| 
| 
	
 
| 1 
registreret 
(1   usynlig), 
290 
gæster og
222 
søgemaskiner online. |  
| 
	Key:
	Admin,
	Global Mod,
	Mod
 | 
 |    | 
| 
| 
| #18785 - 05/11/2014 17:33  Re: Mellemrummet
[Re: Arne Thomsen] |  
| 
|   bor her
 | Registeret:  02/05/2009 Indlæg: 1016
 |  |  
| 
Hej Arne Jo, det ku' jeg jo, la' vær' med at læse med ... jeg ville nok selv ha' svaret det samme      Men jeg har nu alligevel ikke læst godt nok med, for jeg har ikke fanget, at i er ved at nå til gensidig forståelse. Og se, dét ka' jeg li', som prinsessen sagde i KlodsHans   Og jeg ka' li' det, fordi det viser at debat og udveksling af synspunkter godt ka' betale sig. At det ka' flytte og rykke lidt rundt på legoklodserne i hjernen ... og på hjerteforbindelserne     Men en ufrugtbar debat, hvor der bli'r sagt det samme igen og igen, og ingen rykker sig, fordi imødekommelse er et lukket land, det er svært at forholde sig alvorligt til .... Jeg er glad for den forandring og den ændrede kurs i debatten, og jeg vil med stor glæde følge den ... og måske også blande mig   De bedste hilsner fra RM.  |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  
| 
| 
| #18786 - 05/11/2014 22:59  Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie] |  
| 
|   veteran
 | Registeret:  04/04/2008 Indlæg: 3512
 |  |  
| 
Hej RM..
 Ja, vi må jo nok hellere stimulere trangen, under udfoldede faners poesidesperation, så vi ikke hikker i ophøjet alvorsro til morsomhederne i Arnes ”kærlighedstråd”, og dér, er Michael jo olie på vandet, var sgu’ lige ved at skrive Jesus på olien, men fik jo tårer i øjnene; nænsomheden selv, du ved… ;)
 
 Men her lidt mer fra Strunges tungebånd, fra stedet hans læber lukkedes tilbage i tråden; sjovt hvordan firsernes tankebilleder passer nutiden, vi går vel tiderne i møde på gamle ben, tar det meste med os, eller læser (…) ind i det kommende. Godt det snart er jul, så ka’ vi lægge ord under træet og danse forløste derom.
 Du og Ole slipper ikke så let, for jeg har tænkt mig at servere julesange på fade, ja måske der bliver plads til Bjørn Tidmands lille sommerfugl ;) Men…
 
 
 EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI
 
 Endnu en salon hvor negere tortureres
 af vinens syrlige smag
 og koteletternes generte almindelighed.
 Endnu en rejse blandt guder
 hvis banale violiner er fjernt
 fra togenes exploderende passagerer.
 Og alligevel skimtes en efterladt tyran,
 en jomfru fra et forfrossent årt
 og i heldigste fald
 hvis øjne er fortrolige:
 En helt ny extase, stjerneblå
 som kun dine bryster.
 Hvad i alverden er dog dette
 - en jonglør af få ord,
 en sminket nonne på sofaens ilt
 plus de drivende maskiners enfoldige hudorme.
 Endnu en gang vil jeg overlegent og i hunkøn
 spise vatteret melon, et arabisk korset
 og sidst men fremfor alt
 en myres drøm om den totale frihed
 midt i tågen fra byernes tårne
 der snor sig valent og måske forkælet
 omkring de uldne statuers latterlige enegang.
 
 *
 
 CANCERCOLA
 
 En tæt tåge af polystyrensne
 har aflivet vort minde om parken.
 Dildotårnene står vibrerende
 i den døde bys selvlysende luft
 der sitrer over søens valiumro.
 I drive-in-biografen vises de sidste
 reklamer for Cancercola.
 I supermarkedet sælges exsotiske planter
 lavet af plastic og idioti.
 I kokainmani fester et pseudoårtis selvglade stjerner
 gemt i beskyttelsesrummet med blomster og betonideologi.
 Deres sange er hybrider af disco og populisme.
 Chromens kristendom grundlægges
 af modedyrene i dansemaskinens stroboskopkatatoni.
 Disse androider af Coke og Whopper
 fejrer det med den nyeste dans: »Do the Assembly Line!«
 Der drikkes Liquid Neon af plexiglas
 og trangen til parcel og ring
 fremkaldes af denne syntetiske reklamerus.
 
