på bunden
 af vandet, brystet higer efter luft.
 
 ***
 
 Et rødt blad farer vild på vandet,
 angsten kender ikke vejen.
 
 ***
 
 Ænderne glider på andemanér
 hen over lysende spejl.
 
 ***
 
 Lysstien ned i vandet
 kommer fra himlen,
 kosten i hånden.
 
 ***
 
 Et fnug falder gennem luftens varme duft,
 min sjæl, hvad vil du mer'?
 
 
 
 Ove Abildgaard ... et par strofer eller fler', når jeg nu endelig er igang :)))
 
 Vinternat
 
 Fuldmånen stråler,
 det er lyst som dagen,
 og gaden er hvid
 som et nyvasket lagen.
 
 Og det skære lys
 bag min rudes hinde
 udvider den verden
 som finde herinde.
 
 Ved min side sover
 en drøm i sne,
 et bryst der ånder
 et hjerte som slår.
 
 Og uret på bordet, går og går.
 Den faldende rytme
 mod ukendte egne
 vi ikke forstår!
 
 Jeg ser mod stjernerne,
 opdager flere og flere
 og mens jeg ser dem
 er de måske ikke mere.
 
 Men opfyldt af lyset
 og lykken herinde
 blir jeg en dirrende streng
 mellem himlen og hende.
 
 ***
 
 Blæst
 
 Jeg hørte havet hyle
 som skrig fra bølgemunde,
 det skummer hvidt
 som løbske heste,
 før de åbner sig som gab
 der ville sluge stranden
 hvis de ikke selv
 blev opslugt af de næste.
 
 Huset skælved. Jeg lå vågen
 selv i oprør,
 hvirvled op og ned i strømme
 fra ufrugtbare år,
 døde som jeg lever med
 levende, jeg svigter
 som bølger der forsvinder
 førend jeg forstår.
 
 Men da det stilner
 høres huset som en cello
 blæstens bue stryger
 med sikker hånd.
 Og jeg har gennemlevet stormen
 hvori musikken fødes
 og den ro hvori den tæmmes
 og blir til ånd.
 
 
 Tørvejrshilsner
 RoseMarie
 
 Redigeret af RoseMarie (12/08/2017 19:08)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23546 - 12/08/2017 19:32  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej du, sneglenes muse..;)
 Godt med lidt mer' fra ham den blikstille, som jeg nu heller aldrig blir færdig med - det var da forøvrigt også en skrækkelig tanke! Og hvad gråden angår, tænkte jeg mig at løfte en smilerynke, simpelthen at stille mig på skydækket og skære igennem med en le'en af meningen. For principielt ku’ meningen med virkeligheden jo være livet, og livet så være værdien der købes med den ubundne tænkning som gangbar mønt – hvis altså ikke hr. og fru snegl straks ville ryste på hovedet og pege op på skyerne, der jo også får alt til glide meget lettere, nåja, med visse forbehold, og et sted i Frans af Assisis’ Solsang hedder det da også:
 
 Lovet være du, Herre, for søster vand,
 hvilken er såre nyttig og ydmyg
 og kostelig og kysk.
 
 Hmm, jaja, mon ikke børn i sommerhuse har anset Søster Vand for lidt af en vandhund, der var for from til at bide solen i sig? En del må givet ha' savnet hele uger badet i sol og hadet dryptuden under hætten, havet har tilmed været for koldt for eskimoer at dyppe tåen i. Men det er stadig sommer, tra-la-la, og netop for for at træde lidt mere i det, da vil jeg her slå på tromme for nogle…
 
 Snespor
 
 Stor-mokkasiner i nysneens glitter
 – de slæber en kende – måske er han træt
 – her standser han – lytter? – og se hvor han skridter
 – han løber – han springer – bli’r ung og adræt,
 og her, hvor det knirker og piber og hviner,
 her kommer der spor af to nye mokkasiner.
 
 Sikke yndige små! Og de tripper som stikker
 ved siden af køller i sving mod et skind,
 og snubler en stikke, slår køllen så sikker
 som klovene under en fire års hind;
 – her stopper de op, og een tå står og smiler
 vis à vis, hvor to pladser i nysneen hviler.
 
 Du kæreste – trommen går vid’re alene;
 men hvor er den trippende små tamburin?
 Her bøjer han sig ind under snetunge grene
 – og her er en rem af en rød mokkasin.
 – En hytte! – kom Juno! Hvad rager os feen,
 når vi er forlovet med skoven og sneen.
 
 - Nis Petersen.
 
 Nis’ digt ku’ sagtens være sneglebørnesnak på sengekanten om de snarlige vinterlege i natlampens skær, nu skyerne har slukket stjernerne og det snart også er tid for nisser at glide ind i drømmen. Efterårssolen er nu heller ikke værst, og så er der jo heller ikke langt igen til det blir juuuul…;)
 
 Bedste gonathilsner..;)
 Nissen
 
 
 Redigeret af Simon (12/08/2017 19:34)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #23551 - 13/08/2017 07:47  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
P.s.:
 Apropos andemad og sand i håret, tænkte jeg det måske ku’ være rart med et par nyttige råd, den slags ser vi jo så sjældent i disse tider, hvor kvinden er gået fra bog og nål og vi stakler går rundt med hul i sokkerne, ak ak:
 
 Rejer gir tørre hornhinder
 fedt gir filipenser
 pandekager ligger for fladt i maven
 flæsk er ikke godt for hjertet
 fisk er ikke godt for slagteren
 kylling er ikke godt for kyllingen
 frikadeller er ikke godt for noget
 undgå sagosuppe under svangerskabet
 undgå løg under ægteskabet
 sødt er syndigt
 surt er farligt
 salt forkorter livet
 bittert trækker de i landdrag
 marmelade gir slatne ører
 labskovs trækker svømmeblæren sammen
 æg får armene til at sidde skævt
 ost påvirker lugtesansen
 peberrod påvirker smagen
 småkager påvirker hørelsen
 radiser indskrænker horisonten
 ærter standser udviklingen
 blomkål tar udsigten
 morgenmad tar appetitten
 natmad skærper den
 mad er ikke godt for maven
 livet er usundt
 haps
 haps
 haps
 
 *
 
 Ansigter blir jo så glade i solen, der omvendt er glad i Benny, og det er jo ikke fordi det pædagogiske skelet er uglad i sommeren, men til morgenkaffen sluttelig en…
 
 Vinterbøn
 
 Vinter, gør mig stille
 at jeg kan høre smerten
 i de lukkede træer,
 i de stumme fugle,
 i vandet der kradser
 med tynde barnenegle
 under isens låg.
 Vinter, gør mig stille
 at jeg kan høre din smerte.
 
 Vinter, gør mig vågen
 at jeg kan kende dig.
 Denne induktionsstrøm
 der kroger min hånd
 når jeg vil åbne den,
 er det dig?
 Er du bundet et sted
 og sender nødsignaler ud gennem mine nerver?
 Vinter, gør mig vågen
 at jeg kan finde dig.
 
 - Benny Andersen
 
 Go søndagssol
 Simon
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |