|
1
registreret
(1 usynlig),
924
gæster og
2292
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
La Cour er helt som du skriver ... en drøm om lys til den blikstille nat. Hans ord er som en let pusten på skrammen, som en skulder at læne sig op ad, en favn at falde ind i, ja som man ler, når man lige har grædt.
Lidt mere Suzanne fra "Lotusøje"
Regntræerne spejler sig i
trappegangen ned til fiskene
***
Månen skælver på bunden
af vandet, brystet higer efter luft.
***
Et rødt blad farer vild på vandet,
angsten kender ikke vejen.
***
Ænderne glider på andemanér
hen over lysende spejl.
***
Lysstien ned i vandet
kommer fra himlen,
kosten i hånden.
***
Et fnug falder gennem luftens varme duft,
min sjæl, hvad vil du mer'?
Ove Abildgaard ... et par strofer eller fler', når jeg nu endelig er igang :)))
Vinternat
Fuldmånen stråler,
det er lyst som dagen,
og gaden er hvid
som et nyvasket lagen.
Og det skære lys
bag min rudes hinde
udvider den verden
som finde herinde.
Ved min side sover
en drøm i sne,
et bryst der ånder
et hjerte som slår.
Og uret på bordet, går og går.
Den faldende rytme
mod ukendte egne
vi ikke forstår!
Jeg ser mod stjernerne,
opdager flere og flere
og mens jeg ser dem
er de måske ikke mere.
Men opfyldt af lyset
og lykken herinde
blir jeg en dirrende streng
mellem himlen og hende.
***
Blæst
Jeg hørte havet hyle
som skrig fra bølgemunde,
det skummer hvidt
som løbske heste,
før de åbner sig som gab
der ville sluge stranden
hvis de ikke selv
blev opslugt af de næste.
Huset skælved. Jeg lå vågen
selv i oprør,
hvirvled op og ned i strømme
fra ufrugtbare år,
døde som jeg lever med
levende, jeg svigter
som bølger der forsvinder
førend jeg forstår.
Men da det stilner
høres huset som en cello
blæstens bue stryger
med sikker hånd.
Og jeg har gennemlevet stormen
hvori musikken fødes
og den ro hvori den tæmmes
og blir til ånd.
Tørvejrshilsner
RoseMarie
|
|
|
|
