annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Tillich om Helligånden
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 198 gæster og 245 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

La Cour er helt som du skriver ... en drøm om lys til den blikstille nat. Hans ord er som en let pusten på skrammen, som en skulder at læne sig op ad, en favn at falde ind i, ja som man ler, når man lige har grædt.

Lidt mere Suzanne fra "Lotusøje"


Regntræerne spejler sig i
trappegangen ned til fiskene

***

Månen skælver på bunden
af vandet, brystet higer efter luft.

***

Et rødt blad farer vild på vandet,
angsten kender ikke vejen.

***

Ænderne glider på andemanér
hen over lysende spejl.

***

Lysstien ned i vandet
kommer fra himlen,
kosten i hånden.

***

Et fnug falder gennem luftens varme duft,
min sjæl, hvad vil du mer'?



Ove Abildgaard ... et par strofer eller fler', når jeg nu endelig er igang :)))

Vinternat

Fuldmånen stråler,
det er lyst som dagen,
og gaden er hvid
som et nyvasket lagen.

Og det skære lys
bag min rudes hinde
udvider den verden
som finde herinde.

Ved min side sover
en drøm i sne,
et bryst der ånder
et hjerte som slår.

Og uret på bordet, går og går.
Den faldende rytme
mod ukendte egne
vi ikke forstår!

Jeg ser mod stjernerne,
opdager flere og flere
og mens jeg ser dem
er de måske ikke mere.

Men opfyldt af lyset
og lykken herinde
blir jeg en dirrende streng
mellem himlen og hende.

***

Blæst

Jeg hørte havet hyle
som skrig fra bølgemunde,
det skummer hvidt
som løbske heste,
før de åbner sig som gab
der ville sluge stranden
hvis de ikke selv
blev opslugt af de næste.

Huset skælved. Jeg lå vågen
selv i oprør,
hvirvled op og ned i strømme
fra ufrugtbare år,
døde som jeg lever med
levende, jeg svigter
som bølger der forsvinder
førend jeg forstår.

Men da det stilner
høres huset som en cello
blæstens bue stryger
med sikker hånd.
Og jeg har gennemlevet stormen
hvori musikken fødes
og den ro hvori den tæmmes
og blir til ånd.



Tørvejrshilsner
RoseMarie
Seneste indlæg
Troens frihed
af Arne Thomsen
02/06/2025 13:26
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Misforståelsen
af somo
26/05/2025 10:06
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
Tysk eks-udenrigsminister valgt til FN-t..
02/06/2025 18:25
Får bøde for ikke at beskytte 100.000 ..
02/06/2025 17:42
Flere alvorlige sager på stort nordjysk..
02/06/2025 16:53
Mette Frederiksen lykønsker ny polsk pr..
02/06/2025 16:40
Afvisning af asylansøgere ved Tysklands..
02/06/2025 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Kristeligt Dagblad mener: Ukraines drone..
02/06/2025 17:00
Kirkeordfører: Vi skal sikre, at kirken..
02/06/2025 17:00
Jimmy Froberg er kronisk syg, men giver ..
02/06/2025 17:00
Forældre: Grænseoverskridende, at otte..
02/06/2025 17:00
Nogle bliver aldrig afklarede om orgando..
02/06/2025 16:15