Sommerregn i september med græs af morgensølv, en gummistøvledag med solens pludselige varme og Thøger Larsen i sit Es…

Sommervise

Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Land,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer , mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Æventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn. korn, korn
i Drømme grot under Musens Horn.

Når dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned
til Daab i Glemsel og Evighed!

Og naar du strakte med aabent Sind
de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort Hjerte svulmed af tro og Tak.

Og stundom ud af dine lyse Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild
er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.

Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja
jeg ved dit Hjerte er Guld endda.


mvh
Simon

Men sommerblik på udsigten, tre nissehuer, grøden lidt nærmere…

Efteraarsstorm

Nu stormer det fra Havet ind,
saa Stranden skærer Tænder.
Med Mørkets Islæt i sit Skin
Oktoberdagen brænder.

Nu fejes Løv af Landet bort,
og helvedhæs er Sangen,
og Fjorden er i Sindet sort,
men Himlen hedengangen.

Det er forbi med Gøgevejr
og Fuglepjat i Grene
og Pigetræk bag Bøgetræer.
Nu fryser man alene.

Der knækker Gren i Skov og Krat,
og Solen lavt sig fjerner.
Og Stormen hviner gennem Nat
og hvæsser alle Stjerner.

- Thøger Larsen.

mvh
Simon

Hej Simon

Tak for dine altid flittige og farverige penselstrøg i ordenes billedsprog. Og det til stor inspiration, så selv en død liver op i øjnene og med et smil sætter brillerne på næsen for at læse videre ... følge fortsættelsen og få det hele med :)))



Noget om evig salighed

Når jeg engang om mange år
er blevet hundred år og står
på gravens rand og vakler
og Herren kikker på sit ur
og inviterer mig på tur
til himlens tabernakler
mens fanden fra sin tudsedam
vredt påstår jeg skal ned til ham
og de fordømte stakler
da vil jeg salomonisk gå
imellem dem og foreslå
mig delt i tre portioner:
Gud får min sjæl og fanden får
min gamle krop med hud og hår
men tappet for hormoner!
De sidste blir fordelt påny
blandt unge mænd fra land og by
med elskovsglade koner!
O, fryd og glæd dig, gamle ven,
for da blir lille Rasmussen
den største blandt mormoner! 

Halfdan Rasmussen

***

Her indskyder jeg farven blå
det kan lade sig gøre
i et digt
jeg indskyder farven blå
bag snestormen
foran den sorte januarnat
foran andre sorte nætter
og tværs gennem dette rum
jeg skriver i
indskyder jeg farven blå
og dens særlige tone

Uffe Harder

***

Et grønt skur 
hvis skallede brædder 
lyste salamander 

i påskesol
ved roemarker

et grønt skur 
som samler al
verdens lys.

Poul Borum

***

Andet berørt. Endnu med pletter af græs
på den mættede hud som i stilhed

Endnu med blade på hænder og fødder
sted som til sidst

Andet til sidst. Som skiftende
til og fra blivende sted
er hér

Andet som husker din stemme
i gråbrun svamp

Søvn som i prikkende nåle husker
din krop en solplet

Endnu med urtågens farve

Endnu med adskilt

Adskilt som fører dig adskilt

Endnu med græs efter græs

Ind i et andet til sidst

som berørt


Inger Christensen
 


Lidt til øjne og ører til minde om et farverigt livstykke med syn for det sanselige og en evne til åbent, nysgerrigt og undrende at møde det, der opstår som noget naturligt og værdifuldt ... en livsbekræftende nisse var han :))

https://vimeo.com/282810862

https://www.24syv.dk/programmer/flaskens-aand/34881191/dyr-damer-og-dod

Nisseligst & go weekend
RoseMarie

Hej RM..

Tak for det fine klip, med referencer til interesser her mellem mangt og meget. Særlig glad blir man næsten i skitserne og naturglæden, der ligger i hans hele energiske person, og som bringer tankerne hen på identiske interesser hos fx Per Kirkeby og William Heinesen, man netop ser for sig, stå dér i døren med kaffen på hæld. Pragtfuldt..;)

Bedste hilsner..
Simon

P.s. - og bare sådan, til glæde:

Jeg ser anemonerne.
Jeg forestiller mig ikke
at anemonerne
ser mig,
men alligevel er der,
idet de ilter
skovluften
og i det smuldrende
efterbillede
som efter brændende
magnesium
noget der siger mig,
at jeg er mere synlig

- Inger Christensen.

mvh & god weekend
Simon