| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #25531 - 22/05/2018 09:15  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Et godmorgen og god sommer med det gamle tidsskrift SKALK, den lille guldgrube i a-5 format for de historisk/arkæologisk interesserede øjne, hvor der jo er lidt mer kød på tankegodset om fortidens levevis og de evt. åndstanker: https://www.skalk.dk/da/tidsskriftet/artikler/ mvh Simon |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #25532 - 22/05/2018 10:25  Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hørt under solen: 
 Vendinger
 
 Ingen undtagelse uden regel
 ***
 Evigt tabes kun det ejede
 ***
 Intet er så godt at det ikke er galt for noget
 ***
 Gak til myren og bliv gak
 ***
 Øst er øst, og vest er vest,
 og de to vil ustandseligt mødes.
 ***
 Der er kun nyt under månen
 ***
 En hånd i hånden
 er bedre end to i lommen.
 ***
 Enhver er sig selv fjernest
 ***
 Forandringer skræmmer
 ***
 Skomager, smid din læst ad helvede til
 ***
 For den sunge er alting usundt
 ***
 Kun gjort gerning står til at ændre
 ***
 Det er nu eller altid
 ***
 De første skulle blive de sidste
 og de sidste skulle blive de første
 med hvad med alle os andre?
 ***
 Find, og i skal søge
 ***
 Stammen falder sjældent langt fra øksen
 ***
 Kun de døde vender altid tilbage
 ***
 Én gang skal være den sidste
 
 *
 
 Fornylig hørtes endog et skrål om humaniteten, der nærmest syntes at være dumpet ned fra himlen, som flaget; men hvem ka’ igrunden internationalisere den som Benny Andersen? For det er jo igrunden en stur stur glæde helt at forsvinde i disse tankebilleder, at blive sig selv igen, som fx Treram, Ole Bjørn o.a. formåede det, erkende sig som:
 
 Skabssvenskere
 
 Er der noget så dansk som en kartoffel?
 Kartoflen stammer fra Sydamerika.
 
 Er der noget så dansk som selve Dannebrog?
 Det faldt fra himlen ned engang i Estland
 og minder om det Schweiziske flag.
 
 Klinger noget mere ægte dansk
 end musikken til syngestykket Elverhøj?
 Komponeret af en tysker med flittig brug
 af svenske folkemelodier.
 
 Pas på
 nu bliver det svært:
 Findes der nogen mere dansk end danskerne?
 Efterkommere af Danerne
 en folkestamme i Sverige
 indvaderede vort land engang i 300-tallet
 mens de oprindelige danskere
 Herulerne
 de ædle og tapre
 men talmæssigt underlegne Heruler
 blev fordrevet af de grumme svenske Daner
 måtte flakke hjemløse om i datidens Europa
 i flere hundrede år til det omsider
 lykkedes nogle få tusinde af disse urdanskere
 at nå op til Sverige og bosætte sig der
 under den tvivlsomme betegnelse svenskere
 
 I får spørgsmålet endnu en gang
 og tænk jer grundigt om før I svarer:
 Findes der nogen mere danske end danskerne?
 
 Det korrekte svar er:
 Ja!
 Svenskerne!
 De er de autentiske og egentlige danskere
 Som jøderne i ørkenen drages de bestandig
 mod det forjættede land
 der flyder med øl og bacon
 men i syttenhundrede år har været okkuperet
 Af hvem?
 Af svenskerne!
 Af os!
 
 Ikke så sært at Skåne
 kræver Danmark tilbage
 ikke så sært at mange af os kryptosvenskere
 har svært ved at tale ordentligt dansk
 snupper endelser af
 sluger konsonanter
 kløjs i syntaksen
 så det hele lyder som rødgrød med fløde
 ikke så sært at vi knap forstår hinanden
 ikke så sært at den hyppigste glose er »Hva’?«
 Det er jo slet ikke vores sprog
 Vi er jo slet ikke os
 Vi er en hoben skide svenske fremmedarbejdere
 som har kørt dette yndige land i sænk
 vi sku’ ta og skrubbe hjem hvor vi kommer fra
 hjem til Sverige
 Din sol, din himmel, dine ängder gröna
 hvor vi endelig kunne vedgå vor sande identitet
 bekende kulør
 Vi er gule
 Vi er blå
 Hvor vi endelig kunne bamke os selv i fodbold
 få os selv ned med nakken i Melodi Grand Prix
 Åh hvor har vi dog trængt til
 og længtes efter dette
 omsider at kunne synge Bellmans viser
 på originalsproget
 vort retmæssige sprog
 eller språk som det egentlig hedder
 endelig får vi eneret på
 at være de eneste i verden
 som fejlfrit kan sige
 Sjutusensjuhundrasjutisju
 uden at tabe gebisset
 endelig blir vi befriet fra vores
 dræbende nationale mindreværdskompleks
 g får lov til at folde os ud
 og svinge os mod sky
 som Nodens frieste svaner
 endelig kan vi slippe for evigt og altid
 at høre for den dødsyge jantelov
 som en skrupskør norsk forfatter
 har påduttet os
 
 Endelig os selv
 endelig fri
 Du gamla de fria
 endelig hjemme hvor vi hører til
 endelig har vi en chance for
 at gøre Halvan til Helan
 og skåle grandiost med os selv
 når vi får indført humane tilstande
 hvad angår alkohol
 drikkeviserne forefindes allerede
 nu gælder det bare om at udfylde dem
 gøre dem troværdige
 
 store tider forestår
 og
 If we can make it here
 we’ll make it ev’rywhere
 
 Og endelig er der jo
 betydeligt mere plads i Sverige.
 
 - Benny Andersen.
 
 Guderne må vide, hvor så Pia og resten af Tinget har hjemme...
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (22/05/2018 10:26)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #25537 - 25/05/2018 11:53  Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Hej Simon
 Tænk at kunne flyve lige under denne sommerhimmel ... nedenunder den blå farve og ovenover den grønne, som et
 
 FLYVEBLAD
 
 Jeg saa
 mennesket flyve
 som en mannakerne
 i sit flyveblad.
 
 - - -
 
 Nogens aand
 er saa mægtig,
 blæser som et sejl,
 som et stort flag,
 - andres som en bittelille snip,
 der stikker ud af en dør.
 
 Ole Sarvig
 
 Samtalen med Borum all inclusive er selvfølgelig et WAUW-tilbud, jeg ikke vil la' mig gå forbi. Og jo, du har ret, det er med at få åbnet havelågen, kridtet sommerskoene og komme afsted :))
 
 I HAVEN
 
 Vi går i ringe
 i store skove,
 møder egne spor...
 
 og tanker løber mod horisonter
 og strejfer rundt om
 den runde klode
 og kommer atter og spotter os,
 -som hunde løber
 rundt om et hus.
 Vi står i haven
 ved husets kerne,
 vi vandrer sammen
 ved søers bredder
 i dage,nætter.
 Vi vender atter
 tilbage.
 
 ***
 
 I søvn og vågen
 i dagens kæde
 - dér længes vi :
 
 I gåden, tågen,
 i kønnenes væde
 - at styrte i ...
 
 ved nabolågen
 i genmøders glæde,
 som gør os fri!
 
 Ole Sarvig
 
 
 Bedste hilsner fra sommerhavens havelåge
 RoseMarie
 
 Redigeret af RoseMarie (25/05/2018 12:00)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |