|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, vi må jo nok hellere stimulere trangen, under udfoldede faners poesidesperation, så vi ikke hikker i ophøjet alvorsro til morsomhederne i Arnes ”kærlighedstråd”, og dér, er Michael jo olie på vandet, var sgu’ lige ved at skrive Jesus på olien, men fik jo tårer i øjnene; nænsomheden selv, du ved… ;)
Men her lidt mer fra Strunges tungebånd, fra stedet hans læber lukkedes tilbage i tråden; sjovt hvordan firsernes tankebilleder passer nutiden, vi går vel tiderne i møde på gamle ben, tar det meste med os, eller læser (…) ind i det kommende. Godt det snart er jul, så ka’ vi lægge ord under træet og danse forløste derom.
Du og Ole slipper ikke så let, for jeg har tænkt mig at servere julesange på fade, ja måske der bliver plads til Bjørn Tidmands lille sommerfugl ;) Men…
EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI
Endnu en salon hvor negere tortureres
af vinens syrlige smag
og koteletternes generte almindelighed.
Endnu en rejse blandt guder
hvis banale violiner er fjernt
fra togenes exploderende passagerer.
Og alligevel skimtes en efterladt tyran,
en jomfru fra et forfrossent årt
og i heldigste fald
hvis øjne er fortrolige:
En helt ny extase, stjerneblå
som kun dine bryster.
Hvad i alverden er dog dette
- en jonglør af få ord,
en sminket nonne på sofaens ilt
plus de drivende maskiners enfoldige hudorme.
Endnu en gang vil jeg overlegent og i hunkøn
spise vatteret melon, et arabisk korset
og sidst men fremfor alt
en myres drøm om den totale frihed
midt i tågen fra byernes tårne
der snor sig valent og måske forkælet
omkring de uldne statuers latterlige enegang.
*
CANCERCOLA
En tæt tåge af polystyrensne
har aflivet vort minde om parken.
Dildotårnene står vibrerende
i den døde bys selvlysende luft
der sitrer over søens valiumro.
I drive-in-biografen vises de sidste
reklamer for Cancercola.
I supermarkedet sælges exsotiske planter
lavet af plastic og idioti.
I kokainmani fester et pseudoårtis selvglade stjerner
gemt i beskyttelsesrummet med blomster og betonideologi.
Deres sange er hybrider af disco og populisme.
Chromens kristendom grundlægges
af modedyrene i dansemaskinens stroboskopkatatoni.
Disse androider af Coke og Whopper
fejrer det med den nyeste dans: »Do the Assembly Line!«
Der drikkes Liquid Neon af plexiglas
og trangen til parcel og ring
fremkaldes af denne syntetiske reklamerus.
*
ET FORKOMMENT ENGLEBARN
Telefoner i alle byer og årstal
har fortalt mig om jagten
på desperate og flossede aviser
eller rytmen af melankoli i de nymalede dage.
Øjne på gaden, nedtrådte og udbrændte
har sunget om blå kondomer
og ærens isolerende læbestiftspris.
Forgæves munde har i al slags vejr
advaret om politiets trivielle tevandsuniformer
og supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne.
Dag efter dag har gamle mænd i plasticposer
bræget om nødvendigheden af ro, orden,
brokbind og nyrebælter.
Nat efter nat ligger vi her
min automatiske citron og jeg.
Vi venter på en ny æras vandopløselige guitarsoloer
der vil spredes med vore stemmers syltetøj
som opnår fart og rækkevidde
i hjernens dybvandsexplosioner.
Vi venter på en storslået make up,
en plakat med navnene på alle fremtidens
tapre, grønne fodgængere,
en bog med en weekends energiske og berusende digte,
adskillige byer brændende af kedsomhed
mens alverdens TV- og radiostationer går under
i det lyserøde vanvid fre et forkomment englebarn.
*
ERINDRINGER
(Følelsen af aldrig at være født.)
Høje af oprør …
I et for længst passeret årti
danser de glade børn
med ansigter indsvøbt i sol.
Med uskyldige, sjofle fingre
prikkes hul på himlen.
Den udstrømmende gift indtages,
hvid som glemsel.
Strenge slås an, byen er glemt
til gengæld for synet af generte bryster.
Farvet glas holder for øjnene,
ingen er søvnige …
Denne morgen synes evig.
)Følelsen af aldrig at kunne føde.(
*
LIV
Der findes kun denne rene musik.
(Der findes kun verden – forbrydelsen!)
Der findes kun drømmen,
af og til afbrudt af en drøm.
(Åh, årtier af blankt metal og svedig hud!)
De charmerende fester har forladt min hjerne.
I byen siges sprængfærdige sætninger.
(Vi løfter hinandens ansigter mod solen.
I haven løfter pigerne med blå hænder
deres nøgne kjoler.
Af vinden føres næppe anede tanker
gennem kolde mure til mærkelige gader.)
*
TIDENS BØLGER
Er der noget tilbage at skinne for!?
Sneen ligger tung og kold
under vindens ståltrådshvin.
Åh, hvor vi klædte os ud
til øjnes glæde og provokation.
Råbene, dansen og støjen!
Det var et farligt karneval over måneder.
I byen – overalt!
Mellem husene og bilerne,
lysene, maskinerne, biograferne
og de »hæslige« butikker:
Her færdedes vi,
her levede vi.
I parring, begejstring og skænderi.
Vi forandrede os, blev ældre.
Årene gik latterligt hurtigt igen.
Nu er det atter vinter,
snart forår og senere sommer.
Jeg græd dengang
da jakkesæt
skød skyerne ned.
Jeg græd dengang, og der hvor jeg græd …
»Lad den komme, lad den komme,
tiden hvor vi begejstres!«
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
mvh
Simon
|
|
|
|