 *
 
 ET FORKOMMENT ENGLEBARN
 
 Telefoner i alle byer og årstal
 har fortalt mig om jagten
 på desperate og flossede aviser
 eller rytmen af melankoli i de nymalede dage.
 Øjne på gaden, nedtrådte og udbrændte
 har sunget om blå kondomer
 og ærens isolerende læbestiftspris.
 Forgæves munde har i al slags vejr
 advaret om politiets trivielle tevandsuniformer
 og supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne.
 Dag efter dag har gamle mænd i plasticposer
 bræget om nødvendigheden af ro, orden,
 brokbind og nyrebælter.
 Nat efter nat ligger vi her
 min automatiske citron og jeg.
 Vi venter på en ny æras vandopløselige guitarsoloer
 der vil spredes med vore stemmers syltetøj
 som opnår fart og rækkevidde
 i hjernens dybvandsexplosioner.
 Vi venter på en storslået make up,
 en plakat med navnene på alle fremtidens
 tapre, grønne fodgængere,
 en bog med en weekends energiske og berusende digte,
 adskillige byer brændende af kedsomhed
 mens alverdens TV- og radiostationer går under
 i det lyserøde vanvid fre et forkomment englebarn.
 
 *
 
 ERINDRINGER
 
 (Følelsen af aldrig at være født.)
 
 Høje af oprør …
 I et for længst passeret årti
 danser de glade børn
 med ansigter indsvøbt i sol.
 Med uskyldige, sjofle fingre
 prikkes hul på himlen.
 Den udstrømmende gift indtages,
 hvid som glemsel.
 Strenge slås an, byen er glemt
 til gengæld for synet af generte bryster.
 Farvet glas holder for øjnene,
 ingen er søvnige …
 Denne morgen synes evig.
 
 )Følelsen af aldrig at kunne føde.(
 
 *
 
 LIV
 
 Der findes kun denne rene musik.
 (Der findes kun verden – forbrydelsen!)
 
 Der findes kun drømmen,
 af og til afbrudt af en drøm.
 (Åh, årtier af blankt metal og svedig hud!)
 
 De charmerende fester har forladt min hjerne.
 I byen siges sprængfærdige sætninger.
 (Vi løfter hinandens ansigter mod solen.
 I haven løfter pigerne med blå hænder
 deres nøgne kjoler.
 Af vinden føres næppe anede tanker
 gennem kolde mure til mærkelige gader.)
 
 *
 
 TIDENS BØLGER
 
 Er der noget tilbage at skinne for!?
 
 Sneen ligger tung og kold
 under vindens ståltrådshvin.
 
 Åh, hvor vi klædte os ud
 til øjnes glæde og provokation.
 Råbene, dansen og støjen!
 Det var et farligt karneval over måneder.
 
 I byen – overalt!
 Mellem husene og bilerne,
 lysene, maskinerne, biograferne
 og de »hæslige« butikker:
 Her færdedes vi,
 her levede vi.
 I parring, begejstring og skænderi.
 Vi forandrede os, blev ældre.
 
 Årene gik latterligt hurtigt igen.
 Nu er det atter vinter,
 snart forår og senere sommer.
 
 Jeg græd dengang
 da jakkesæt
 skød skyerne ned.
 Jeg græd dengang, og der hvor jeg græd …
 »Lad den komme, lad den komme,
 tiden hvor vi begejstres!«
 
 - Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
 
 mvh
 Simon
 
 
 Redigeret af Simon (05/11/2014 23:03)
 |  
| Top |  Svar  Citer |  |  |  annonce 
 
 |   |