Islam, i det tiende århundrede, var den største religion, eller i det mindste, at religion for flertallet af nationer i et område, der dækker mere end halvdelen af den civiliserede verden strækker sig over tre kontinenter fra Pyrenæerne og Sibirien i Vest-og Nordeuropa til fjerneste ende af Asien, op til Kina og Ny Guinea i øst, fra Marokko i Nordafrika til den sydlige spids af Afrika, der dækker to tredjedele af det afrikanske kontinent. Det er en af de mest markante kendsgerninger menneskets historie, at udbredelsen af islam i løbet af sådan et stort område fandt sted inden for tre århundreder. De fleste slående af alt, inden for et halvt århundrede efter Hijrah (profeten Muhammeds Migration fra Makkah til Al-Madeenah) havde Islam allerede erobret hele Nordafrika fra Egypten til Marokko, alle de mellemøstlige lande fra Yemen til Caucasia og fra Egypten til de landområder uden Centralasien (del af Centralasien svarer omtrent med moderne Usbekistan og sydvestlige Kasakhstan).
Det var under regeringstid af den tredje kalif 'Uthmân kan Allah være tilfreds med ham, at de muslimske udsendinge nåede den kinesiske Palace, hvor de blev modtaget med begejstring, en vigtig begivenhed mærkning, ifølge historikere, begyndelsen af islams ikrafttræden dette land . Der er mange grunde til, at nationer har, fra fortid til nutid, så klar til at omfavne Islam, hvad påpeget af Muhammad Asad, en jødisk konvertit til islam, formentlig blive den ypperste:
Islam fremstår som en perfekt stykke arkitektur
Islam forekommer mig som en perfekt stykke arkitektur. Alle dets dele er harmonisk udtænkt til at supplere og støtte hinanden, intet mangler, med resultatet af en absolut balance og solid fatning. Alt i undervisning og postulatet om islam er på sin rette plads.
De fleste af vestlige forfattere, især under indflydelse af Kirken, har aldrig undladt at beskylde islam for spredning med magt af sværdet. Årsagerne til denne fordom ligger primært i, at udbredelsen af islam ofte er opstået på bekostning af kristendommen. Mens Islam har i århundreder fået adskillige konverteringer fra kristendommen uden megen indsats eller organiserede missionsvirksomhed har kristendommen næsten aldrig været i stand til at opnå konverteringer fra Islam på trods af sofistikerede midler og velorganiserede missionær aktiviteter, og det har altid været på et ulempe i sin konkurrence med Islam for fjorten århundreder. Dette har forårsaget sine missionærer og de fleste af orientalister at udvikle et kompleks i sig selv ved at afbilde islam og indføre det som en regressiv, vulgær religion vilde mennesker. Den samme holdning har desværre fastholdt mod den Hellige Profet af islam. Dette er klart i tilståelser nogle upartiske forfattere i Vesten:
Muslimer, i henhold til principperne om deres tro, er forpligtet til at bruge magt for at bringe andre religioner at ødelægge (sandsynligvis han betyder Jihad, som ikke er til det formål foreslår han), men på trods af det, de har været tolerere andre religioner for nogle århundreder tidligere. De kristne har ikke fået ordre til at gøre noget, men prædike og instruere, men på trods af dette, i umindelige tider de har udrydde af ild og sværd alle dem, der ikke er af deres religion [...] Vi kan føle sikker på, at hvis de vestlige kristne , i stedet for saracenerne og tyrkerne, havde vundet herredømme over Asien, ville der være i dag ikke et spor tilbage af den græske kirke, og at de aldrig ville have tolereret Muhammadanism som »vantro« har tolereret kristendommen. Vi (kristne) nyde den fine fordel af at være langt bedre bevandret end andre i kunsten at dræbe, bombardere og skadedyrsbekæmpelse den menneskelige race.
Hvad er islam forgældede dens enestående spredes?
Islam er forgældede dens enestående spredning til dens religiøse indhold og værdier, som er bekendte med alle objektive vestlige intellektuelle:
Mange har forsøgt at besvare spørgsmålene på, hvorfor triumf Islam var så fuldstændig og hurtig? Hvorfor har så mange millioner omfavnede religionen islam og næppe hundrede nogensinde tilbagekaldt? Nogle har forsøgt at forklare den første overvældende succes af islam med det argument of the Sword. De glemmer Carlyles lakoniske svar. Først får dit sværd. Du skal vinde menneskers hjerter, før du kan få dem til at ødelægge deres liv for dig, og de første erobrere Islams skal have fundet sted muslimer, før de blev lavet krigere på Path of Gud. Andre påstår den lave moral af religionen og sensuel paradis det lover som en tilstrækkelig årsag til den iver af dens tilhængere: men selv var disse optaget til fulde, har ingen religion nogensinde fået en varig greb om menneskenes sjæle af den kraft af sine sensuelle tilladelser og kødfulde løfter ...
I alle disse forklaringer religionen i sig selv er udeladt af spørgsmålet. Udpræget var islam selv den vigtigste årsag til dens triumf. Islam ikke kun var på én gang accepteret (af mange folkeslag og racer), som Arabien, Syrien, Persien, Egypten, Nordafrika og Spanien, på sit første udbrud, men, med undtagelse af Spanien, har det aldrig mistet sin udsigtspunkt jorden det har spredt lige siden den kom til. Indrømme de blandede årsager, der bidrog til den hurtige af den første hurtige spredning af islam, de ikke redegøre for varigheden af islam. Der må være noget i religionen selv at redegøre for sin vedholdenhed og spredning, samt at redegøre for sin nuværende hold over så stor en del af beboerne på jorden ... Islam har vakt en begejstring, der aldrig er blevet overgået. Islam har haft sin martyrer, dets selv-bødler, dets recluses, som har givet afkald på alt, der tilbydes liv og har accepteret døden med et smil af hensyn til den tro, der var i dem.
AJ Arberry har også påpeget, at årsagen til udbredelsen af islam er islam selv og sine religiøse værdier.
Den hurtighed, hvormed udbredelsen af islam, mærkbart gennem omfattende provinser, som havde været længe kristen, er en afgørende historisk kendsgerning [...] Det sublime retorik af Koranen, at uforlignelige symfoni, netop lyde som bevæger mænd til tårer og ecstasy " .
Jo mere vigtig faktor for udbredelsen af islam er religiøs lov af islam (Sharee'ah som er et rummeligt, altomfattende, altomfattende måde at tænke og leve), som var designet til at dække alle livsytringer. (Politisk tænkning i middelalderens islam,
http://www.youtube.com/watch?v=YURF5acVmXAhttp://www.youtube.com/watch?v=1TiR0MNhDNc
Svar
Citer
