|
0
registrerede
509
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Sommerregn i september med græs af morgensølv, en gummistøvledag med solens pludselige varme og Thøger Larsen i sit Es…
Sommervise
Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Land,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer , mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Du er i Sindet jo lunefuld,
dog Hjertet inderst er pure Guld,
et Æventyr er dit glade Navn,
og Blomster lyser ud af din Favn.
Korn. korn, korn
i Drømme grot under Musens Horn.
Når dine Bølger mod Bredden gik,
beruset blaa som Gudinders Blik,
en Ungdom jubled din Lovsang ud,
kun klædt i Solskin og brunet Hud.
Ned, ned, ned
til Daab i Glemsel og Evighed!
Og naar du strakte med aabent Sind
de lyse Nætter i Himlen ind,
imens det dufted af Hyld og Hø,
vi bad: Lad Drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort Hjerte svulmed af tro og Tak.
Og stundom ud af dine lyse Glød
sprang Lyn fra Skyen i Jordens Skød,
og Tordenlatter og Tordenregn
din Trolddom spændte fra Egn til Egn.
Vild, vild, vild
er, skønne Sommer, din Kraft og Ild.
Du danske Sommer, min Hilsen tag,
du lyse Nat og du lyse Dag!
Gaar tit du kold over Landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja
jeg ved dit Hjerte er Guld endda.
mvh
Simon
|
|
|
|
