|
0
registrerede
3091
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Åh, den ridder Andersen – ham får man hurtigt brug for, efter en tur i ”kogebogen”!
Den arme ridder
Kæk stiger arme ridder op af tryg lun mælk
rider højt til ske sin skæbne vågen i møde
hilser den længselsfuldt svulmende mund med ordene
Skære jomfru
vid at mit kald langt overstiger tallerkenhorisonten
at jeg stammer fra fjerne hårdføre slægter
der aks ved aks med strunkne mod ophøjede
uberørte måner
fordums jomfruer søgte tilflugt hos os for hærgende
vellystninge
lå i læet med mariehøns på finger
mens vi holdt vagt med tilbageholdt dræ
men nu er jeg kommet du skønne
til denne forheksede verden hvor ukyskhed
statsbelønnes
hvor de sidste jomfruer belejres af obskøne drager
og langsomt tryllebindes
af underkøbte skjaldes modebestemte gifte
Oh jomfru lad mig bære dine farver
med gud for ret og mødom
med slægtens styrke i ryggen
af higen tørst og spægelse
dine øjne som tvillingemåner
dine ører så skære som snerlens blomster
din mund to løndomsfulde blomsterbredder
om uskyldige saligheds understrømme
Er det for mig den nu åbner sig
jeg kommer herskerinde men vi mig først en dåd
udpeg for mig dragen troldene
giftblanderne og de træske pager
først efter korstog og afsavn tør jeg vende tilbage
hædret med skalpe trofæer bedrifter
og bryde dit skælvende jomfrusegl
endnu er jeg ikke værdig
men hvorfor er din mund nu så stor
synes du ikke vi bør vente
til jeg har befriet dig
lov mig i hvert fald gudinde
at jeg er den første
den sidste
den eneste.
- Benny Andersen.
|
|
|
|
