Hej i aftningen, RM..

Ja, han er virkelig også en jeg altid har været glad i, netop p.a. tankerækker man finder i hele hans samlede digtsamling (også jeg har stående, og som det næppe heller er sundt at få på næsen), der har et så genkendeligt menneskevenligt Andersen'sk vid, at man kun ka' sige: jamen, den mand er er jo en ven! - hvad stort set også hele landet har betragtet ham som. Ja det er virkelig rart at bladre i hans digte, studse og more sig over de mange billeder, ofte beskrivende hverdagssituationer som mennesker flest kan genkende sig i, men som lige får en extra dimension eller vendes på hovedet, som små vækkeure. Der er vældig meget Halfdan i Benny og omvendt, to livslange gamle venner med armen om hinandens skuldre, et venskab hverken kærlighed og død kunne true. På samme måde er det med digtene, de står støt i erindringen og i samlinger til ethvert øje, så flot, så flot!

Uden lige at være misbrugt, var han velnærmest selvskrevet som lidt poetisk fryd i Mellemrummet fra start, som mange andre vidunderlige danske digtere, og trods sin bestemte værgen imod særlig fremhævelse, hvad nede-på-jorden-mennesket naturligvis ikke brød sig om. Det er nok muligt døden ikke er hvad den har været, men det er Benny Andersen nu heller ikke, og det går fuldt ud an at glædes over den han var, uden dermed at gøre ham til en anden end den han var. Det er trods alt dén digter man har glædet sig over, og sikkert vil fortsætte med at glædes over, indtil man selv ikke er mere.

Herlige digte! ;)

Nat nat
Simon

Ivan den stores tidlige pen:

Til minde om en sommer

Så sent som august syntes alting muligt
selv livet selv blodets flugt med blod

ingen muslinger blev åbnet af bajonetter
ingen billeder forfulgte os om bag øjenlågene

gyvlerne knitrede under gule sole
og tvivlen overvejede at kaste sin bandage

nu og da bragte vinden som sædvanligt
et brev med aske endnu varm: til gengæld

havde duerne intet særligt at rapportere
om stukas eller højtryk i horisonten

måske vidste dragernes sky følehorn bedre
måske burde vi selv have set det: uophørligt

iagttog et brændende øje vort håb og mismod

- Ivan Malinovski.

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Der har aldrig været nogen litterære former der var uvelkomne i Mellemrummet, her er det blot litteraturen selv der er i fokus, og altså ikke agitationer for en evt. underliggende religiøs mystik og overnaturlig tro. Det ved du jo forøvrigt også udmærket fra forklaringer allerede tidligt i Mellemrummet.

mvh
Simon

Tom stue

Mahognimøblerne insisterer
mellem falmet brokade på
at holde konversationen i live.
Daguerreotypierne
lyver om den falske nærhed
af gamle dage holdt tilbage i et spejl
og når vi undersøger dem nærmere viger de bort
som ligegyldige datoer
for obskure fødselsdage.
Igennem lang tid
har deres ængstelige stemmer søgt os
og findes nu kun
i barndommens første morgener.
Lyset fra dagen i dag
trænger jublende ind gennem ruderne
fra den råbende, svimlende gade
og kvæler og udsletter forfædrenes
spinkle røst.

- Borges.

mvh
Simon