|
0
registrerede
408
gæster og
273
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i aftningen, RM..
Ja, han er virkelig også en jeg altid har været glad i, netop p.a. tankerækker man finder i hele hans samlede digtsamling (også jeg har stående, og som det næppe heller er sundt at få på næsen), der har et så genkendeligt menneskevenligt Andersen'sk vid, at man kun ka' sige: jamen, den mand er er jo en ven! - hvad stort set også hele landet har betragtet ham som. Ja det er virkelig rart at bladre i hans digte, studse og more sig over de mange billeder, ofte beskrivende hverdagssituationer som mennesker flest kan genkende sig i, men som lige får en extra dimension eller vendes på hovedet, som små vækkeure. Der er vældig meget Halfdan i Benny og omvendt, to livslange gamle venner med armen om hinandens skuldre, et venskab hverken kærlighed og død kunne true. På samme måde er det med digtene, de står støt i erindringen og i samlinger til ethvert øje, så flot, så flot!
Uden lige at være misbrugt, var han velnærmest selvskrevet som lidt poetisk fryd i Mellemrummet fra start, som mange andre vidunderlige danske digtere, og trods sin bestemte værgen imod særlig fremhævelse, hvad nede-på-jorden-mennesket naturligvis ikke brød sig om. Det er nok muligt døden ikke er hvad den har været, men det er Benny Andersen nu heller ikke, og det går fuldt ud an at glædes over den han var, uden dermed at gøre ham til en anden end den han var. Det er trods alt dén digter man har glædet sig over, og sikkert vil fortsætte med at glædes over, indtil man selv ikke er mere.
Herlige digte! ;)
Nat nat
Simon
|
|
|
|
